Ensilagesaft forurener vores vandløb – her kan kommunerne sætte ind

Lammehaler på bunden af en lille bæk er gråhvide, tot-agtige kolonier af tråddannende bakterier, der kan kvæle alt liv.

Miljøtekniker Sten Bøgild Frandsen fra Kolding Kommune har under sine miljøtilsyn igennem mange år set store mængder af den slags bakterievækster, der vifter med halen i vandløbets strømretning. 

”Lammehalerne indikerer, at der er tilført betydelige mængder af let nedbrydeligt organisk materiale, der forurener og forringer tilstanden i navnlig små vandløb. Lammehaler er ofte opstået på grund af ensilagesaft eller andre næringsstoffer fra landbruget, og det er et voldsomt overset problem for de mindre vandløb,” slår Sten Bøgild Frandsen fast.

Forureningen stammer ifølge miljøteknikeren ofte fra store kvægejendomme med store oplag af ensilage, altså konserveret, saftigt grovfoder, der er fremstillet ved mælkesyregæring af friske planter som græs, majs eller kløver.

Forurening fra ensilagesaft er et kæmpe problem hele vinteren 

Reglerne i forhold til at opbevare ensilage og afløbsforholdene fra en ensilageplads er meget veldefinerede i lovgivningen. Kort sagt: Ensilagesaft og restvand skal samles op.

Alligevel kan det ske, at ensilagesaften eller restvandet fra ensilagen løber ud. Nogle landbrug har gamle ensilagepladser med afløb, der måske ikke er dimensionerede til de stigende nedbørsmængder.

Pladsen kan også være blevet udvidet, uden at afløbene er ændret.

Udslip kan typisk ske i våde perioder, hvor store mængder ensilagesaft og restvand fra ensilagen ikke opsamles korrekt, men i stedet løber til dræn eller på anden måde havner i nærliggende vandløb.

Derfor er lammehalerne typisk et fænomen, der ses efter vinterperioder med store mængder nedbør, hvilket også hænger sammen med, at lammehaler trives i det kolde vand.

Sten Bøgild Frandsen sammenligner ensilagesaft med almindeligt, urenset spildevand. Her kan det biokemiske iltforbrug – en værdi for, hvor meget ilt bakterier bruger på at nedbryde det organiske stof i spildevandet – ligge på 200-300 mg/l. 

”Ensilagesaft kan have værdier på helt op til 50.000 mg/l. Ufortyndet ensilagesaft kan være mere end 200 gange mere iltforbrugende end urenset spildevand. Samtidig er ensilagesaft et kæmpe problem, fordi forureningen står på hele vinteren,” siger Sten Bøgild Frandsen, der har flere årtiers erfaring i det kommunale system.

Han indgår også i den fælleskommunale miljøvagt, der håndterer akutte forureninger i Trekantområdet, ligesom han underviser på kurser om vandløb, miljøberedskab og håndtering af akutte forureninger.

Miljøteknikeren forklarer, at det er netop på grund af den høje koncentration af organisk stof, at udledning af ensilagesaft til vandmiljøet, dræn og kloakker er forbudt og skal opsamles i lukkede beholdere.

Målrettede tilsyn mod ensilagesaft er nødvendigt

Sten Bøgild Frandsen satte sammen med sine kollegaer i Kolding Kommune særligt fokus på større kvægejendomme i 2024 og 2025. Kommunen lavede målrettede tilsyn, hvor der var – og er – risiko for afløb af ensilagesaft.

”Det var egentlig ret simpelt. Vi kiggede på, hvor vi har de store kvægejendomme og udpegede derefter 18 lokaliteter, hvor der kunne være problemer. Så kiggede vi på strømningsvejene på lokaliteterne – hvor løber vandet hen?”

Derefter trak tilsynsfolkene gummistøvlerne på og kiggede efter tegn på forureninger.

I en orientering til kommunens Natur, Miljø og Klimaudvalg fra april 2025 fremgår det, at de pågældende vandløb blev besigtiget og vurderet i henholdsvis marts 2024 og i januar 2025 i forhold til forekomsten af lammehaler som følge af tilledning af ensilagesaft og restvand. 

I marts 2024 var problemer med forurening i vandløbene fra 11 ud af 18 kvægejendomme. I januar 2025 blev de samme vandløb undersøgt – og her var der problemer fra 10 ud af 18 ejendomme.

Af notatet fremgår det, at der sker ”betydelige forureninger af vandløbene, selvom der på de enkelte ejendomme sker opfølgende tilsyn og i nogle tilfælde også gives indskærpelser.”

Problemer med ensilagesaft i hele Jylland

Tilsynsrunden i januar 2025 førte til, at der blev indgivet politianmeldelse af en ejendom, fordi der blev udsprinklet ensilagesaft på en vandmættet mark med afløb til et vandløb.

Ifølge Sten Bøgild Frandsen har man først i 2026 genbesøgt de samme kvægejendomme, og heldigvis var der færre lammehaler at få øje på.

Men han peger på, at det også kan hænge sammen med, at vinteren var ret nedbørsfattig.

”Forløbet siger mig, at selv om man holder skarpt øje, så er det stadig et problem – især ved kvægejendomme. Efter min vurdering er det et voldsomt overset miljøproblem i hele Jylland, hvor vi har de store kvægbrug,” vurderer Sten Bøgild Frandsen.

Han referer til en specialestuderende på Aalborg Universitet, som i sin hovedopgave har undersøgt 22 kvægejendomme i Hjørring Kommune, hvor der var forureningsmæssige problemer ved 18 af dem.

I en artikel i Vand & Jord fra maj 2026 skriver Ievgeniia Biletska, der er kandidatstuderende i Miljøledelse og bæredygtighed ved Aalborg Universitet, hvordan hun har undersøgt ensilagesaftforurening og vandløbskvalitet i Hjørring Kommune samt har forsøgt at få overblik over problemets omfang i hele Danmark. 

Ievgeniia Biletska konkluderer, at udfordringen dukker op igen og igen i kommunale sager, og at tallene viser, at ”forurening med ensilagesaft ikke er enkeltstående hændelser, men et tilbagevendende mønster”.

Sportsfiskere: Virker lovene, når kun få sager ender hos politiet?

I sin artikel refererer Ievgeniia Biletska tal fra Danmarks Sportsfiskerforbund, der peger i samme retning. 

Forbundet offentliggjorde i efteråret 2025 en undersøgelse, hvor organisationen havde søgt aktindsigt i 23 kommuner i perioden 2022-2025 – primært i Jylland, hvor der er store kvægbrug. 

Det viste sig, at der i de kommunale journaler i løbet af fire år var registreret 308 sager om forurening af vandløb af ensilagesaft eller gylle. Det tal er dog inklusive sager, hvor kilden ikke er opsporet.

Under ti procent af forureningssagerne endte med en politianmeldelse og/eller bødeforlæg. Og det er for få, mener sportsfiskerne.

Danmarks Sportsfiskerforbund ser sagerne som et udtryk for, at der hverken er den nødvendige kontrol af landbrugenes håndtering af gylle og ensilage eller at lovbruddene sanktioneres tilstrækkeligt.

Torben Hansen stod som natur- og miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund bag undersøgelsen.

”Det er nok desværre langt fra alle forureninger, der bliver opdaget og ender hos kommunen – så vi ser måske kun toppen af isbjerget. De sager, der så opdages, ender som regel med en løftet pegefinger, selvom der er tale om klare brud på miljølovgivningen,” siger Torben Hansen.

Han understreger, at når man konstaterer, at der ER sket en forurening af en kendt forurener, skal der skrappere midler til end en indskærpelse. 

Det bør føre til politianmeldelse og hårdere sanktioner, fx bødestraffe, med håndhævelsesvejledningen i hånden, mener han. Så vil der også være større motivation hos forureneren til at stoppe.

Torben Hansen har tidligere arbejdet i næsten 20 år som biolog i Aabenraa Kommune. Når han var på tilsyn, så han store mængder af lammehaler danse i de små vandløb.

”Mine erfaringer fra det kommunale system er, at det først er, når det koster på pengepungen, at landmanden sørger for at få ting fikset og standset forureningen."

"Altså når der indgives politianmeldelse, som fører til bødestraffe. Hvis ikke der følger en straf med, eller der er en reel risiko for straf, når der forurenes, er lovgivningen virkningsløs,” mener Torben Hansen.

Rådgiver: Sager med ensilagesaft er undtagelser, ikke reglen

Hos Spiras, der primært rådgiver landbrug og andre erhverv i Syd- og Sønderjylland, erkender politisk direktør Nikolaj Schulz i en mail til DM Bio fuldt ud, at ensilagesaft kan udgøre en alvorlig belastning, hvis det finder vej til vandløb. 

Han understreger, at der generelt er stor opmærksomhed på risikoen ved ensilagesaft, og at langt de fleste kvægbrugere har respekt for vandmiljøet og arbejder systematisk med at undgå afstrømning til dræn, grøfter og vandløb.

”Når der sker forurening, er det alvorligt og uacceptabelt. Men det er vigtigt at skelne mellem konkrete sager, hvor praksis, vedligehold eller tekniske løsninger ikke har været tilstrækkelige, og en generel karakteristik af et helt erhverv. Efter vores vurdering er der tale om undtagelser – ikke et billede af den almindelige kvægbedrift.”

Nikolaj Schulz er med på, at en aktindsigt i udvalgte kommuner – som den Danmarks Sportsfiskerforbund står bag – kan være relevant til at identificere konkrete sager. Men den kan ikke i sig selv dokumentere problemets samlede omfang på landsplan.

Han påpeger også, at hvis relativt få sager ender med straf, kan det ikke uden videre tolkes som manglende håndhævelse; det kan også afspejle, at bevisgrundlaget, sagens karakter eller proportionaliteten ikke har kunnet bære en straffesag.

”Der kan være sager, hvor fejl i afløb, pumper eller opsamling giver gentagen risiko. Men det er ikke det samme som, at forurening fra ensilagesaft generelt foregår over meget lange perioder.”

Spiras rådgiver landbruget om korrekt håndtering af ensilage og restvand. Herunder indretning og vedligehold af ensilagepladser, tætte afløbssystemer, samlebrønde, pumpekapacitet, randzoner, afskæring af regnvand og hurtig reaktion ved fejl eller risiko for overløb. 

Derfor har kommunerne en vigtig rolle gennem dialog, målrettede tilsyn, konkrete påbud og opfølgning. 

”Ved klare lovbrud, gentagelser eller manglende efterlevelse skal myndighederne naturligvis bruge de håndhævelsesmuligheder, der findes … Men i mange tilfælde er den mest effektive løsning, at problemet identificeres hurtigt, at anlægget bringes i orden, og at der følges op på, om løsningen virker,” skriver Nikolaj Schulz.

Opsamlingsanlæg skal have god kapacitet for at undgå forurening

Hos forsknings- og udviklingsorganisation Seges Innovation er man også ”bekendt med problemet”, som Kristina Rasmussen, chefkonsulent i afdelingen Natur, Miljø & Arealanvendelse, udtrykker det.

”Vi kender ikke omfanget af problemet, men det vil vi gerne have et bedre overblik over,” forklarer Kristina Rasmussen og oplyser, at denne viden ikke er opsamlet i danske styrelser.

Hun forklarer, at der er ”en ambition” om at søge fondsmidler i relation til projekter, som kan dokumentere omfanget og undersøge, hvordan problemet kan reduceres.

Lovgivningen på området er allerede meget entydig, forklarer hun:

Ensilagesaft skal altid opsamles, og så kan det eksempelvis udsprinkles på marken inden for reglerne eller ledes til gyllebeholderen og udbringes sammen med den.

Kristina Rasmussen forklarer, at det i vintre med meget vand eller hård frost og sne er ”næsten umuligt” at sprinkle ensilagesaft og restvand fra ensilagepladsen ud. 

”Derfor er vigtigt, at landmanden har en god opsamlingskapacitet,” understreger hun.

Gå i tværgående dialog for at stoppe forurening

Kristina Rasmussen lægger vægt på, at det er kommunerne, som giver miljøtilladelserne. Det gælder fx også tilladelser til udvidelser af ensilagepladser, hvor kommunen skal sikre sig, at afløbsforholdene er i orden. 

”Jeg synes, at lovgivningen er så tydelig, at hvis alle overholder lovgivningen, får vi minimeret problemet. Men det er vigtigt, at man fra rådgivningsside arbejder godt sammen med kommunerne,” siger Kristina Rasmussen. 

Hun kender til gode eksempler fra Nordjylland, hvor kommuner og rådgivningshuse er i dialog ”om udfordringer, de kan være fælles om at løse”. Hun er helt overbevist om, at den slags tværgående samarbejder kunne fungere godt andre steder.

Den linje bakker Ievgeniia Biletska, kandidatstuderende fra Aalborg Universitet, op om. Hun skriver i den føromtalte artikel ’Ensilagesaft i danske vandløb’ i Vand & Jord:

”Problemet kan ikke løses af kommunen alene – og heller ikke af landmænd alene. Det kræver samarbejde på tværs af roller:

Landmænd, rådgivere, tilsynsmyndigheder og miljøfaglige medarbejdere, som deler en fælles forståelse af udfordringen.”

Ifølge Sten Bøgild Frandsen fra Kolding Kommune er det vigtigste at få landmændene ude på kvægbrugene til at forstå, hvorfor de skal passe på. For at nå det mål – og dermed reducere omfanget af forureninger – ser også han ind i et bredere samarbejdsspor.

Mere konkret vil han gerne arbejde tættere sammen med rådgiverne hos Spiras, der som nævnt rådgiver mange landbrug i Syd- og Sønderjylland. 

”Vi har været i kontakt med deres miljøfolk, og de har sendt positive signaler om, at det er relevant og noget, de gerne vil gribe fat i. Men vi er langt fra færdige,” siger Sten Bøgild Frandsen.

Ievgeniia Biletska slutter sin artikel i Vand & Jord med en opfordring:

”Ensilagesaft er et biprodukt af husdyrproduktionen. Dens påvirkning er ikke uundgåelig. Forskellen ligger i, om vi vælger at se problemet – og handle på det.”