Vi vil gerne spise mindre kød – men hvorfor er vores kødforbrug så steget?

Hvis dit køleskab bugner med leverpostej, hakket oksekød, kyllingefileter og spegepølse, er du ikke alene. Danskerne er blandt de mest kødspisende folkefærd i verden og spiser flere gange mere kød, end kostrådene anbefaler. 

Det er et problem for folkesundheden – og i høj grad også for klimaet.
Jeg vil gætte på, at dette ikke kommer som en nyhed for dig, som læser af DM Bio. Måske har du tænkt, at det nok var ved at ændre sig.

Stigende kødpriser, kampagner og flere plantebaserede produkter kunne jo tyde på, at kødforbruget var på vej ned. Igen ville du ikke være den eneste. 

Virkeligheden er desværre en anden.

Vores madkultur er stadig så gennemsyret af kødholdig mad, at forbrugeren har svært ved at forestille sig – og tilegne sig – grønnere madvaner.

De politiske tiltag har ladet vente på sig, så der er ingen udsigt til, at det ændrer sig i fremtiden. Medmindre der – også bogstaveligt – kommer andre boller på suppen. 

Knust optimisme – vi spiser mere kød end nogensinde før

Der var nok en del, der blev overraskede, da en ny dansk undersøgelse i starten af 2026 slog fast, at danskernes kødforbrug ikke er faldet, men derimod steget over 10 år. 

Der har nemlig tidligere været flere håbefulde historier i medierne, hvor undersøgelser fx har vist, at flere danskere er villige til at spise mindre kød. Og mange siger, de allerede er i gang. 

Vi har også kunne læse, at danskernes forbrug af kødalternativer i 2021 var mere end tidoblet siden 2010, og at salget af fersk kød faldt med 5 pct. fra 2015 til 2019. 

I kølvandet på stigende fødevarepriser har der også været historier om, at danskerne i stigende grad fravælger oksekødet. Særligt de unge er blevet fremhævet som frontløbere, når det kommer til at spise mindre kød.

Hvordan kan det så være, at danskernes kødforbrug ikke er faldet? 

Mange bække små har ikke gjort en stor å

Selvom de positive historier har fyldt en del, er der tale om små skridt, der ikke rykker noget særligt ved danskernes kødforbrug. Man ved fra forskningen, at villighed til eller intentioner om at ændre adfærd langt fra altid bliver oversat til handling. 

Der er også meget, der tyder på, at forbrugere ofte overvurderer, hvor meget de skærer ned på kødet. 

Forbruget af kødalternativer er godt nok steget, men fra et meget lavt niveau. Og et højere forbrug af dem erstatter ikke nødvendigvis kødet én til én. 

Det lille fald i salget af fersk kød mellem 2015 og 2019 kan meget vel skyldes, at danskerne oftere spiser færdigretter, bestiller take-away eller spiser ude  og ofte får kød ad den vej. 

Faldet i forbruget af oksekød er sket samtidigt med en stigning i forbruget af fjerkræ.

Og selvom flere unge er vegetarer, er de ikke entydige frontløbere. De unge spiser fx oftere rødt kød end flere ældre aldersgrupper.

To mulige årsager til stigende kødforbrug

Med det i mente er det mindre mærkeligt, at forbruget ikke er faldet. Men hvorfor er det så steget? Selvom det er svært at give et entydigt svar, vil jeg fremhæve to ting: 

1. Det er ikke nyt at vores kødforbrug stiger. I 2010 spiste vi fx omtrent dobbelt så meget kød som i 1960’erne. 
2. Take-away-måltider – som danskerne spiser flere af – indeholder rigtig meget kød. En nylig undersøgelse fra DTU peger fx på, at mængden af kebab i en portion steg med 160 pct. fra 2005-2022. 

Meget tyder altså på, at selvom danskerne gerne vil – og mange forsøger – er vi indtil videre ikke lykkedes med at få kødforbruget til at falde.

Det er der gode grunde til. 

Omlægning af madvaner kræver tid og overskud

Som sociolog og forsker har jeg undersøgt, hvilke udfordringer folk møder, når de forsøger at spise mindre kød. Jeg kan godt afsløre, at udfordringerne er mange … 

1. Deltagerne i vores forskningsprojekt fortæller, at de bliver nødt til at gentænke, hvordan de køber ind og laver mad. De skal finde nye retter, som både er sunde, smagfulde – og som børnene gider at spise.
   De skal desuden finde ud af, hvor man kan købe fx sorte linser, og hvordan de skal tilberedes. Med andre ord: Det kræver arbejde og dedikation for individet at omlægge sin kost, og det kan være svært at få til at passe ind i hverdagen.
2. Det kræver også tid og energi at koordinere måltider med andre, fortæller deltagerne. Det gælder især, hvis man helt har skåret kødet fra.
3. Det er langt fra en selvfølge, at familien synes, at det er en god idé, at oksebolognesen forsvinder, eller at bedsteforældrene tager det pænt, hvis man ikke vil smage deres frikadeller.
   Derfor forsøger deltagerne at tage ansvar, når de skal spise med andre, så de kan undgå konflikter og sikre det gode kompromis.
4. Frygten for at være til besvær eller uhøflig bliver også nævnt af flere som en grund til ikke at skære kødet helt fra. Man kan altså ud over de lavpraktiske udfordringer også tale om sociale udfordringer ved at skære ned på kødet.

Svært at ændre vaner i et kødcentreret samfund

En central pointe er, at det ikke er den grønne kost i sig selv, der er besværlig. Det er vejen fra A til B – fra suppe, steg og is til daal, rødbedebøffer og hummus.

De fleste har nemlig ikke i forvejen de nødvendige kompetencer til at spise grønt eller støtte i deres netværk til at gøre det.  

I det lys er det ikke overraskende, at relativt få tilsyneladende lykkes med (eller i første omgang finder på) at spise mindre kød. Mange af os er opflasket på frikadeller og lasagne. Det var også de kødholdige retter, vi i sin tid lærte at lave både derhjemme og i skolen. 

Samtidig møder vi stadig kødcentreret mad i de fleste hverdagssfærer, fx i supermarkeder, kantiner og restauranter.

Der er altså ikke meget hjælp at hente i vores institutioner, hvis man gerne vil spise mindre kød. Vores madkultur genskaber så at sige sig selv og holder os fast i kødtunge madvaner.  

Hvordan kan vores madkultur blive grønnere?

Indtil nu har politikerne være meget forsigtige med at gribe ind i danskernes kødforbrug. I stedet har man favoriseret bløde tiltag som kostråd, penge til forskning og kampagner.

Selvom den nye regering lægger op til at fjerne momsen på frugt og grønt, vil de samtidigt halvere den generelle fødevaremoms, hvilket betyder at kødet også bliver billigere. 

Hvis kødforbruget skal ned på et sundere og mere klimavenligt niveau, skal der andre boller på suppen – også bogstaveligt.

Tiltag bør fokusere på at sprede grønne måltider og kompetencer – ikke bare information. Altså på at gøre arbejdet med at skære ned på kødet mindre ved at gøre det mere normalt at møde grøn mad i hverdagen. 

Uddannelser bliver grønnere

Et vigtigt skridt er at hjælpe danske madprofessionelles kompetencer i en grønnere retning, så danskerne møder mere klimavenlig mad på landets spisesteder. 

Her er der allerede sket noget. Fx udbyder Hotel- og Restaurantskolen i Valby linjen ”Grøn Madhåndværker”, og for nylig har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet givet grønt lys til en grøn specialisering på gastronomuddannelsen. 

Selvom der også for nyligt er blevet lagt op til et ”mere grønt fokus” i den almene kokkeuddannelse, skal der nok mere til for at gøre op med en historisk set kødcentreret uddannelse. 

Når det kommer til efteruddannelse, er der flere gode igangværende initiativer, men manglen på kompetencer til at lave grøn mad er stadig en barriere ifølge de køkkenprofessionelle selv. 

Stort potentiale i grøn kantinemad

Klimarådets anbefaling om at lave nationale retningslinjer for at servere klimavenlig mad i vores mange offentlige køkkener ville også være et helt centralt sted at sætte ind. 

Det kunne føre til at hundredtusindvis af danskere på daglig basis ville møde og smage mere klimavenlig mad. 

Hvis vi vil have kødforbruget ned i den nærmeste fremtid, kræver det altså målrettet politisk rammesætning. At vi ændrer de rammer, der gør det nemt at spise kød og svært at spise grønt. 

Selv hvis de ovenstående tiltag indføres, vil ændringerne tage tid. Men uanset hvad, kan vi ikke forvente, at forbrugernes vaner ændrer sig synderligt, før systemet hjælper til.