Opråb fra kommunal miljøtekniker: Alt for meget miljøkriminalitet bliver ikke straffet

170 træer langs et vandløb blev fældet ulovligt og solgt som træflis. Sagen blev politianmeldt og førte kun til en bøde på 5.000 kr.

Det er ét eksempel på sager, der for alvor kan få Sten Bøgild Frandsen op i det røde felt.

”Når du laver store, fysiske indgreb og fjerner 170 træer på én gang, har det store konsekvenser for alt fra flagermus, fugle og insekter, og det ændrer også negativt på tilstanden i vandløbet.” 

”Derfor falder det mig særligt for brystet, at man kan slippe med så lille en bødestraf, at man stadig kan tjene penge på at ødelægge et stykke natur,” siger Sten Bøgild Frandsen, der er miljøtekniker i Kolding Kommune.

Men sagen står langt fra alene, mener han:

”Jeg oplever en tendens til, at overgrebene på den beskyttede natur har en stadig grovere karakter.”

Den kommunale miljøtekniker giver to eksempler: 

• Naturarealer som fx en fugtig eng, der drænes i agerlandet for at sikre større og mere sammenhængende dyrkningsarealer eller for at ’rydde op’ og klargøre arealerne til videresalg til landbrugsdrift.
• Rydning af krat og træer i beskyttede moser eller ved søer med det formål at få en bedre udsigt fra en ejendom.

Ulovlige indgreb i beskyttet natur hver måned

I de seneste to et halvt år har der alene i Kolding Kommune været 30 sager om ulovlige indgreb i beskyttet natur. Det er i gennemsnit én sag pr. måned.

Hvis man skalerer disse tal op til landsplan, estimater Sten Bøgild Frandsen, at der hvert år sker mere end 800 ulovlige indgreb i dansk, beskyttet natur, som fx opgravning af vandløb.

Han erkender, at det er svært at sige, om der reelt er den samme tendens i resten af landet, men det er hans oplevelse, når han taler med kolleger rundt omkring i landet.

Der har blandt andet været ”en ekstrem grov sag” ved Vejle Fjord, hvor en bevokset og beskyttet kystskrænt blev totalt udjævnet med store maskiner – blot for at skabe en god havudsigt for ejeren af en ejendom. 

Sådan et lille stykke natur tager utrolig mange år at føre tilbage til tilstanden før overgrebet.

”Vi står med en galopperende biodiversitetskrise – og hvorfor gør vi så det? Når vi mishandler naturen og ødelægger levesteder, kan det jo være en del af svaret.”

Grovere sager gør det sværere for embedsfolk

Sten Bøgild Frandsen oplever samtidig, at tendensen til flere og grovere sager også har en negativ indvirkning på det at være kommunal embedsmand inden for naturområdet.

”Det er enormt tidskrævende at undersøge de her sager til bunds og at lave en politianmeldelse. Frem for at reparere på skader ville det da være meget rarere at kunne bruge min tid på at lave nogle gode projekter, der gavner naturen,” siger han.

I en artikel fra DR fra 2023 fremgår det mere konkret, at der bliver brugt cirka en mio. kr. om året i Kolding Kommune alene på at sagsbehandle sager om hærværk mod naturen.

Ifølge Sten Bøgild Frandsen toppes det op af, at de anmeldte sager også gør indhug i de sparsomme ressourcer hos politiet og anklagemyndigheden.

Bør give rødt kort til forurenerne

Det er ikke nyt, at Sten Bøgild Frandsen blander sig i problemet med de ulovlige indgreb i beskyttet natur. Det har han gennem flere år gjort i medierne og ved for eksempel at skrive en kronik til Altinget. Og de udsagn står han stadig ved:

”Jeg har både faglige og personlige holdninger til miljøkriminalitet, og jeg ytrer mig, hvor jeg kan komme af sted med det. Det har længe været nærmest omkostningsfrit at forurene vores vandløb, grave moser op og ødelægge naturen for egen vindings skyld – og det falder mig for brystet,” siger Sten Bøgild Frandsen.

Én ting er, at man som naturmedarbejder skal bruge megen tid og mange ressourcer på at forfølge lovovertrædelserne, når overgrebene opdages.

”Værre er det, når sagerne hos politiet og anklagemyndigheden afgøres med meget beskedne bødestørrelser,” mener han.

Sten Bøgild Frandsen er med på, at der ved et uheld kan sive ensilagesaft fra et landbrugs ensilageplads ned i et nærliggende vandløb, og at det også sker, at der rettes op på tingene efter en indskærpelse fra kommunens side, hvis forureningen ellers opdages.

”Selvfølgelig er der bagatelgrænser, som måske kun giver et gult kort i form af en indskærpelse. Men ligesom i fodbold kan det også være direkte rødt. I grove tilfælde skal vi indgive en politianmeldelse. Dem, der gør noget ulovligt, skal ikke vinde kampen,” siger han med henvisning til, at det ikke skal kunne betale sig at ødelægge og forurene naturen.

Begejstret over strafreform og 10 mio. kr. årligt 

I sommeren 2025 kom en nyhed, Sten Bøgild Frandsen havde ventet på længe. En nyhed, der virkelig var vand på miljøteknikerens mølle.

I en pressemeddelelse fra 27. juni 2025 sagde daværende miljøminister Magnus Heunicke (S):

”Vi har set flere sager, hvor mennesker bevidst har ødelagt vores natur. Natur, som tager årtier at genoprette. Det er forkastelig adfærd, og det skal ikke kunne betale sig at spekulere i at overtræde loven, og derfor skærper vi nu lovgivningen.”

Sammen med et bredt flertal i Folketinget skærpede regeringen bødestraffen for at begå naturkriminalitet med 100 pct. som et led i en ny strafreform. I de allergroveste tilfælde skal det fremover nemmere kunne medføre fængselsstraf.

Sten Bøgild Frandsen jublede over den politiske beslutning.

”Jeg var en af dem, der glad rakte armene i vejret. Det var et klart politisk signal: Vi vil ikke finde os i det længere.”

Med strafreformen blev det også besluttet, at politiet årligt får tilført ti millioner kroner, svarende til 12 nye stillinger, der skal specialisere sig i sager om miljøkriminalitet.

Reformen er trådt i kraft, men det er endnu uvist, hvornår politiet ansætter de nye folk, der skal håndtere miljøsagerne, oplyser Rigspolitiet.

Miljøviden skal mere på banen i politisager

Det er en forstærkning, der i den grad er brug for, hvis du spørger Sten Bøgild Frandsen.

Han og hans kolleger på naturområdet har oplevet, at der kan gå et halvt år efter en politianmeldelse i en sag om miljøkriminalitet, før de bliver kontaktet af en politiefterforsker, der står med en stor sagspukkel og i forvejen er presset.

Selv for en erfaren natur- eller vandløbsmedarbejder i en kommune kan det forekomme kompliceret at finde rundt i naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og de dertil knyttede bekendtgørelser.

”Så når sagerne lander på politiets og anklagemyndighedens skriveborde, kan jeg godt forstå, at de mange faglige begreber, der findes på naturområdet, kan forekomme endnu mere komplicerede.”

For en miljømedarbejder kan det eksempelvis være meget komplekst at forklare en opsporing af en forurening i det kommunale tilsyn og den tilhørende lovgivning.

Politifolk bør komme i naturpraktik

Derfor ser Sten Bøgild Frandsen frem til, at natur- og miljøområdet opprioriteres hos politiet og anklagemyndigheden.

”Det handler om at generere specialviden om natur- og miljøforhold og at kombinere det med de juridiske og strafferetslige forhold.”

Miljøteknikeren foreslår derfor, at erfarne natur- og miljømedarbejdere i kommunerne kommer til at deltage aktivt i at uddanne de nye politifolk, der skal ansættes til at styrke området.

Helt konkret og ”for egen regning” foreslår han et uddannelsesforløb, hvor de nye politifolk kommer i en slags praktik i kommunerne.

”Så tager vi sammen gummistøvlerne på og besigtiger først nogle uberørte naturområder og derefter nogle områder, hvor der er sket ulovlige indgreb.”

”Som naturmand kan jeg se, at den hængesæk, der blev gravet væk i mosen – det tager måske mere end 100 år, før den er tilbage igen, og at det er en stor samfundsmæssig ødelæggelse. Den forståelse mangler indimellem, synes jeg.”

Sten Bøgild Frandsen forklarer, at den fremgangsmåde ikke er anderledes end ved efterforskning af skattesager: De er også ude og rode i ringbindene.

”Det er i det hele taget mit håb, at politiet får fat i nye folk, der synes, at det er et megaspændende stofområde.”