Spring menu over

Én generation slår de andre i at reducere madspild – få deres tricks

Madspild 12X8 COLOURBOX38128935
Klima Bente Halkier, professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, medlem af Klimarådet
Del artikel:

Hver dansker smider næsten et kilo mad ud hver uge. Mange vil gerne gøre deres for at mindske spild af mad, men det er ikke altid så let i en travl dagligdag. Her kan vi hente inspiration fra dem, som har passet på madressourcerne hele deres lange liv – og er hemmelige klimahelte.

Er du én af dem, hvor bokse og glas med madrester rykker længere og længere bagud i køleskabet for hver dag? 

Du har måske også tit et halvt brød, som bliver mere og mere tørt. Eller nogle grøntsager blev købt i forhåbning om, at i denne uge skulle familien spise sundt, men nu ser råvarerne mere og mere trætte ud? 

I så fald er du som mange andre danskere. I gennemsnit smider danske forbrugere over 40 kilo spiselig mad ud årligt (Stop spild af mad, 2026).

Madspild er en af de to store udfordringer for klimaet fra vores madforbrug (den anden er kødforbrug, særligt okse). Globalt går ca. 40 pct. af alt mad til spilde (WRI, 2026).

Derfor indgår reduktion af madspild i diverse klimastrategier, helt fra FN-niveau og ned til kommunalt niveau. 

Både husholdningerne og andre aktører skal tage ansvar

I denne artikel fokuserer jeg på husholdningerne, selvom det bestemt ikke kun er husholdningernes ansvar at formindske madspild. 

Faktisk er madspildet i Danmark fra de private husholdninger på 26 pct. og dermed klart lavere end andelen af madspild fra fødevareindustrien på ca. 51 pct. (Stop spild af mad, 2026). 

Men at mindske madspild derhjemme er et godt eksempel på endnu en af talrige dagsordener, hvor vi såkaldt almindelige forbrugere bliver opfordret til at bidrage i vores hverdagsliv. 

Bare ift. mad kunne man nævne, at vi også bliver opfordret til at være ansvarlige inden for ernæring, sundhed, børneopdragelse, madlavningskompetencer, dyrevelfærd, miljø og klima. 

Her kan man som enkelt menneske måske undre sig over, hvilket ansvar de mere organiserede aktører i samfundet løfter? 

Vores helt almindelige hverdagsliv er en arena, hvor der er mange forskellige ansvarsopgaver og mange forskellige hensyn at tage. De kan hurtigt komme til at konkurrere med hinanden. 

Så det undrer mig ikke som sociolog, at danskerne på en og samme gang synes, at det er vigtigt at gøre noget ved madspild, og de samtidig oplever, at spidskålen bliver slatten og bøtterne med madrester rykker bagud i køleskabet i stedet for at blive spist.

Vores ældre medborgere er forbilleder

Til gengæld er der én gruppe af danskere, der typisk har lidt færre udfordringer med at mindske deres madspild end os andre. Det er vores ældre medborgere.

Forskningsprojektet Habits handler om madvaner, ændringer af madvaner, og hvordan bæredygtighed kommer ind i hverdagen med mad i fire forskellige livssituationer og generationer af danskere. 

Jeg står for den del af undersøgelsen, som handler om pensionisters erindringer, erfaringer og praksisser med mad gennem et langt liv.

De deler madvarer ind i mindre portioner ... og så bruger de både disse madvarer samt måltidsrester i et rotationssystem

Hvad kan vi lære af pensionisterne?

Pensionisterne i projektet er vokset op med knaphed på fødevarer, forskellige former for selvforsyning, ’formad’ i form af fx grød for at strække det dyre kød, og de havde tidligt i livet hverken køleskabe eller supermarkeder. 

Fra 1930’erne til 1950’erne var det at udnytte alt ved madvarerne, at spise rester, og at strække de madvarer, der var dyre eller svære at skaffe, både nødvendigt for mange, men også en social norm på tværs af sociale og økonomiske forskelle blandt danskerne.

Derfor er pensionisterne vokset op med, at man ’passede på’ maden og med at være husholdningsfornuftige. At mindske madspild er vaner, der er ren rutine for dem. 

De ældre medborgere køber relativt ofte ind i lokale små butikker, og de køber typisk små mængder ad gangen – nogle af dem har også lidt grøntsager, frugt og bær i haven. 

De deler madvarer ind i mindre portioner og lægger i fryseren eller køleskabet, og så bruger de både disse madvarer samt måltidsrester i et rotationssystem. På den måde undgår de også at spise de samme slags måltider to dage i træk. 

For pensionisterne har deres madvaner selvfølgelig også forandret sig over deres lange liv.

De er blevet tilpasset til ændrede livssituationer og forandringer i samfundet i takt med ændringer i fødevareudbud, teknologier, nye kulturelle input fra rejser og indvandring samt forandringer i opfattelserne af, hvad der er vigtigt og rigtigt ved mad. 

Men at ”passe på” maden har for det meste hængt ved.

Her er pensionisternes tricks til mindre madspild

  • Køb kun lidt ind af varer, som ikke kan holde sig så længe.
  • Køb lager af varer, som kan holde sig, og som kan bruges til mange forskellige retter.
  • Del varer op i mindre portioner, og fordel i køleskab og fryser.
  • Lav system for at holde overblikket over særligt fryser og hyldelagre uden for køl.
  • Lav måltider af, hvad der er i køleskab, fryser og skabe samt på hylder og i haver/altaner/vindueskarme.
  • Lav ind imellem en større portion af en ret, som kan blive til hjemmelavet færdigmad i fryseren.
  • Kog suppe på ’trætte’ grøntsager og måske skrog/ben.
  • Brug rester både til aftensmad og frokost.
  • Rester af såvel råvarer som elementer af retter kan opgraderes ved at blive kombineret med noget andet.

Stille bæredygtighed som hemmeligt våben

Når pensionisterne mindsker madspild, udlever de samtidig det, som sociologer nu til dags kalder for ’stille bæredygtighed’ (Smith & Jehlicka, 2013).

De har handlemønstre med et mindre klimaaftryk, og som er en del af deres rutiner, men som ikke bliver ’flaget’ som grønne eller bæredygtige. 

For de ældre medborgere er det at være organiseret og være omhyggelig med at bruge al maden netop en del af deres rutiner gennem mange år.

Og rutiner er oftest ’tavse’. Det vil sige, at rutiner er noget, vi tager for givet og ikke nødvendigvis hverken tænker over eller taler om. 

En så effektiv formindskelse af madspild, som pensionisterne tilsyneladende gennemfører, resulterer i et mindre klimaaftryk.

Men pensionisterne i projektet forbandt ikke nødvendigvis af sig selv det at mindske madspild med hverken bæredygtighed eller klima. Denne sammenhæng kom kun få deltagere af sig selv ind på. 

Er du klar på en madudfordring?

Hvornår har du sidst lavet et aftensmåltid uden at købe noget som helst ind? Prøv det!

Der er masser af kreativitet i at prøve at se på, hvad du har i skabe, skuffer, køleskab og fryser – og måske have, altan eller vindueskarm.

Og du behøver ikke nødvendigvis at have mange ingredienser til et aftensmåltid. 

Her er et personligt eksempel: Jeg kombinerede

  • et lidt træt, halvt salathoved,
  • et par gulerødder,
  • en brik hvide bønner,
  • en dåse fiskekonserves med røget brisling (som jeg havde fået foræret og ikke anet, hvad jeg skulle bruge til), med
  • kogte halve æg,
  • et halvt glas oliven og
  • de sidste rester grønkål fra haven.

Det blev til en salat lidt a la den franske salade niçoise med tun, bønner, æg og oliven.

I mange børnefamilier gør man det allerede uden at tænke over det. Så bliver det kaldt ”i aften skal vi have rugbrødsmadder”, eller ”nu tager vi på køleskabssafari”. 

Reduktion af madspild er ikke kun husholdningernes ansvar

Her til sidst vender jeg tilbage til diskussionen om ansvar for at reducere madspild. 

Det er selvfølgelig fint, at husholdningerne gør, hvad de kan. Men det er samtidig kun rimeligt, at større organiserede aktører også tager deres ansvar på sig.

Der er store fordele ved, at organiserede aktører går forrest. Det kender vi fra forskningen i reduktion af forbruget af kød, hvilket også er en strategi til at nedsætte danskernes klimaaftryk (Halkier & Wendler, 2025). 

Her viser forskningen, at når fx de offentlige køkkener går forrest og ændrer deres menuer til at være planterige – som de officielle kostråd anbefaler – nedsætter det direkte klimagasudledningerne fra madforbruget. 

Samtidig bidrager det også til at normalisere klimavenlig mad på grund af alle de forskellige mennesker, som bruger de offentlige køkkener. 

Når de offentlige køkkener allerede nu går forrest med at mindske madspild, bliver det nemmere og almindeligt for alle os andre.

Tre pensionister fortæller deres tilgang til madspild

Irma: ”På den måde kan man planlægge lidt. Og ellers må jeg fryse noget ned, fordi vi ikke gider spise kylling fire dage i træk. Selv om det er tilberedt forskelligt. […]

Vi kan også godt lide suppe. Og det er godt at have noget kyllingefond i fryseren, som jeg så bruger til … sidst lavede jeg jordskoksuppe.” 

Deltagerne er også gode til at lave måltider ud af, hvad der i forvejen er i køleskab, skabe og skuffer. 

Den ældste deltager, Ellen: ”Altså, der er så mange, der taler om madspild. Det har jeg jo aldrig … jeg har aldrig været med til madspild, for det har jeg jo lært, lige fra jeg var barn. Og hvis der var noget, som var for gammelt, så fik grisene det. […] Hvis det var noget brød, som var for gammelt, så fik hønsene det.

Men det er ikke ret tit, der er noget, jeg smider væk. For både mit franskbrød, jeg køber, og mit rugbrød, det deler jeg op. Og så tager jeg fire-fem skiver ud af min fryser og har dem i min brødkasse.

Så man behøver ikke ret tit smide noget væk. Så det har altid ligget til mig. For derhjemme, der skulle vi jo, og da man var ung, så skulle man også spare.” 

At bruge rester til nye måltider er også meget udbredt.

Line: ”Som i går, jeg snakkede med min veninde, og så snakker vi tit om, hvad du skal have at spise i dag. Hun har været skilt i 25 år. Og hvad skal du have? Og det går vi meget op i.

Og så siger jeg, at jeg laver tit rissalat. Fordi hvis jeg laver noget med ris, så får man næsten altid kogt for meget. Så putter hun det i fryseren, og så siger jeg, at jeg laver tit rissalat. ’Rissalat, hvad er det?’ Så sagde jeg, at det er jo nærmest ligesom en pastasalat, bare med ris i stedet for. 

Men igen, hvad jeg har i grøntsagsskuffen, og så en olie-eddike-dressing i og sådan noget. Jeg bruger meget det der med, hvad jeg har i køleskabet, og hvad jeg har i grøntsagsskuffen, der indgår i min mad.”

Forskningsprojektet Habits

Deltagerne var 75-92 år og havde mindst 50 års erfaring med at lave mad. Derudover var de 21 deltagere varieret på køn, uddannelse, civilstand og geografi.

Deltagerne blev interviewet kvalitativt to gange og inviterede mig med på tur i deres køkkener og eventuelle haver, samt tog fotos af hverdagsretter.

Alle navne på deltagerne er ændrede til pseudonymer.

Forskningsprojektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond og er huset på såvel Institut for antropologi som Sociologisk Institut, Københavns Universitet

De tre andre forskere i projektet er Cecilie Rubow, Katinka Amalie Schyberg og Ida Nielsen Langendorf.

Kilder

Halkier, B. & M. Wendler (2025). Normalization as a dynamic for reducing resource-intensive food consumption: concept, empirical traces, and policy implications. Sustainabillity: Science, Practice and Policy.

Smith, J. & P. Jehlicka (2013). Quiet sustainability: Fertile lessons from Europe’s productive gardeners, Journal of Rural Studies, 32, 148-57.

https://stopspildafmad.org/om-madspild/madspild-i-tal/ 

https://www.wri.org/food/food-loss-and-waste 

https://anthropology.ku.dk/research/research-projects/current-projects/habits/ 

Tjek din løn
Får du den rigtige løn?

Brug DM's lønberegner og få svar nu

Getty Images Vzcgwt7ff1u Unsplash Web Edit

Skarp pris på forsikringer

Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand