Skovflåten har eksisteret siden dinosaurerne – og vil sandsynligvis også overleve dig og mig

Naturvejleder og biolog Jes Aagaard er bidt af flåter – bogstavelig talt.

“Jeg har faktisk lige pillet en skovflåt af maven i dag. Den må have hægtet sig fast i bukselinningen, da jeg var på bukkejagt i går. Nu skal jeg bare holde øje med, at den røde plet ikke udvider sig”, siger han, da DM Bio fanger ham over telefonen. 

Jes Aagaard har været behandlet for bakterien borrelia to gange – og vil sandsynligvis blive det igen. “Når man arbejder som naturvejleder er flåtbid en erhvervsrisiko”, siger han. 

Den 28. august 2025 stiger erhvervsrisikoen for flåtbid igen for den 62-årige naturvejleder. 

Her skal Jes Aagaard nemlig guide en gruppe deltagere gennem flåtens forunderlige verden ved DM Bio-arrangementet ‘Danmarks farligste dyr: flåten'.

Tilmeld dig turen her. Sidste frist for tilmelding er 24. august. 

Bevæbnet med store stykker bomuldsstof fastmonteret på pinde skal Jes Aagaard og hans kursister støvsuge vegetationen ved Jægerborg Hegn på Sjælland for de små blodsugere.

Flåterne griber fat i bomuldsstoffet, fordi de kan mærke CO2-ændringer i luften og øget varmeudstråling, forklarer han. Flåterne tror, at bomuldsstoffet er et værtsdyr, de kan tappe blod fra – en slags running buffet, om man vil. 

“Når vi har samlet nok flåter sammen, fortæller jeg om flåtens liv. Hvad det er for en organisme, hvor den kommer fra, hvilke sygdomme den bærer rundt på – og hvordan den lille skabning gennem millioner af år har udviklet sig til en af klodens mest sejlivede parasitter,“ siger han. 

Klimaforandringer og mere råvildt har givet flere flåter

I filmen ‘Jurassic Park’ vækkes dinosaurerne til live, da forskere udtrækker dinoblod fra en myg indkapslet i rav. Blodet kunne dog lige så vel være tappet fra en flåt.

Den blodsugende parasit har nemlig eksisteret siden Tyrannosaurus Rex herskede på jorden for over 100 mio. år siden.

Men hvor klimaforandringer forårsaget af et gigantisk meteornedslag i Mexico skubbede dinosaurerne ud over afgrunden for ca. 65 mio. år siden, levede flåten videre. 

“Evolutionært har flåten stort set ikke forandret sig i 100 mio. år. Og det vidner jo om, at den har en formidabel tilpasningsevne og er enormt sejlivet,“ siger Jes Aagaard.

I dag er flåten mere udbredt i Skandinavien end nogensinde før, viser forskningen. 

Stigende temperaturer forårsaget af klimaforandringer har givet bedre leveforhold for flåten, der trives i den våde, varme sommer. Men klimaforandringer er ikke den eneste forklaring på flåtens stigende udbredelse. 

Råvildt er en vigtig vært for skovflåter, og et stigende antal rådyr kan føre til flere flåter i et område. I 1980'erne var der omkring 80.000 rådyr i Danmark.

I dag er der mellem 300-400.000. I samme periode er bestanden af flåter og flåtbårne infektioner steget markant.

“Råvildt bevæger sig over store områder, og en flåt suger blod et par dage på værtsdyret, inden den falder af. Dermed er råvildtet med til at sprede flåterne over langt større områder, end vi tidligere har set. Råvildtet holder særligt til i sommerhusområderne, og jeg har hørt fra personer, der har solgt deres sommerhus, fordi de havde så mange flåter,“ siger Karen Angeliki Krogfelt, der er professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

Karen Angeliki Krogfelt har deltaget i adskillige nordiske projekter om flåtens udbredelse. 

Siden årtusindskiftet har hun været med til at kortlægge flåterne i Danmark, bla. med forskningsprojektet www.flåtinfo.dk, hvor danskere kan registrere flåter og flåtbid. 

Dataindsamlingen hjælper Karen Angeliki Krogfelt og hendes kollegaer med at kortlægge udbredelsen af flåter og flåtbårne sygdomme herhjemme. 

“Når vi om et par år sandsynligvis har nok indsamlet data, kan vi sidestille registreringen af flåter med naturens geografi og vejrforhold og derved mere sikkert konkludere sammenhængen mellem antallet af flåter med dyrearter og naturområder,“ siger hun. 

Skovflåten er bevæbnet med antifryseproteiner og effektivt affaldssystem

På Jægersborg Hegn, hvor Jes Aagaard skal indsamle flåter under DM Bios tur, vrimler det med råvildt – og dermed også med flåter.

Der findes omkring 900 flåt-arter i verden, men i Danmark lever primært arten ‘Iixodes ricinus’ – på dansk kendt som skovflåten. 

Skovflåten er ikke større end et synålshoved. Dens krop er dækket af sorte og røde farver og dens blodsugende snabel er savtakket med modhager.

For det blotte øje gør den lille blodsuger ikke meget væsen af sig, men dykker man ned i dens biologi er der en helt fantastisk verden at udforske, fortæller Jes Aagaard.

“Mange ved ikke det her, men flåter er faktisk aktive fra det øjeblik temperaturen når op over fem grader. Vi lægger bare ikke mærke til dem der, fordi vi er klædt på under så mange lag af tøj, at flåterne ikke kan finde vej til vores hud. Skovflåter klarer sig gennem de lavere temperaturer vha. såkaldte antifryseproteiner i kroppen, der nedsætter ismængden og isdannelseshastigheden i vævene. Det er da fascinerende!,“ siger han begejstret. 

Læs mere om, hvordan antifryseproteiner hjælper planter og dyr med kuldetolerance

Mindst lige så fascinerende er det biologiske apparat, som sættes i gang, når flåten suger blod fra værtsdyrene.

Hovedparten af blodet i kroppen består i virkeligheden ikke af rene blodceller, men af lymfevæsker og lignende, som repræsenterer et lavt energiniveau. 

Når flåten suger blod, filtrerer den alle de energifattige fraktioner fra og optager derved kun de energirige blodceller.

Den overskydende “affaldsvæske” optager flåten i sine spytkanaler.

Derfra sender flåten affaldsstofferne tilbage til det værtsdyr, den suger blodet fra. 

Borrelia-bakterien bruger flåtens snabel som rutsjebane

I Danmark bærer en tredjedel af alle skovflåter på bakterien borrelia, som den får, når den suger blod fra mus, der er inficeret med bakterien. 

I sjældnere tilfælde er skovflåten også bærer af virussen TBE (Tick-borne encephalitis), som typisk overføres til parasitten fra råvildt.

TBE er kun fundet i ganske få flåter herhjemme - primært på Bornholm. I områder ved Sydsverige, Tyskland og Østrig bærer op mod halvdelen af flåterne dog på TBE.

Når fx. borrelia har taget bolig i flåten, ligger bakterien i hvile i flåtens tarm i et år, indtil flåten igen skal ud og have føde.

I det øjeblik, bakterien registrerer, at der kommer varmt blod ind i flåtens kropshule, perforerer bakterien flåtens tarm og vandrer op til spytkirtlerne, som den borer sig igennem.

Samtidig producerer bakterien proteiner, der beskytter den mod det immunforsvar hos den vært, den er på vej ind i. 

“Og når flåten filtrerer det overskydende væske fra blodcellerne fra og sender det tilbage til byttedyret, tager bakterien en vandrutsjebanetur ned gennem flåtens snabel og videre ind i værtsdyret. Og så er den nye vært inficeret,“ forklarer Jes Aagaard. 

WHO anslår, at 85.000 personer i Europa smittes med borrelia hvert år via flåtbid. 

Den mere sjældne – og farligere – virus TBE (Tick-borne encephalitis), der er en smitsom og hjernehindebetændelse, bliver på verdensplan overført til mellem 10-12.000 mennesker på verdensplan via flåtbid, anslår WHO.

TBE-virussen er meget mere ondartet og kan i værste tilfælde medføre døden. Ifølge WHO dør 1-2 procent af alle, der rammes af TBE.

Frygten for flåter er – ofte – stærkt overdrevet

Borrelia-bakterien er klart den mest udbredte bakterie i flåten, men flåten kan også bære rundt på andre bakterier, der kan give sygdomme.

Det forklarer flåt-ekspert Karen Angeliki Krogfelt.

“I Norge har man fundet tilfælde af får, der er blevet syge efter flåtbid. Sygdommen er opstået, fordi flåten har transporteret en bakterie ved navn anaplasma. Bliver fåret særligt hårdt ramt af den bakterie, resulterer det i aborter. I Sydsverige har man også fundet enkelte tilfælde af hjortekid, der er døde efter flåtbid med bakterien anaplasma, “siger hun.  

Der findes også eksempler på flåter, der overfører bakterien ‘Francisella tularensis’, som kan give sygdommen tularæmi – i folkemunde bedre kendt som harepest. 

Flåten optager bakterien fra inficerede harer og kan overføre den til mennesker ved næste blodmåltid.

Harepest giver feber og hævede lymfeknuder ved armhulerne, halsen og ved skridtet hos mænd og ved brysterne hos kvinder.

Derfor vil Karen Angeliki Krogfelt også gerne komme med en opfordring til de danske læger, der modtager patienter, som frygter, at de er blevet smittet med en flåt-overført sygdom. 

“Blot fordi lægerne får en prøve tilbage, der er negativ for borreliose (sygdommen, som borrelia-bakterien medfører), så betyder det jo ikke nødvendigvis, at personen ikke er smittet efter flåtbid med en anden sygdomsfremkaldende bakterie. Derfor bør lægerne i højere grad undersøge for de andre og mere sjældne bakterier og vira, som flåten kan bære rundt på”, siger hun, men slår samtidig fast, at risikoen for at blive smittet med en sygdom efter et flåtbid er meget lille.

“Langt størstedelen af mennesker, der bliver inficeret med bakterier og vira af flåter, kommer sig over sygdommen af sig selv. Vores immunforsvar er bygget til at nedkæmpe sygdomme. Risikoen for at får TBE-sygdom i Danmark er meget lille, og der er større risiko for at blive ramt at en bil, mens man cykler inde i byen. Selvfølgelig skal man tage sine forholdsregler, men man skal ikke gå i panik, fordi man får et flåtbid,“ siger hun. 

Selvom flåten for de fleste mennesker ses som en plage, så har de ligesom alle andre dyr, en plads i dyreriget.

Den pointe håber Jes Aagaard at slå fast, når han inviterer kursisterne ind i skovflåtens verden i slutningen af august. 

“Vi forbander skovflåten væk, når vi skal pille den af os selv, vores børn eller vores kæledyr. Men ligesom den lige så forhadte myg, er skovflåten meget mere end en plage. Den er fødegrundlag for fugle og insekter og er en af klodens ældste nulevende skabninger. Og ligesom alle andre dyr, har den også en eksistensberettigelse,“ siger han. 

Tilmeld dig flåt-turen her. Sidste frist for tilmelding 24. august.