Skovflåten: Sådan beskytter du dig bedst mod skovens farligste dyr

Hvad er en skovflåt, og hvornår er den mest aktiv?

Der findes omkring 900 flåt-arter i verden, men i Danmark lever primært ‘ixodes ricinus’ – på dansk kendt som skovflåten.

Skovflåten er ikke større end et synålshoved. Dens krop er dækket af sorte og røde farver og dens blodsugende snabel er savtakket med modhager.

For det blotte øje gør den lille blodsuger ikke meget væsen af sig, men dykker man ned i dens biologi er der en helt fantastisk verden at udforske, fortæller naturvejleder og biolog Jes Aagaard:

"Evolutionært har flåten stort set ikke forandret sig i 100 mio. år. Og det vidner jo om, at den har en formidabel tilpasningsevne og er enormt sejlivet," siger han.

Højsæson for flåter er fra omkring maj til oktober, altså sommer- og sensommerperioden.

Skovflåten er mest aktiv i løbet af dagen, hvor luftfugtigheden er høj. Her kravler de op på græsstrå eller anden vegetation og venter på en vært, de kan hægte sig fast på.

Men faktisk er skovflåter aktive fra det øjeblik, temperaturen når op over fem grader.

Skovflåter klarer sig gennem de lavere temperaturer vha. såkaldte antifryseproteiner i kroppen, der nedsætter ismængden og isdannelseshastigheden i vævene.

Dermed kan du faktisk støde på skovflåter det meste af året.

"Vi lægger bare ikke mærke til dem om vinteren, fordi vi er klædt på under så mange lag af tøj, at flåterne ikke kan finde vej til vores hud," forklarer naturvejleder og biolog Jes Aagaard. 

Hvordan jager skovflåten?

Skovflåten er blind, men er meget følsom over for bevægelser i vegetationen samt CO2-ændringer i luften og øget varmeudstråling. 

Når skovflåten jager, strækker den sine forben ud og vifter dem i luften.

Dette kaldes også for “questing” og giver flåten mulighed for at gribe fat i forbipasserende dyr eller mennesker. 

Efter skovflåten har bidt sig fast på et værtsdyr, skærer den hul i huden og suger blod.

Hovedparten af blodet i kroppen består i virkeligheden ikke af rene blodceller, men af lymfevæsker og lignende, som repræsenterer et lavt energiniveau.

Når flåten suger blod, filtrerer den alle de energifattige fraktioner fra og optager derved kun de energirige blodceller.

Den overskydende “affaldsvæske” optager flåten i sine spytkanaler. 

Derfra sender flåten affaldsstofferne tilbage til det værtsdyr, den suger blodet fra.

Hvor udbredt er skovflåten i Danmark?

I dag er flåten mere udbredt i Skandinavien end nogensinde før, viser den nyeste forskning. 

Stigende temperaturer forårsaget af klimaforandringer har givet bedre leveforhold for flåten, der trives i den våde, varme sommer. 

Klimaforandringer er dog ikke den eneste forklaring på flåtens stigende udbredelse. 

Råvildt er en vigtig vært for skovflåter, og et større antal rådyr kan føre til flere flåter i et område. I 1980'erne var der omkring 80.000 rådyr i Danmark.

I dag er der mellem 300-400.000. I samme periode er bestanden af flåter og flåtbårne infektioner steget markant.

“Råvildt bevæger sig over store områder, og en flåt suger blod et par dage på værtsdyret, inden den falder af. Dermed er råvildtet med til at sprede flåterne over langt større områder, end vi tidligere har set.

Råvildtet holder særligt til i sommerhusområderne, og jeg har hørt fra personer, der har solgt deres sommerhus, fordi de havde så mange flåter,“ siger Karen Angeliki Krogfelt, der er professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

Karen Angeliki Krogfelt har deltaget i adskillige nordiske projekter om flåtens udbredelse. 

Siden årtusindskiftet har hun været med til at kortlægge flåterne i Danmark, bla. med forskningsprojektet www.flåtinfo.dk, hvor danskere kan registrere flåter og flåtbid. 

Dataindsamlingen hjælper Karen Angeliki Krogfelt og hendes kollegaer med at kortlægge udbredelsen af flåter og flåtbårne sygdomme herhjemme. 

“Når vi om et par år sandsynligvis har nok indsamlet data, kan vi sidestille registreringen af flåter med naturens geografi og vejrforhold og derved mere sikkert konkludere sammenhængen mellem antallet af flåter med dyrearter og naturområder,“ siger hun. 

Hvilke sygdomme bærer skovflåten på?

Borrelia:
En tredjedel af alle skovflåter bærer på bakterien borrelia. Skovflåten bliver bærer af borrelia, når den suger blod fra mus, der er inficeret med bakterien.

TBE (Tick-borne encephalitis):
Skovflåten kan også bære rundt på virussen TBE (Tick-borne encephalitis), som typisk overføres til parasitten fra råvildt.

Andre sygdomme:
Borrelia og TBE er de to mest kendte skovflåt-relaterede sygdomme, men det er ikke de eneste.

Det fortæller flåt-ekspert Karen Angeliki Krogfelt.

“I Norge har man fundet tilfælde af får, der er blevet syge efter flåtbid. Sygdommen er opstået, fordi flåten har transporteret en bakterie ved navn anaplasma.

Bliver fåret særligt hårdt ramt af den bakterie, resulterer det i aborter. I Sydsverige har man også fundet enkelte tilfælde af hjortekid, der er døde efter mange flåtbid med bakterien anaplasma”, siger hun.  

Der findes også eksempler på flåter, der overfører bakterien ‘Francisella tularensis’, som kan give sygdommen tulamæni – i folkemunde bedre kendt som harepest. 

Flåten optager bakterien fra inficerede harer og kan overføre den til mennesker ved næste blodmåltid. Harepest giver feber og hævede lymfeknuder ved armhulerne, halsen og ved skridtet hos mænd og ved brysterne hos kvinder. 

Derfor vil Karen Angeliki Krogfelt også gerne komme med en opfordring til de danske læger, der modtager patienter, som frygter, at de er blevet smittet med en flåt-overført sygdom. 

“Blot fordi lægerne får en prøve tilbage, der er negativ for borreliose (sygdommen, som borrelia-bakterien medfører), betyder det jo ikke nødvendigvis, at personen ikke er smittet med en anden sygdom.

Derfor bør lægerne i højere grad undersøge for de andre og mere sjældne bakterier og vira, som flåten kan bære rundt på”, siger hun

Hvordan beskytter du dig bedst mod flåtbid? 

Flåterne skal ikke skal afholde én fra at gå en tur i skoven. Så længe man tager de rette forholdsregler og reagerer med rettidig omhu, hvis man bliver bidt, er der ingen fare på færde.

Naturvejleder og biolog Jes Aagaard giver her 4 råd til, hvordan du bedst beskytter dig mod flåter – og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude, og du bliver bidt.

1. Undgå høj vegetation

Hvis man er meget bange for flåter, bør man holde sig på midten af veje og stier. Når skovflåten skal have et blodmåltid, kravler den nemlig en smule op i vegetationen og sætter sig klar til at gribe sig fast på et forbigående værtsdyr.

2. Klæd dig på efter forholdene

Vil man i tæt kontakt med naturen, kan man benytte sig af det, Jes Aagaard kalder for tysklærermodellen. “Min gamle tysklærer kom altid i skole med bukserne presset ned i strømperne. Og når man afsnører åbningerne i sit tøj, kan flåten heller ikke finde vej ind.

3. Gør din grund uattraktiv for flåter

Skovflåter holder særligt til i sommerhusområder, og er man hårdt ramt af skovflåter, kan man afhjælpe problemet ved at fjerne træer på sin grund og lade det blive mere lysåbent.

Det gør nemlig, at luftfugtigheden falder og skovflåten derfor ikke længere har de samme gode livsbetingelser.

Det er selvfølgelig ingen garanti for der ikke kommer flåter, da pattedyr, som mus, hare, råvildt også kommer i det lysåbne og tørre og taber flåter. Men flåterne vil næppe leve særligt længe, hvis det er tørt og varmt.

"Som husejer fjerner jeg også træer tæt på mit hus af flere grunde. Huset har ikke godt af at stå i skygge og med høje fugtighed, det fremmer alger og råd. Gamle træer kan vælte og beskadige dit hus. Når det er sagt, så har jeg masser af træer, som jeg holder af, som står en trælængde fra huset," siger Jes Aagaard. 

Er der meget råvildt i området, skal man hegne sin sommerhusgrund ind. Så kan råvildtet ikke finde vej ind til sommerhuset og dumpe sine flåter der.

4. Inspicerer dig selv grundigt efter skovture

Har du været på skovtur, er det vigtigt, at du tjekker din krop grundigt for flåter. Flåten elsker særligt at sætte sig på lysken, ved knæhaserne, armhulerne og ved hårgrænserne.

Finder man en flåt på kroppen, skal den fjernes med det samme, da den kan smitte mennesker med Borrelia bakterien i løbet af de første 24 timer.

Hvad er borrelia og TBE? Hvordan overfører skovflåten de to sygdomme til mennesker?

Borrelia er en bakteriel infektion, der opstår i bl.a. rådyr og mus og bliver overført til mennesker via skovflåten.

TBE står for “Tick-borne encephalitis” og er en virus, som overføres typisk til skovflåten fra råvildt.

Når borrelia har taget bolig i flåten, ligger bakterierne i hvile i flåtens tarm i et år, indtil flåten igen skal ud og have føde.

I det øjeblik, bakterien registrerer, at der kommer varmt blod ind i flåtens kropshule, perforerer bakterien flåtens tarm og vandrer op til spytkirtlerne, som den borer sig igennem.

Samtidig producerer bakterien proteiner, der beskytter den mod det immunforsvar hos den vært, den er på vej ind i.

"Og når flåten filtrerer det overskydende væske fra blodcellerne fra og sender det tilbage til byttedyret, tager bakterien en vandrutsjebanetur ned gennem flåtens snabel og videre ind i værtsdyret. Og så er den nye vært inficeret," forklarer naturvejleder og biolog Jes Aagaard. 

Hvor mange smittes med borrelia og TBE årligt? 

Forskning viser, at 85.000 personer i Europa smittes med borrelia hvert år via flåtbid.

Den mere sjældne virus TBE, bliver på verdensplan overført til mellem 10-12.000 mennesker på verdensplan via flåtbid, anslår WHO. 

Hvis borrelia ikke opdages i tide, kan bakterien sprede sig til nervesystemet (neuroborreliose), hvilket kan give lammelser eller stærke nervesmerter.

TBE angriber hjernen og kan forårsage feber, hovedpine og i sjældnere tilfælde alvorlige neurologiske skader. I værste tilfælde kan TBE medføre døden.

Ifølge forskningen dør 1-2 procent af alle, der rammes af TBE. 

Hvornår bør man lade sig vaccinere mod TBE?

I 2023 bad Sundhedsstyrelsen Statens Serum Institut (SSI) om at vurdere risikoen for TBE de kommende fem år i Danmark.

Ingen områder i Danmark opfylder i øjeblikket WHO’s definition af et højrisikoområde, hvor vaccination til en større gruppe i befolkningen bør overvejes.

Derfor vurderer Sundhedsstyrelsen ikke, at der er grundlag for nationale anbefalinger om vaccination mod TBE på nuværende tidspunkt.

I Danmark har de fleste tilfælde af TBE været forbundet med ophold på Bornholm.

Siden 2018 er der også forekommet tilfælde uden for Bornholm, især i Tisvilde Hegn og enkelte andre steder i Nordsjælland. 

TBE-vaccination kan ifølge SSI overvejes til personer, som:

• færdes på stier i risikoområder og jævnligt får flåter på sig,
• som færdes uden for stier i skov og krat i transmissionssæsonen 
  fra maj til og med oktober.  

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Hvor stor er risikoen for at blive smittet efter flåtbid?

Risikoen for at blive smittet med en sygdom efter et flåtbid er meget lille.

Selvom flåten for de fleste mennesker ses som en plage, så har de ligesom alle andre dyr, en plads i dyreriget.

"Vi forbander skovflåten væk, når vi skal pille den af os selv, vores børn eller vores kæledyr. Men ligesom den lige så forhadte myg, er skovflåten meget mere end en plage.

Skovflåten er fødegrundlag for fugle og insekter og er en af klodens ældste nulevende skabninger. Og ligesom alle andre dyr, har den også en eksistensberettigelse," siger naturvejleder og biolog Jes Aagaard.

Forskning fra Sverige og Finland viser, at risikoen for at udvikle sygdom efter at være blevet bidt af en borrelia-inficeret skovflåt, er omtrent to pct.

Forskningen bekræftede også, hvad tidligere undersøgelser har fundet ud af – nemlig at risikoen for en borrelia-infekion stiger, jo længere tid flåten suger blod.

Det understreger vigtigheden af at fjerne flåten hurtigst muligt efter man er blevet bidt.

"Langt størstedelen af mennesker, der bliver inficeret med bakterier og vira af flåter, kommer sig dog over sygdommen af sig selv. Vores immunforsvar er bygget til at nedkæmpe sygdomme. Og ift. at blive smittet med TBE-virus, er der større risiko for at blive kørt ned af en bil, end at blive alvorlig ramt af den sygdom. Så det er vigtigt, at have proportionerne i orden," siger Karen Angeliki Krogfelt, professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.