Analyse efter biodiversitetstopmødet COP17: ”Der er fremdrift, men vi ikke er på sporet til at kunne nå målene”
Meget ved en COP foregår i såkaldte side events parallelt med regeringsforhandlingerne. Der er hundredvis præsentationer, møder og sammenkomster mellem forskellige institutioner, der diskuterer, hvordan vi kan bevæge os videre og vende udviklingen. Her ved COP17 er det diskussion om, hvordan standarder for virksomhedernes påvirkning og afhængighed af biodiversitet kan bidrage til at vi deducerer underminering af naturgrundlaget og reducere tab af biodiversitet.
Politikere, erhvervsliv og organisationer fra hele verden mødtes indtil weekenden i Armenien for at redde naturen på COP17. Biolog Lars Dinesen oplevede en fælles fremdrift, men der er stadig langt til målene. Her her hans analyse af topmødet.
1.500 deltagere fra hele verden mødtes i de seneste to uger til COP17 i Armenien for at drøfte i FN-regi, hvordan tabet af biodiversitet kan bremses.
En af dem var Lars Dinesen, specialkonsulent ved Sekretariatet for IPBES Danmark – et dansk universitetssamarbejde om biodiversitet.
"I konferencens menneskehav er det selvfølgelig vigtigt at holde fokus på det, det handler om: Det kæmpe pres, vi mennesker udsætter naturen og alle Jordens andre arter for," siger han.
Men hvad kom der egentlig ud af topmødet? Og er verden kommet tættere på at redde biodiversiteten?
Her er Lars Dinesens analyse efter at have fulgt forhandlingerne tæt.
Forhandlingerne brød ikke sammen (!), og der var derfor enighed om at bevæge sig fremad
Hvordan oplevede du slutspurten på topmødet?
Det lykkedes det armenske formandskab og CBD-sekretariatet (FN’s Convention on Biological Diversity) og alle andre at afslutte forhandlingerne lørdag morgen omkring kl. 10 lokal tid – med ca. 16 timers forsinkelse.
Forhandlingerne brød ikke sammen (!), og der var derfor enighed om at bevæge sig fremad. Det var også en hård omgang og meget svære forhandlinger. Men i alt blev ca. 50 dokumenter til tiltag mod handling vedtaget.
Som CBD-generalsekretær Astrid Schumacher formulerede det til den afsluttende pressekonference, så er det også positivt, at landene kan blive enige om, at vi ikke er på sporet af Kunming-Montreal-målene.
Og der er enighed om, at handlingerne skal accelereres voldsomt op, hvis vi skal komme på sporet. Og enighed om, at der er fremdrift og dialog om alle de 23 globale mål.
Den såkaldte Yerevan Pathway er et respons på den manglende fremdrift, der kræver et step up og øget handling. Og selvom der ikke er nye elementer, er devisen, at der skal arbejdes endnu hårdere med de eksisterende virkemidler. ’Business as usual’ ikke er nogen option.
Vi ikke er på sporet til at kunne nå målene. Tiltag og handlinger skal accelereres (voldsomt) op
Hvilken betydning har COP17 for biodiversiteten i verden?
Konferencen betyder, at der kommer fokus på biodiversitet og de mål, verden satte sig i Montreal i 2022 for at vende udviklingen og tab af biodiversitet og underminering af naturgrundlaget.
Det bliver gentaget utallige gange på sådant møde, at naturen og biodiversitet er vores eksistensgrundlag, og fokus på de mange årsager og menneskelige aktiviteter, der bidrager til det.
Evalueringen af fremdrift ift. 2030-målene (de 23 Kunming-Montreal-mål for biodiversitet) viser, at der er en vis fremdrift, men at vi ikke er på sporet til at kunne nå målene sat til indfrielse i 2030.
Tiltag og handlinger skal altså accelereres (voldsomt) op.
Mødet var også en lejlighed til, at tusindvis af delegerede, videnskabsfolk, politikere, forretningsfolk og folk fra finansverdenen samt ngo’er har mulighed for at mødes i dialog og udveksle talrige erfaringer og diskutere barrierer og muligheder.
Der er behov for langt større politisk vilje og handling, yderligere incitamenter og effektive partnerskaber
Samtidig vækker det bekymring, at vi ikke er på sporet. Og det kalder på fokus på handling.
Man kan også sige, at resultaterne fra konferencen viser, at det, at de globale mål ikke er bindende. Det betyder, at der er en meget stor risiko for – ligesom det sker på klimaområdet – at vi ikke vil nå de fastsatte mål i 2030.
Der er behov for langt større politisk vilje og handling, yderligere incitamenter og effektive partnerskaber, der vil gøre en forskel. Mange sådanne tiltag diskuteres som nævnt i talrige events parallelt blandt private aktører og institutioner og forskere mv.
Det er også tydeligt, at det større geopolitiske landskab er udfordret af krige og ustabilitet, og at forhandlingerne er vanskelige.
Næste COP for biodiversitet bliver i Quito, Ecuador, i 2028 til en ny temperaturmåling.
Den helt systemiske risiko for ødelæggelse af naturgrundlaget, klimaforandringer og forurening er blevet et vigtigt fokusområde for de store virksomheder
Hvad betyder COP17 for Danmark?
Mødet kan måske være en øjenåbner for Danmark om, at natur og biodiversitet ikke fylder ret meget i den politiske dagsorden.
Der var en stor dansk og nordisk erhvervsdelegation og en nordisk pavillon med talrige præsentationer, udvekslinger og møder. Så det er tydeligt, at nogle virksomheder har fået fokus på denne dagsorden.
Fx deltog DI, Danske Bank, Mærsk, Arla og Ikea og flere andre.
Den helt systemiske risiko for ødelæggelse af naturgrundlaget, kombineret med klimaforandringer og forurening, påvirker virksomhederne og den finansielle stabilitet, så det er blevet et vigtigt fokusområde for de store virksomheder.
Læs: Hvad er værdien af biodiversitet, og hvordan kan den måles?
Skarp pris på forsikringer
Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand
