Miljøkriminalitet: Er tålmodig dialog vejen frem i stedet for skrappere midler?

Indskærpelser om overløb fra en restvandsbeholder, om udbringning af gødning på vandmættet jord og om utætte sidebegrænsninger på en møddingsplads.

Det er nogle få eksempler fra den meget lange liste over de indskærpelser og andre håndhævelser, miljøfolkene i Tønder Kommune har brugt som værktøjer efter rigtig mange besøg hos ét landbrug ved Løgumkloster.

Listen viser et forløb, der har trukket veksler på den faglige tålmodighed.

Siden 2008 har 15 forskellige sager tilsammen givet anledning til 49 håndhævelser. De fordeler sig på 38 indskærpelser, 9 påbud og 2 anmeldelser til politiet – bl.a. for udbringning af gødning på frossen jord.

Tina Bagge Bonnichsen er afdelingsleder for Myndighed i kommunens teknik- og miljøforvaltning. Hun står i spidsen for sager vedrørende miljøgodkendelser og miljøtilsyn i kommunen.

”Det er vores opgave – og den skal vi løse. Også selv om det koster ressourcer.” 

Sådan svarer hun på spørgsmålet om, hvor langt man skal strække sin tålmodighed i forhold til et landbrug, hvor der igen og igen er sager på kant med miljølovgivningen.

Det er sager, hvor fx ensilagesaft eller gylle kan ende med at forurene vandløbene omkring landbruget.

På talefod med borgere og erhverv

Tina Bagge Bonnichsen forklarer, at man i Tønder Kommune praktiserer dialogbaseret myndighedsbetjening, men at der i sidste ende også er et rimelighedsbegreb i spil.

”På et tidspunkt må det høre op – retter man sig ikke efter det, vi har indskærpet, så går vi videre op ad håndhævelsestrappen,” siger Tina Bagge Bonnichsen.

Hun forklarer, at man i teknik- og miljøforvaltningen hvert år laver en række politianmeldelser – om end ikke så mange på landbrugsområdet.

”Vi har en del kloakeringssager i parcelhuse. Når vi efter indskærpelser, varsler om påbud og påbud har rykket borgerne i forhold til vores frister, tager vi skridtet videre og laver en politianmeldelse. Men vores røde tråd er, at vi helst vil være i god dialog med virksomheder og borgere,” forklarer afdelingslederen.

Intensivt tilsyn hjalp

Særligt i 2022 satte Tønder Kommunes miljøfolk ind over for det førnævnte landbrug ved Løgumkloster.

I den liste over miljøsager på landbrugsejendommen, som kommunen i en aktindsigt har samlet til DM Bio, kan man se, at der efter flere miljøtilsyn i 2022 blev givet hele 17 indskærpelser.

Altså med andre ord en formel meddelelse om, at en regel er overtrådt, og at landbruget skal overholde reglerne fremover. Mere konkret var der tale om flere overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven, ensilageoplag og afløbsforhold på en møddingsplads.

I 2022 blev der også givet fire påbud vedrørende revner i en gyllebeholder – altså et bindende krav om at ændre forholdene inden for en frist, som kommunen satte.

Den intensive indsats i 2022 er fra tiden før, Tina Bagge Bonnichsen blev afdelingsleder. Men hun forklarer, at det som teknisk afdeling handler om at finde de nødvendige ressourcer – bl.a. for at følge op på de frister, der gives til et landbrug eller andre, der skal leve op til miljølovgivningen.

”Det er det, vi har gjort i 2022: blevet ved med at følge op og forsøge at få tingene på plads – og det har hjulpet, kan vi se. Vi er selvfølgelig ikke ude hver dag på det pågældende landbrug, men der har været færre indskærpelser ved de miljøtilsyn, vi siden har lavet i 2024 og 2025.”

I 2024 og 2025 blev der dog givet fire indskærpelser.

Sportsfiskere: Flere politianmeldelser, tak!

Hos Danmarks Sportsfiskerforbund er tålmodigheden noget mindre.

Forbundets natur- og miljøkonsulent Torben Hansen var i efteråret 2025 manden bag en større screening af sager om forurening af vandløb med ensilagesaft og gylle.

Han søgte aktindsigt i 23 kommuner i perioden 2022-2025, primært i Jylland, hvor der er store kvægbrug. Det viste sig, at der i de kommunale journaler var registreret 308 sager om forurening af vandløb. Tallet er dog inklusive sager, hvor kilden ikke er opsporet.

”Det er alvorlige sager, fordi forureningen kan udslette alt liv i mindre vandløb,” siger Torben Hansen.

Under ti procent af forureningssagerne endte med en politianmeldelse og/eller bødeforlæg. Og det er for få, mener sportsfiskerne.

”Når jeg læser håndhævelsesvejledningen, giver man kun indskærpelser, før eksempelvis ensilagesaft er kommet ud i vandløbet.

Når man HAR forurenet et vandløb, skal der skrappere midler til – altså en politianmeldelse,” siger Torben Hansen

Han nævner, at han ude i kommunerne hører om eksempler på, at det samme landbrug forurener igen og igen.

”I nogle tilfælde har det stået på i årtier,” siger han og peger konkret på landbrug ved Løgumkloster.

Torben Hansen slår fast:

”Hvis ikke der følger en straf med, eller der er en reel risiko for straf, når der forurenes, er lovgivningen virkningsløs.”

Starter med en samtale

Tina Bagge Bonnichsen fra Tønder Kommune påpeger, at det i sidste ende er op til en fortolkning, hvor mange politianmeldelser en kommune skal foretage.

”Vi tolker håndhævelsesvejledningen på den måde, at vi starter med et besøg og en samtale. Finder vi overtrædelser, laver vi en indskærpelse – medmindre der er tale om grov uagtsomhed eller forsætlige forhold,” forklarer hun.

Hun refererer til, at der i sagsbehandlingen af det konkrete landbrug ved Løgumkloster også er indgivet en politianmeldelse i 2010 og igen i 2018, ligesom der blev givet fire påbud i 2022.

Politisk pres i kommunerne kan ramme embedsværket

Lars Delfs Mortensen er næstforperson i DM Bio og forperson i underforeningen DM DSL. 

I det daglige arbejder han med projekter inden for naturbeskyttelse og faciliteter for friluftslivet i Aalborg Kommune, hvor han også er tillidsrepræsentant.

Han kender ikke til det konkrete landbrug eller arbejdsgangen i Tønder Kommune, men synes, at det lyder fornuftigt, at der blev kørt en kampagne over for det pågældende landbrug tilbage i 2022:

”Der er også et rimelighedsbegreb: Hvor mange ressourcer er det rimeligt at bruge på en enkelt ejendom? Hvornår er nok nok?”

Når Lars Delfs Mortensen løfter blikket og kigger ud over miljøfagfolkenes arbejdsvilkår i alle landets kommuner som helhed, betoner han også, at der er en politisk vinkel.

”Hvor længe bliver man ved? Hvornår tager man yderligere skridt i en miljøsag? Hvis man ikke har kommunens politikere i ryggen, kan tingene blive trælse – for det er vigtigt, at det politiske niveau støtter op om embedsværket,” siger han og uddyber:

”Når folkevalgte – som jo er valgt ind på at repræsentere særlige interesser – samtidig er med til at sætte retning og prioritere en forvaltnings ressourcer, så præger det uvægerligt den måde, embedsværket går til opgaverne på.” 

Han påpeger, at der kan være stor forskel på land- og bykommuner.

”Er man særligt fokuseret på erhvervsudvikling eller landbrug, kan der nemt opstå pres for at få ting til at lykkes på de områder.”

Stor ledelsesopgave i forvaltningen

På den baggrund mener Lars Delfs Mortensen, at der er en stor opgave hos ledere i den offentlige forvaltning.

Som eksempelvis afdelingsleder i en miljøforvaltning skal man ”turde holde fast i fagligheden og stå imod, hvis der er et politisk pres” – fx hvis en investor lover investeringer og tilhørende arbejdspladser for at ’udvikle’ kommunen.

”Vi skal huske, at myndighedsarbejde er vurderinger og fortolkning af love og vejledninger. Så er det fristende – direkte eller indirekte – at opfordre embedsværket til at ’bøje reglerne lidt’,” siger Lars Delfs Mortensen.

Han mener, at det er afgørende at sende bolden tilbage til politikerne som lovgivere, hvis lovgivningen er uhensigtsmæssig.

”Så det ikke er medarbejderen, lederen eller forvaltningen, der skal være mere lempelig – men i stedet grundlaget, der skal ændres.”