Claudia har brug for forandringsagenter for at hjælpe biodiversiteten. Kunne det være dig?
”De lokale ildsjæle bliver dråberne, der spreder ringene i vandet lokalt og er en ressource for foreningerne og lokalsamfundet," siger Claudia Sick, der er projektleder for Friluftsrådets indsatser i projektet Vores Vilde Natur. Privatfoto.
Lokale foreninger kan demokratisere indsatsen for mere biodiversitet. Her er det vitalt med støtte fra lokale ildsjæle. For i den brede befolkning er der især én kæmpe barriere, fortæller Claudia Sick, der er projektleder for Friluftsrådets indsatser i projektet Vores Vilde Natur.
”Rigtig mange foreninger rundt i landet har allerede lavet biodiversitetstiltag, fx ved at bygge kvashegn og insekthoteller eller lave vandhuller. Eller bare en græsplæne, der er vild med vilje. Det handler om få flere med på biodiversitetsvognen,” siger Claudia Sick.
Hun blev i maj ansat i Friluftsrådet som projektleder på den del af det store projekt Vores Vilde Natur, der er rettet mod foreningslivets rolle i at hjælpe biodiversiteten i Danmark.
Frem til 2035 skal projektet, der er et samarbejde mellem Friluftsrådet, Statens Naturhistoriske Museum og Naturstyrelsen, øge befolkningens kendskab til og forståelse for vild natur samt aktivere borgerne til at hjælpe biodiversiteten på vej.
”Friluftsrådets del af projektet handler om at mobilisere foreningslivet bredt set og give handlekraft på mange forskellige måder. For vi har alle har en aktie i dagsordenen om at redde biodiversiteten i Danmark.”
Mere konkret skal Claudia Sick bl.a. udarbejde inspirerende materiale, fx hands on-guides til at forstå og bruge naturen, og skabe et landsdækkende netværk for de frivillige, de såkaldte ’Vilde Forandringsagenter’.
Ildsjæle skal blive en ressource for foreningerne og lokalsamfundet
Målet er, at de skal motivere og inspirere de hundredvis af foreninger landet rundt i biodiversitetens tegn.
”De lokale ildsjæle bliver dråberne, der spreder ringene i vandet lokalt og er en ressource for foreningerne og lokalsamfundet. De skal være inspiratorer for foreningerne, fordi forandringsagenterne har hånd i hanke med, hvad der sker lokalt,” fortæller projektlederen.
Hun står bag kursusforløb for de frivillige forandringsagenter i form af webinarer og film, der fortæller om projektet, de frivilliges rolle og giver inspiration til og viden om forskellige konkrete tiltag for en vildere natur.
I den sidste del af kursusforløbet bliver der rundt om i landet afholdt fysiske kurser med undervisere fra Landsforeningen Praktisk Økologi.
”Social mobilisering handler også om at skabe og understøtte lokale netværk og fora, hvor de frivillige møder nogle nye ildsjæle i deres region.
Forhåbningen er, at agenterne også bruger hinanden, at de sparrer med hinanden og deler viden og erfaringer, så de inspirerer hinanden til flere handlinger.”
Forankringen er vigtig, for at de lokale initiativer lever videre efter projektperioden.
Projektet Vores Vilde Natur skal styrke danskernes forhold til vild natur
Vores Vilde Natur er et tiårigt projekt i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum.
Projektet støttes i den første femårige periode af Nordea-fonden med 30 millioner kroner og Aage V. Jensen Naturfond med 3,85 millioner kroner. Efter de første fem år skal projektet evalueres.
Initiativerne lægger sig i tre spor for at skabe engagement, viden og forståelse for forandringerne:
- Vilde naturoplevelser, hvor befolkningen bliver inviteret ud i fx naturnationalparkerne for at opleve naturen.
- Vilde foreninger, hvor lokale foreninger får viden om vildere natur og selv kan gøre en forskel for biodiversiteten på egne og andres arealer.
- Citizen Science, hvor befolkningen og forskere får viden og forståelse om fx arter og deres levesteder.
Desuden skal projektet samle viden og erfaringer fra offentlige myndigheder, private aktører og civilsamfundet, så eksisterende indsatser styrkes, og nye samarbejder kan skabe endnu større effekt.
Danskerne naturforståelse er en udfordring
Et af hovedmålene med Vores Vilde Natur er at se en væsentlig stigning i danskernes naturforståelse og -forbundethed.
Når Claudia Sick bliver spurgt til projektets største udfordring, er hendes svar meget klart: naturforståelse.
”Set i forhold til andre kulturer er vi i Danmark ikke særlig forbundet til naturen og ikke særlig naturforstående. Det kommer til at tage mange år at ændre en hel kultur.”
En stor del af befolkningen mangler en større forståelse for og kendskab til vild natur. Fx at det er positivt at få flere planter og dyr ind, og at de giver værdi og flere oplevelser, forklarer projektlederen.
”Så snart naturen kommer tæt på, hvor dyr kommer ind i vores huse, insekter pludselig bliver trælse i vores have og æder vores afgrøder, larver giver kløe, eller ulvedebatten raser, er det tydeligt, at der stadig er noget at arbejde med for at få bred opbakning til at give nok plads til vild natur.”
Der kan blive skabt nogle små lommer af nye levesteder for biodiversiteten ... På trods af, at den enkelte indsats måske ikke føles som det helt store
Claudia Sick ønsker, at flere opdager og finder glæde ved at gå på opdagelse i naturen og får nogle berigende friluftsoplevelser.
”Og her kommer de mange forskellige foreninger ind, fordi det omfatter mange folk og rammer befolkningen bredt – også mange danskere, som måske ikke umiddelbart bliver tænkt som målgruppe i natursammenhæng.”
Mange af de potentielle vilde forandringsagenter kan allerede være engageret i en forening, selvom det absolut ikke er et krav. Måske sidder de i en spejdergruppe, fx som spejderledere, eller det kan være en fodboldtræner med naturinteresse.
Ud over klassiske foreninger er der også et potentiale i at mobilisere de mange boligforeninger, som typisk råder over grønne arealer, hvor der kan skabe naturtiltag.
”Der kan blive skabt nogle små lommer af nye levesteder for biodiversiteten. Det redder selvfølgelig ikke biodiversiteten på landsdækkende plan. Men det, at man siger ’okay, nu har vi gjort noget i regi af vores forening’, og rigtig mange gør, hvad de kan, overalt i hele Danmark, det sender et stærkt signal til politikerne og beslutningstagerne. Også det på trods af, at den enkelte indsats måske ikke føles som det helt store. Følelsen af fællesskab er afgørende.”
Et fedt fritidsliv i foreningerne kræver fed natur
Og hvad er foreningernes motivation for at deltage i Vores Vilde Natur?
”Vi håber på, at projektet bliver så værdifuldt, at dem ude i foreningerne også kan se, at vi har en biodiversitetskrise, og at foreningerne med nogle lette tiltag kan tage ejerskab ift. vildere natur.”
”Foreningerne må meget gerne få erkendelsen af, at hvis vi skal have et fedt friluftsliv, kræver det jo fed natur at komme ud i. Ja, at det er en præmis for at have et sundt og bæredygtigt friluftsliv. Vi skal have skabt fortællingen, at det er i vores alles interesse, og at man også bare kan gøre lidt. Altså at det også er fint med en lille indsats.”
Selv foreninger, som ikke har deres eget areal at hjælpe biodiversiteten på, har ofte et nærområde, hvor de kan have aktiviteter med naturen i fokus. Det kræver selvfølgelig samarbejder på tværs, fx med kommunerne.
Endelig mener Claudia Sick også, at foreningerne kan se Vores Vilde Natur som en måde til at synliggøre sig på den grønne dagsorden og ad den vej invitere potentielt nye medlemmer ind.
Frivillige kommer med mange forskellige baggrunde, personlige motivationer og livssituationer. Nogle vil være brændende ildsjæle, der virkelig formår at engagere og mobilisere lokalsamfundet
Et langt sejt træk at mobilisere og fastholde engagement lokalt
En stor del af projektet handler for Claudia Sicks vedkommende om at fastholde de frivillige, så de ikke bliver tabt, efter de har været på et kursus, og der så ingenting sker.
”Frivillige kommer med mange forskellige baggrunde, personlige motivationer og livssituationer. Nogle vil være brændende ildsjæle, der virkelig formår at engagere og mobilisere lokalsamfundet."
"Men der skal være plads til alle, der har lyst til at gøre en forskel – også dem, der i perioder med mindre tid og overskud må drosle lidt ned. Sådan er virkeligheden bare i det her ti år lange projekt.”
Hun væbner sig med tålmodighed ift. fremdriften og glæder sig over, at der er afsat god tid i projektet.
”De første par år bliver projektet den der sten, der skal skubbes op ad en bakke, og mange ting bliver lidt håndholdte og eksperimenterende. Men så skulle stenen gerne komme over den første bakketop og begynde at trille lige så stille ned ad bakken, eller det skal i hvert fald gerne komme til at gå lidt mere ligeud.”
”Jeg håber at kunne være med til at dele begejstringen for vild natur og biodiversitet og få flere til at få øjnene op. Altså at få flere til at få nogle fede oplevelser ude i naturen og skabe det for andre. Og jeg drømmer om at være med til at få skabt en fællesskabsfølelse i foreningssporet.”
Sådan bliver du vild forandringsagent
Vilde forandringsagenter er frivillige, som brænder for at hjælpe andre til at komme i gang med at fremme og skabe en vildere i natur.
Sammen med Landsforeningen Praktisk Økologi uddanner Friluftsrådet forandringsagenter, som vil gennemføre regionale inspirationsworkshops og lokale besøg for foreninger samt andre, der gerne vil skabe en rigere natur på deres arealer.
Bankende biologhjerte med lokalt engagement

Claudia Sick er uddannet biolog og arbejdede i ti år i organisationen Plastic Change.
”Som miljøfaglig vidensansvarlig og projektleder var jeg med til lave kampagner, var ude og sejle på ekspeditioner på verdenshavene, samlede prøver ind og lavede alt muligt spændende på den dagsorden. Så jeg blev lidt specialist inden for plastikforurening. Det har været virkelig givende og spændende på mange måder,” fortæller hun.
Hun var derefter et år i en kommune og ”snusede til det kommunale”, og så er hun frivillig, lokal grøn treparts-guide gennem Grønt Omstillingsforbund Roskilde.
”Jeg er biolog og brænder for det levende og for dyr, planter og variationen af liv. Så den her stilling i Friluftsrådet passede som fod i hose med, at jeg gerne ville arbejde med biodiversitet koblet med det lokale engagement. Altså arbejde med mennesker, der gerne vil gøre en forskel lokalt.”
Sidstnævnte havde hun faktisk også siddet en del med i regi af Plastic Change, bare på plastikdagsordenen. Bl.a. projektet Plastfri Roskilde Fjord, som handlede om at engagere lokalbefolkningen i selv at finde på løsninger mod plastikforurening i fjorden.
Skarp pris på forsikringer
Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand