Svanninge Bjerge er et levende laboratorium for vild natur

Caroline-Marie Vandt Madsen glemmer aldrig, da hun besøgte Svanninge Bjerge sammen med sin gymnasieklasse i slutningen af december 1999.

Få uger forinden havde en historisk stærk orkan blæst hele Danmark omkuld, og ’De Fynske Alper’ var ikke gået ram forbi.

"Jeg er vokset op i Odense, men kom meget på Sydfyn i min barndom. Og synet, der mødte mig den dag, rystede mig. Orkanen havde væltet kæmpegranerne omkuld, som lå smadret overalt på jorden. Det lignede mest af alt et krigsområde," fortæller hun.

Efter stormen blev tusindvis af egetræer og bøgetræer plantet på lige rækker, og skoven blev dyrket som plantageskov med produktion af træ.

Naturen og biodiversiteten blev fortrængt, men da Bikubenfonden overtog Svanninge Bjerge i 2005-2006, blev der igangsat et langsigtet arbejde med at genetablere den vilde natur. 

Siden 2014 har Caroline-Marie Vandt Madsen arbejdet for Bikubenfonden som biolog og naturformidler ved Svanninge Bjerge. I 2021 blev hun udnævnt som chef.

Og forandringen, som det kuperede naturområde har gennemgået, siden hun tog tøjlerne på naturgenopretningen, er ikke til at overse.

Omkring 60 vådområder er blevet genoprettet, der er blevet udsat græssende kvæg, heste, får og geder til naturpleje, og biodiversiteten blomstrer på ny i området. 

"Siden 2017 har vi forvandlet plantageskov til vild natur. Vi skaber lys i skovbunden, blander hjemmehørende træarter og aldersklasser samt efterlader døde og døende træer. Det genskaber skovens naturlige dynamik," fortæller Caroline-Marie Vandt Madsen. 

”Er du klar til at køre offroad?”

Svanninge Bjerge på Sydfyn er et af Danmarks bedst bevarede naturhistoriske landskaber og en del af Danmarks Naturkanon.

Området dækker over 600 ha varieret natur, hvor vildt kvæg og vilde heste i dag græsser under åben himmel.

De græssende dyr er med til at forme et landskab, hvor skov møder lysninger og vådområder, hvilket skaber levesteder for mange forskellige arter.

Dyrene tramper huller i jorden, som skaber små fristeder for insekter og nye plantespirer.

De klør sig, bider i træernes bark, knækker grene og skubber små træer omkuld.

Deres lort tiltrækker insekter og fungerer som mikrohabitater for arter, der er tilpasset gødning som levested.

"Dyrene er ved at overtage maskinernes rolle, og dyrene plejer naturen på en bedre og mere naturlig måde, som øger variationen i landskabet," fortæller Caroline-Marie Vandt Madsen, da vi mødes foran Bikubens kontorer ved Svanninge Bjerge.

Forude venter en guidet tur gennem det kuperede naturlandskab på forsædet af et sort, terrængående køretøj.

"Er du klar til at køre offroad?" siger hun med et smil, da vi sætter os ind i bilen.

Kort efter bumler vi ned ad stejle skråninger og skærer os gennem vildtvoksende græs og planter.

Vi gør holdt ved et af de mange vådområder, Caroline-Marie Vandt Madsen og hendes kollegaer har genetableret.

En algegrøn sø i forfærdelig økologisk tilstand er blomstret op med bl.a. rundbladet soldug, tranebær og spagnummoser.

"Det batter bare noget, når vandet kommer tilbage i skoven. Det gør så meget for biodiversiteten," siger Caroline-Marie Vandt Madsen.

Jorden under os, som for blot få år siden var tør og gold, er som et tæppe af blomster og urter.

Nu slanger der sig igen sorte hugorme gennem vegetationen efter lang tids fravær, fortæller naturforvalteren begejstret. 

Rod og uorden er sundhedstegn

Et andet effektivt værktøj til mere og bedre biodiversitet er udtyndingen af produktionstræer som sitkagran, der tidligere har fyldt op i landskabet.

Ved systematisk at fælde træer er der blevet skabt mere lysåben natur, som har givet plads til flere blomster, planter og dyrearter. 

Caroline-Marie Vandt Madsen arbejder også med at skabe stående og liggende dødt ved.

Når skoven bliver vild, opstår der nemlig nye levesteder for de truede arter, forklarer hun.

"I nogle af bunkerne af døde træer har vi registreret, at den sjældne hasselmus overvintrer. Målet er, at alle vores 615 ha bliver vildskov med selvbærende økosystemer. Arbejdet tager mange år, men udviklingen er godt i gang," siger hun og fortsætter:

"Hvis vi bare sidder på vores hænder, tager det alt for lang tid. Vi bliver nødt til systematisk at hjælpe naturen med at blive sat fri." 

På et tidspunkt holder Caroline-Marie Vandt Madsen den mudrede firehjulstrækker ind ved et skovområde fyldt med dødt ved.

Forskellige træarter ligger hulter til bulter oven i hinanden sammen med en masse buske og urter.

Pludselig flyver en grønspætte hen over hovederne på os. På et træ en håndfuld meter væk piler et sort egern op ad barken.

"Vi får ofte skældud for, at vi roder. Og det vidner for mig om, hvor langt vi har bevæget os væk fra naturen. For vild natur er jo ikke ordnet. Den er noget værre rod," siger hun.

Dyrelort er guld værd

I takt med at den vilde natur har fået mere overtag i Svanninge Bjerge, er fugle som havørnen, grønspætten, spurvehøgen, ravnen og tårnfalken begyndt at yngle i området.

Der er også kommet flere flagermus- og sommerfuglearter til.

Men det er et helt andet dyr, vi er på udkig efter nu.

Naturforvalteren vil nemlig gerne fremvise de vilde heste, der blev sat ud på Bikubefondens arealer i 2022. 

I alt ni vilde heste af den tyske race dülmener græsser i Svanninge Bjerge side om side med sort kvæg af racen welsh black.

For et par år siden indfandt Danmarks største vildtlevende pattedyr, kronhjorten, sig også. Den var indvandret helt på egen hånd. 

Hestene græsser forskelligt fra sted til sted, hvilket skaber områder med både høj og lav vegetation, der er til stor gavn for insekter, fugle og andre dyr.

"Det dér er naturpleje in action!" udbryder Caroline-Marie Vandt Madsen, da vi endelig får øje på en hest.

Dyret gnubber kroppen op ad et træ, hvilket på sigt vil slide træet helt ned eller vælte det, så svampe og insekter kan indfinde sig i det, forklarer hun.

De græssende dyr sætter deres aftryk overalt i Svanninge Bjerge – også på jorden, hvor kolorte og hestepærer hørmer om kap. 

Og selv dyrenes efterladenskaber spiller en væsentlig rolle i naturforvaltningen, forklarer Caroline-Marie Vandt Madsen.

"Afføringen er guf for sjældne insekter som fx snyltemøgbillen Aphodius porcus, der har bosat sig i området. De her oversete ’lorteinsekter’ får sjældent opmærksomhed, men de er altså enormt vigtige for naturens økosystem. Større arter, der lever af de her helt særlige insekter, forsvinder jo, hvis de ikke længere kan få føde," siger hun.

Gammelt kort viste vej til værdifuld højmose

Det er ikke uden grund, at Svanninge Bjerge bliver kaldt ’det levende laboratorium’. Her er tydeligvis plads til at eksperimentere med naturforvaltning og prøve forskellige tiltag af. Dermed ikke sagt, at der bare er fri leg.

"Alt, hvad vi foretager os, bliver gjort på et fagligt oplyst grundlag. Vi tager små skridt ad gangen for at se, hvad der fungerer," siger Caroline-Marie Vandt Madsen.

Hun elsker at lege detektiv i sit daglige arbejde.

"Jeg er lidt af en nørd og bruger en del fritid på at studere gamle kort over området. Hvorfor se Netflix, når man kan fordybe sig i gamle skovkort," griner hun og fortsætter:

"På kortene søger jeg altid efter gamle stednavne, som indikerer, at der engang har været noget vådt – fx navne, der slutter på ’kær’. Jeg har ryddet skov på områder, som jeg har fundet frem til via de gamle kort. Et af stederne viste sig at gemme på en nedbrudt højmose fra sidste istid, hvilket jo var helt vildt."

Gode naturtiltag er ikke raketvidenskab

Detektivarbejde skal der også til, når effekten af de mange naturforvaltningstiltag skal dokumenteres.

Som det første naturområde i Danmark har Svanninge Bjerge modtaget FSC’s mest omfattende økosystemtjenestecertificering.

FSC står for ‘Forest Stewardship Council’ og er en international nonprofitorganisation, der arbejder for ansvarlig skovforvaltning i hele verden.

Certificeringen forpligter Bikubenfonden til at dokumentere effekterne af deres indsats for biodiversitet over tid på arealerne i Svanninge Bjerge.

Organisationen Dalgas hjælper med målingerne af biodiversiteten gennem et pilotprojekt, der bl.a. skal dokumentere, i hvor høj grad arter kan bevæge sig frit mellem levesteder, og hvordan de naturlige skovkarakteristika genskabes gennem dødt ved og lysåbne pletter.

"Alt for ofte mangler vi valide data til at understøtte vores arbejde og dets effekt på biodiversiteten. Det kan pilotprojektet her hjælpe med. Og kan vi først måle på udviklingen af biodiversitet over tid, vil vi også kunne mane mange af de mere kritiske stemmer i jorden. For så er vores bevisførelse jo på plads," siger Caroline-Marie Vandt Madsen.

Efter et par timers selskab med den dedikerede naturforvalter er den guidede tour gennem vådområder og vildskov forbi.

Beviset for, at Caroline-Marie Vandt Madsen og hendes kollegaer hos Bikubenfonden har sluppet naturen fri i Svanninge Bjerge, er svær at overse.

Nu håber Caroline-Marie Vandt Madsen bare, at andre kan bruge deres 20 års erfaringer til noget i deres arbejde.

"Mange af de naturtiltag, vi laver heroppe, er ikke raketvidenskab. Men hvis vi kan være med til at inspirere andre til at handle og gøre noget mere for naturen og biodiversiteten, synes jeg, vi er kommet rigtig langt," siger hun.