Begejstringen er Vicky Knudsens våben som naturmidler

Vicky Knudsens vigtigste brændstof som naturformidler på P1 og som forfatter og moderator er begejstringen over hver eneste dyreart – hvad enten det er sølvkræ, sanglærker eller de spinkle mejeredderkopper.

Det der sug ind i naturens facetter, hun har haft med sig siden barndommen, og som trak hende ud på DOF-fugleture, meget længe før ordet ’birder’ fløj ind i det danske sprog.

Derfor er hendes vigtigste råd til alle, der formidler naturen: Begejstring smitter. Men den smitter bedst, når man også tør være sig selv.

”Der er mange, der siger, jeg bør lave standup. Det ligger jo bare naturligt for mig. Men for andre er det altså ikke særlig fedt at stå og skulle lave grin med sig selv eller at fyre den ene joke efter den anden af. Det er bare noget, jeg bruger rigtig meget."

"Man skal mærke efter, hvad man er komfortabel med at gøre.”

Vær dig selv og brug fun facts

Et mere konkret råd fra den drevne naturformidler er, at fun facts altid er gode.

”Hvad er fun facts for eksempel?” 

”Det er da spændende nok at høre, hvornår jernspurven ankommer om foråret, og at dens sang lyder lidt som en rusten trillebør. Men det er næppe sådan, folk husker jernspurven."

"Men hvis jeg fortæller dig, at den kan knalde op til 100 gange på en dag, og jeg begynder at dykke ned i artens vilde sexliv, så glemmer du nok ikke jernspurven igen. "

”Jernspurven har så at sige mange jern i ilden,” supplerer journalisten.

Hendes øjne lyser op, og den velkendte skraldlatter ruller. Det, som hun selv kalder sin popcornhjerne, er vild med den slags pingpong.

”Orv! Den var go’, Peter! Den skal jeg huske.”

Læs også: Eghjort fik alvorlig stress til at lette for Vicky Knudsen

Taler i øjenhøjde

Ved siden af det at få folk til både at grine og fascineres over en art prøver Vicky Knudsen altid at tale i øjenhøjde:

”Uden at jeg har øvet det, så er jeg – tror jeg – rigtig god til ikke at tale ned til folk. Det er, fordi jeg selv ved, hvordan det er at føle sig dum.” 

Hun forklarer, at der findes dem, der bruger rigtig mange fagtermer. Måske for at lyde rigtig kloge.

”Altså sådan: ’Jeg har taget en lang uddannelse, så nu skal du bare høre alle de her fagtermer, jeg har lært’, og så kan folk slet ikke følge med. Det kunne jeg aldrig finde på – og bruger jeg ord, der er lidt besværlige, så forklarer jeg dem jo.” 

”Jeg nægter at gøre det for simpelt. Hvis tingene er forklaret ordentligt, så forstår alle det.”

Synger husskaden for os?

Når Vicky Knudsen står og formidler, oplever hun, at især voksne har det med at komme ting i kasser, når hun taler med dem. Nogle gange forkerte kasser. Så prøver hun at vende fordommene med et glimt i øjet.

Husskaden er en af hendes yndlingsfugle. Den kan deltagerne godt have ”en eller anden fortærsket fordom om”, når hun spørger, om de kender den. Eksempelvis, at den synger grimt.

”Så spørger jeg: ’Tror du, at husskader har udviklet sangstemmer for millioner af år siden for at gøre os glade, når vi først opstod for omkring 300.000 år siden?’"

"Der er jo næppe nogen fugle, der synger for at behage os, og det kan godt være, at husskaden har en hæs, grim lyd, men alle fugle synger vildt og med hvert sit næb. Sådan er det også med mennesker.”

Hvad håber du på at opnå som naturformidler?

”At vi indser, at vi ikke er den vigtigste art, men at alle arter har deres berettigelse. Hvis vi endelig vil sætte os selv op på en piedestal, så husk, at så skal de andre arter også have plads,” siger hun.

Vicky Knudsen nævner, at man tit hører, at en indsats for naturen eller klimaet skal være for vores børn og børnebørns skyld. 

”Men det skal ikke kun være for os menneskers skyld. Det skal være for arternes skyld, fordi de netop er pissefede, som de er,” siger hun – og håber, at hun er med til at give andre lyst til at finde små venner lige fra sølvkræene i badeværelset til havørnen på jagt ved en sø.  

”Min tilgang er altid den positive. Jeg vil vise, hvor meget glæde der er ved livet i haven og andre steder. Det er jo en skattekiste af gratis oplevelser.”

Find den gyldne mellemvej

Det med at sætte ting i kasser oplever Vicky Knudsen også i debatter om klima og natur. Det er to store kriser, der ofte bliver set som modsætninger.

Altså: Enten gør vi noget for biodiversitetens skyld, eller også gør vi det for at mindske CO2-udledninger så meget som muligt. 

”Det er, som om når vi mener at have fundet én løsning, så løber vi bare med den. Men man kan jo sagtens blande pærer og bananer.”

Tag for eksempel debatten om at plante klimaskove. Hun er overbevist om, at der kunne være nogle fede kompromiser mellem at plante træer og have åbne arealer, der gavner klima og biodiversitet på samme tid. 

”Den natur, vi havde for tusinder af år siden efter sidste istid, var jo ikke en kulsort, mørk urskov, men et mosaiklandskab med lysninger, moser, krat og skovbryn og træer i alle mulige aldre. Måske forstår vi det slet ikke, fordi vi er vant til primært at se produktionsskov,” siger hun og understreger, at hun er stor fortaler for at finde den gyldne mellemvej.

Endelig stod man ikke bare på hver sin fløj 

Da hun var moderator på Life-scenen på Naturmødet sidste år, oplevede hun en lille stjernestund, hvad angår at tænke ud af kasserne.

Det var i en debat på Life-scenen. Catrine Grønberg Jensen, godsforvalter på Skovsgaard Gods, fortalte om, hvordan de har omlagt landbrugsjorden og fokuserer på vild natur, økologi og rewilding med vilde heste og kvæg. 

Over for hende sad Poul Erik Lauridsen fra Klimaskovfonden.
Oplægget til debatten var: Skal der være fokus på biodiversitet eller klima, når vi skal rejse ny skov?

I modsætning til hvad Vicky Knudsen havde regnet med, opstod der et gyldent øjeblik, hvor der faktisk blev givet efter i snakken: Et mere mosaikpræget landskab kunne måske også være en løsning nogle steder med hensyn til at plante træer. 

”Jeg husker tydeligt publikums begejstring. De klappede, og der var sådan en skøn opløftet stemning. Endelig, endelig, endelig stod man ikke bare på hver sin fløj med vild natur som en modsætning til at plante træer."

"Der var et kompromis i luften. Jeg havde det selv sådan: Yes! Måske kan det lykkes at kombinere tingene og at erkende, at alle arter er ret fede – og at de skal have deres meget forskellige habitater frem for lige rækker af træer, der er rejst med primært fokus på klimaet. Ja, kasserne smeltede sammen deroppe på scenen.”

Læs: Eghjort fik alvorlig stress til at lette for Vicky Knudsen