Kristian booster ådalens natur med kildevand, køer og kampesten

Siden vores forfædre begyndte at dyrke jorden i bondestenalderen, har man fjernet mange millioner af de store sten, istidens gletsjere gavmildt efterlod overalt i landskabet.

Kristian Laustsen har en kæphest. Eller ”stenhest”, som han selv siger.

Vi skal have flere sten ud i landskabet. Igen.

”De har ligget i vejen, men også været en ressource. Man har brugt de store sten til gravhøje, til stendiger, kirker og herregårde, og Jens Vejmand har siddet og hugget dem i skærver på alle vores grusveje. De er endda blevet eksporteret til tyske molebyggerier. Og nu er de væk.”

Som biolog i Mariagerfjord Kommune er Kristian Laustsen involveret i en stribe naturgenopretningsprojekter, bl.a. engene ved Villestrup Å.

Området er især kendt for Store Blåkilde, der hvert sekund skyder 80 l krystalklart vand ud i bassinkildens bund.

Her har Den Danske Naturfond opkøbt 161 ha jord for at lade flere af de kalkholdige kildevæld flyde naturligt igen samt genskabe unik mose og eng. Altså skabe et mønstereksempel på et rigkær.

Ved p-pladsen ligger 400 ton sten i alt fra håndboldstørrelser til granitbaskere, du kunne møde på en havnemole.

De er fra en nærliggende grusgrav og bliver snart spredt ud over 10 ha tidligere landbrugsareal.

Myremylder mellem stenene

Mariagerfjord Kommune arbejder også sammen med Naturstyrelsen og syv andre himmerlandske kommuner i EU-projektet LIFE Natureman.

Det vil forbedre naturtilstanden og biodiversiteten i 11 Natura 2000-områder med fokus på rigkær, kildevæld og overdrev.

De 400 ton sten til bl.a. at skabe mikrohabitater er afledt af EU-projektet og finansieret af Naturfonden.

”LIFE-projektet og samarbejdet med Naturfonden betyder, at vi kan tage tingene et skridt videre og gerne finde løsninger, der på langt sigt kan passes ind i en almindelig lavbundsordning eller andre naturprojekter,” siger Kristian Laustsen.

Eksempelvis er der i EU-projektet for nylig udgivet en inspirationsfolder om at genskabe stenstrøninger i landskabet.

I folderen står, at ”sten er varmeledende, og mørke sten bringer om foråret solens varme fra stenoverfladen ned i jorden. Myrer bygger ofte tuer op ad sten, så der dannes en særlig grovsandet, løs, varm og iltrig jordbund omkring stenen. Det skaber levesteder for nøjsomme, tørke- og varmetålende planter, som trives netop der.”

Kristian Laustsen glæder sig til at følge, hvordan især myrerne tager imod de mange sten.

”En del plantearter – eksempelvis arter af timian – har nogle olielegemer på deres frø, som er frygtelig lækre for engmyrer. Så myrerne vil bringe frø med tilbage til stenene. Det er noget, vi ikke ved særlig meget om, men kunne det være en motorvej for planteartsspredning?”

Ifølge biologen er stenene ”et rigtig godt krydderi” til hovedopgaven i engene.

”Mens det kræver ingeniørekspertise at genslynge et vandløb og løse andre hydrologiopgaver, er det her noget, de allerfleste kan gøre. Du kan lægge én sten ud, og du kan lægge 400 ton ud – så god fornøjelse med at lave rerocking derude,” smiler Kristian Laustsen.

Pløjet 80 cm i dybden

Den røde tråd i naturarbejdet er at transformere fortidens markdrift og tilhørende næringsrige jord til et hotspot for biodiversitet.

Før de 400 ton sten blev kørt ud, blev de 10 ha dybdepløjet. En teknik, der kendes fra skovrejsning, hvor man skærer 80 cm ned og vender jorden, så næringsfattig mineraljord kommer op i toplaget.

”Det giver grundlag for, at nogle af de næringsfølsomme arter kan etablere sig,” siger Kristian Laustsen og forklarer, at der også er lavet eksperimenter med at skrælle 30-40 cm af topjorden fra et andet felt af engjord for at hjælpe de næringsfølsomme arter på vej.

Mere ommøblering venter: I løbet af de næste to-tre år vil alle dræn og grøfter blive fjernet i de 161 ha enge.

Køer skal ud hele året

Kristian Laustsen er glad for de konstruktive elementer ved naturarbejdet i ådalen, men han er ”megaærgerlig” over, hvordan den ene rapport efter den anden dokumenterer, at biodiversiteten bløder over stort set hele linjen i Danmark.

”Det står jo bare sindssygt sløjt til. Nogle gange kan man jo godt blive desillusioneret, fordi vi jo ikke ligefrem er ved at vende udviklingen. Men jeg er ikke så meget for bare at kaste håndklædet i ringen, selv om man da godt på de værste dage kunne få lyst til det.”

Én af mange årsager til, at det er svært at vende udviklingen, er, at der i støtteordningerne til at pleje græs- og naturarealer er fokus på erhverv, kødtilvækst og kontrol frem for biodiversitet.

”I dag får du ikke noget ekstra for at lave den for biodiversiteten optimale drift, og som biolog synes jeg, at det er rigtig ærgerligt – for nu at sige det mildt.”

Et andet konstruktivt mål i LIFE Natureman-projektet i Himmerland er ”at gøre det økonomisk interessant for landbruget at have naturarealer med afgræsning.”

På Den Danske Naturfonds arealer går der både køer og heste året rundt. Med deres bid, hultramperi og insekttiltrækkende lorte gør de noget godt for biodiversiteten, ligesom de får bidt lysesiv og pil i bund.

Ved de nuværende støtteordninger ender det ifølge Kristian Laustsen ofte med en ”uhensigtsmæssig sommerafgræsning”, måske med nogle unge dyr, som aldrig får græsset vegetationen ordentligt nedog ikke hindrer arealerne i at gro til.

Men ved helårsafgræsning skal landmanden tilse dyrene i 12 måneder frem for måske kun tre og bl.a. sørge for, at dyrene dagligt har adgang til vand. Det er der mange flere arbejdstimer i.

”Derfor afprøver vi i løbet af 2026 sammen med frivillige landmænd og Landbrugsstyrelsen nogle modeller, hvor landmanden optimerer på biodiversiteten frem for kødproduktionen. Det skal både være rentabelt for landmanden og godt for naturen,” siger Kristian Laustsen.

Kernen i det er at øge dyreejerens tilskud ved for eksempel at have dyr ude hele året – og øge det endnu mere, hvis det er på områder med stor naturværdi.

God natur vs. skodnatur

Kristian Laustsen håber på, at arbejdet i ådalen kan inspirere, men generelt efterlyser han, at politikerne allokerer flere midler til biodiversitet. Især når flere hundrede tusinde hektar tidligere landbrugsjord i de kommende år skal omlægges til natur.

Han foreslår, at man bruger 10 pct. ekstra pr. hektar på at øge naturindholdet i den tidligere mark ved at lave konkrete tiltag og rådgive ejeren om den mest biodiversitetsfremmende drift.

”Tag den dyrkede mark lige deroppe,” siger han og peger på en stubmark højere oppe i ådalen.

”Tager vi nu den ud af drift, bliver det sgu ikke til noget særlig godt. Når man nu bruger sindssygt mange penge på at opkøbe jord, var det så ikke bedre at lave god natur på lidt mindre i stedet for at lave skodnatur på lidt mere?” spørger Kristian Laustsen.

De nuværende ekstensiveringsordninger er heller ikke rentable nok, mener han. Værditabet er måske dobbelt så stort som det, landmanden kan få pr. hektar for at tage jord ud af omdrift.

”Man kan godt pege på landbruget og sige, at I kan da bare gøre noget. Men landmanden skal ned og snakke med sin bank – og kig på dig selv: Vil du bruge et par millioner på biodiversitetstiltag i din private økonomi? Vi kan jo ikke forvente, at landmanden vælger at gå konkurs for biodiversiteten.”