6 myter om regenerativt landbrug: Hvad er sandt og falsk?

De færreste skænker dem en tanke. Mange aner ikke, at de overhovedet eksisterer. 

Men under vores fødder lever der omkring 20 milliarder ton mikroorganismer. Dermed er jordlaget hjemsted for 25 pct. af klodens samlede biodiversitet.

Som vi har skrevet om tidligere er flere og flere og flere landmænd herhjemme dog begyndt at få øjnene op for jordens usynlige liv.

I et såkaldt regenerativt landbrug arbejder landmanden aktivt på at øge det mikrobiologiske liv i jorden gennem dyrkningsmetoder, der understøtter naturlige biologiske processer. 

"Vi bliver nødt til at tilegne os større viden om, hvordan biologi, landbrug og biodiversitet kan spille bedre sammen på Danmarks arealer. Og det får vi kun ved at gå i samtale med jordbrugerne og få indsigt i deres konkrete erfaringer og udfordringer," siger Lotte Nystrup Lund i denne artikel.

Hun er ph.d. i biodiversitet og regenerativ transformation og medstifter af Biomagine – et fællesskab, der arbejder for at fremme regenerativt landbrug sammen med landbrugere, myndigheder, fonde og foreninger gennem kurser og udviklingsprojekter m.m.

DM BIO har bedt Lotte Nystrup Lund forholde sig til til seks myter om regenerativt landbrug. Her er hendes svar:

1. myte: ”Regenerativt landbrug giver lavere udbytte”

Påstanden om, at regenerativt landbrug giver lavere udbytte, bliver i stigende grad modsagt af både forskning og praktiske erfaringer.

Tværtimod oplever flere landbrug i Danmark og Europa, at regenerative metoder gør deres produktion mere robust i mødet med klimaforandringer.

Landbruget udfordres i dag af mere ekstreme vejrforhold som kraftige regnskyl og længere tørkeperioder. 

Her viser både forskning og praksis, at regenerative dyrkningsmetoder styrker jordens evne til at holde på vandet og understøtter planternes sundhed.

Resultatet er et mere klimarobust system, hvor udbyttet bliver mere stabilt over tid – selv under pres fra tørke eller andre former for klimastress. Det er i høj grad, fordi man arbejder med naturens egne processer frem for imod dem.

Samtidig reducerer regenerative landbrugsmetoder behovet for input som pesticider og kvælstof.

Hos Biomagine hjælper vi danske landmænd med at nedbringe pesticidforbruget med omkring 30 procent allerede første år i et udviklingsforløb.

Det har en direkte økonomisk effekt: landmanden får lavere omkostninger, og for nogle bedrifter kan besparelsen løbe op i flere millioner kroner årligt. Så regnestykket bliver et andet.

Det er dog vigtigt at anerkende, at der kan være en indkøringsperiode. I de første år, mens landmanden opbygger jordens sundhed og lærer de nye metoder at kende, kan nogle opleve et mindre fald i udbyttet – men ofte også lavere udgifter.

På sigt peger erfaringerne på et mere klimastabilt og modstandsdygtigt produktionssystem med godt udbytte.

Dom: Falsk

2. myte: ”Det tager årtier at forbedre jordens sundhed”

Det er en udbredt misforståelse, at det tager årtier at se resultater af regenerativ dyrkning.

Med den rette tilgang kan man allerede efter få år – og i nogle tilfælde allerede det første år – måle forbedringer i jordsundheden.

Det afgørende er her både jordtypen og hvorvidt, at man arbejder med en helhed af metoder frem for enkeltstående tiltag.

Hvis man eksempelvis kun stopper med at sprøjte kemi eller kun ophører med at pløje, kan effekten tage væsentligt længere tid – eller ikke indfinde sig.

For det er afgørende at de ting man sætter i værk, matcher de faktiske udfordringer. Derfor anbefaler vi altid at man starter med at kortlægge gårdens udgangspunkt:

• Hvor er problemerne?
• Hvor er mulighederne?

Regenerativ forvaltning kræver, at man lærer sit udgangspunkt at kende. Ligesom i et nyt job skal man forstå rammerne:

• Hvilken sundhedstilstand er den jord, vi arbejder med her?
• Hvilket udstyr har man?
• Og hvilke mål har landmanden?

Den proces tager lidt tid, men det er ikke et spørgsmål om årtier – snarere om finde de første oplagte tiltag, lære og justere undervejs.

Jordsundhed står på tre ben:

1. Det fysiske (jordens sammensætning, kompakthed m.m.),
2. det kemiske (pH-værdi, mineraler mv.) og
3. det biologiske (mikroorganismer, orme, svampe, dyr mv.).

Når man arbejder målrettet med at løse gårdens udfordringer i alle tre ’ben’, kan forbedringerne af jordens sundhed begynde i løbet af en eller få sæsoner - og fortsætte i årene frem.

Dom: Falsk

3. myte: ”Regenerativt landbrug er godt for klimaet”

Regenerativt landbrug kan spille en vigtig rolle i reduktionen af CO2 i atmosfæren, særligt gennem øget kulstofbinding i jorden.

Når man pløjer, frigives kulstof til atmosfæren, mens et reduceret jordbearbejdningsniveau har den modsatte effekt.

Planter er i denne sammenhæng helt centrale. De optager kulstof fra atmosfæren gennem fotosyntese, lagrer en del i deres biomasse og sender samtidig kulstof ned i jorden via rodsystemer.

Jo flere planter man har, jo større variation og jo længere tid de står på marken, desto mere kulstof kan bindes i jorden.

Tiltag som efterafgrøder, reduceret pløjning og øget plantediversitet bidrager alle til denne proces.

En stigende tendens er desuden etablering af træ- og skovbælter i landbrugslandskabet. Det styrker både biodiversiteten og kulstofbindingen.

Eksempelvis har Gram Slot integreret træbælter som en aktiv del af deres dyrkningssystem.

Dom: Sandt

4. myte: "Regenerativt landbrug er kun for små landbrug"

Regenerativt landbrug er ikke begrænset til små nicheproduktioner. Internationale eksempler viser, at metoderne kan anvendes i stor skala.

En af de mest kendte profiler er amerikanske Gabe Brown, som driver et landbrug på flere tusinde hektar.

Han har opnået markante resultater gennem en gradvis omlægning:

1. først reduktion af pløjning,
2. derefter udfasning af pesticider og kunstgødning og
3. til sidst integration af husdyr i planteproduktionen.

Også i Danmark findes større bedrifter, der arbejder regenerativt. 

Der er eksempler på både animalske landbrug og planteavlere med flere hundrede hektar, som driver deres jord uden pesticider og kunstgødning med minimal jordbearbejdning og med integration af husdyr. 

Resultatet er stigende jordfrugtbarhed og et mere robust produktionssystem.

Erfaringerne viser, at regenerativt landbrug ikke er et spørgsmål om størrelse, men om tilgang og praksis.

Dom: Falsk

5. myte: ”Regenerativt landbrug handler kun om jorden”

Regenerativt landbrug handler om meget mere end jordbundsforhold. Det er et helhedsorienteret system, hvor samspillet til naturens processer og liv og mellem planter, jord og dyr, er afgørende.

Derfor rækker fokus også langt ud over de dyrkede marker. Ikke-produktive arealer - såsom levende hegn og vandhuller – spiller en vigtig rolle for biodiversitet og økosystemtjenester.

Ved at arbejde med hele landskabet kan man altså styrke både naturens og landbrugets robusthed.

Derudover handler regenerativt landbrug i høj grad også om økonomi.

Skal regenerativt landbrug udbredes bredt, kræver det bæredygtige forretningsmodeller og markeder, der belønner kvalitet frem for udelukkende volumen.

Dom: Falsk

6. myte: "Regenerativt landbrug giver sundere fødevarer"

Forskning indikerer, at mad, som er dyrket i en levende jord – hvad enten det er græs til landbrugsdyr eller kød, frugt og grønt til os mennesker – indeholder langt flere fibre, mineraler og vitaminer end mad der ikke er. 

Et studie viser eksempelvis at en gulerod dyrket i en “levende” jord indeholder op mod 90 gange så mange vitaminer, mineraler og fibre sammenlignet med gulerødder der ikke er.

En gulerod med masser af vitamin C og E falder ind under kategorien ’mad som medicin’. Fordi gulerodens vitaminer beskytter mod dannelsen af frie radikaler, som forbindes med bl.a. kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes. 

Et andet studie peger på noget af det samme og beskriver f.eks. at kål dyrket i en levende jord ikke blot har markant flere af de sunde vitaminer og mineraler, men også lavere indhold af kræftfremkaldende salte, sammenlignet med kål dyrket i en jord uden så meget liv.

Udfordringen er dog at markedet fungerer sådan, at den øgede ernæringsværdi ikke nødvendigvis afspejles i prisen. Fordi det meste landmanden afsætter, afregnes i kilo og literpriser.

Skal regenerativt landbrug for alvor slå igennem, kræver det derfor både ændringer i markedet og i de politiske rammevilkår – herunder regler og støtteordninger, der fremmer madkvalitet, opbygning af jordsundhed og langsigtet resiliens – for naturen og for landbruget.

Dom: Sandt