Top brancher: Her tjener du mest som DM Bio’er
DM’s nye lønundersøgelse afdækker brancherne med den højeste løn inden for de grønne, akademiske fagligheder. Se, hvad de højest lønnede DM- medlemmer inden for DM Bio tjener.
Hvis du arbejder i medicinalindustrien, i kemibranchen eller inden for biotek, er der gode chancer for, at du kan få en høj løn. Det viser DM’s nye privatlønundersøgelse 2026.
Medicinalindustrien topper i år listen med den højeste medianløn blandt alle DM’ere. Det overrasker ikke cheføkonom i DM, Sune Holm Pedersen.
”Medicinalindustrien har jo trukket væksten i Danmark de seneste år, og den toppede også listen sidste år. Det er en branche med hård international konkurrence. Virksomhederne vil derfor gerne fastholde deres talenter og tiltrække flere. Men der er sket meget i branchen det seneste år, så det bliver spændende at følge, hvordan lønudviklingen bliver fremover,” siger Sune Holm Pedersen.
Løn er ikke alt
Det er dog værd at huske, at en høj løn ikke nødvendigvis fortæller hele historien om et job.
”Jeg synes, det er pæne lønninger, men vi skal huske, at løn ikke fortæller alt. Har de for eksempel ingen øvre arbejdstid? Har de ret til barns sygedage? Betalt frokost? Arbejdsvilkårene er jo også en del af værdien,” pointerer Sune Holm Pedersen.
Her tjener DM'erne mest, fordelt på brancher:
Nr. 1: Medicinalindustri, kemi og biotek
Løn: 78.080 kr.
Medlemmer i denne branche arbejder især med "forskning, produktudvikling og kvalitetskontrol”, ”projektledelse” eller med ”dataanalyse, BI og statistik”.
De er især naturvidenskabeligt uddannede.
De er i gennemsnit 45 år gamle, hvilket er lidt ældre end gennemsnittet for privatansatte DM’ere.
Eksempler på virksomheder: Novo, H. Lundbeck og Leo Pharma.
Nr. 5: Landbrugsrådgivningsvirksomheder
Løn: 60.046 kr.
Medlemmer i denne branche arbejder primært med landbrugsrådgivning, men enkelte arbejder også med ledelsesrådgivning, projektledelse mv.
Medlemmer i denne branche er primært jordbrugsvidenskabeligt uddannede.
De er i gennemsnit 52 år gamle, hvilket er noget ældre end gennemsnittet for privatansatte DM’ere.
De fleste bor i region Midtjylland, men der bor også mange i region Østdanmark og region Syddanmark.
28 procent er ansat på jobløn, hvilket er nøjagtigt samme andel som for privatansatte DM’ere generelt.
Eksempler på virksomheder: Velas (tidl. VKST) og Agrovi.
Listen er rangordnet efter medianlønnen. Beløbene er månedsløn inklusive pension. Undersøgelsen gælder privatansatte medlemmer, ikke ledere, med en kandidatgrad.
Top 5 arbejdsområder inden for DM Bio
(højeste medianløn)
- Forskning, produktudvikling og kvalitetskontrol:
72.540 kr. - Ledelsesrådgivning, strategi, organisationsudvikling og PA:
71.296 kr. - Softwareudvikling, programmering og databasestyring:
71.106 kr. - Dataanalyse, BI og statistik:
70.435 kr. - IT-arkitektur, systemdesign og brugeroplevelsesdesign:
70.359 kr.
Hvem får bonusser?
En bonus kan være et dejligt klap på skulderen ved moderate beløb eller et markant ekstra tilskud til den faste løn ved en stor bonus. Her er der store udsving blandt de privatansatte DM’ere.
Blandt de over 20 brancher for privatansatte DM-medlemmerne fik følgende af respondenterne i DM Bio bonus i 2026.
Her er angivet andel af gruppen, der fik bonus, og beløbets størrelse (i gennemsnit pr. år):
- Medicinalindustri, kemi og biotek:
73 pct. – 64.722 kr. - Skovbrug, landbrug, gartneri og fødevareproduktion:
29 pct. – 37.666 kr. - Landskabsarkitekt og arkitektvirksomhed samt byggeri:
12 pct. – 26.974 kr. - Landbrugsrådgivningsvirksomheder:
11 pct. – 16.786 kr.
Download DM's store lønguide
Værsgo'. Her er DM's dugfriske lønundersøgelse. Den skal du bruge til selv at få mere i løn. For når du ved, hvad andre som dig tjener, er du godt på vej til din egen næste lønstigning.
Skarp pris på forsikringer
Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand