Efter 30 års stilstand banede stormflod vej for storstilet naturprojekt

Den 20. oktober 2023 ramte en voldsom stormflod Danmark. Bølger på flere meter væltede ind over kysterne omkring Østersøen.

Et af de områder, der blev hårdest ramt, var Præstø Fjord, som ligger inderst i Faxe Bugt.

De massive vandmængder brød et 30 meter bredt hul i diget i den nordlige ende af Præstø Fjord.

Vandet strømmede ind mod Orup Bæk, oversvømmede marker og blev efterfølgende liggende over et område på 180 ha.

"Den gamle fjord tog naturen tilbage. Set ud fra et natur- og biodiversitetsmæssigt perspektiv, var oversvømmelsen det bedste, der kunne ske for området," siger Anne Planeta Etzerodt, projektleder i Faxe Kommune. 

30 års forgæves forsøg på naturgenopretning

Klima-lavbundsprojektet i Orup Bæk strækker sig over 180 ha og vil gavne klimaet på flere fronter.

Når jorden ikke længere gødes, reduceres kvælstofbelastningen af Præstø Fjord med 19 ton om året.

Samtidig mindskes CO₂-udledningen, fordi planternes rester oversvømmes og dermed ikke længere nedbrydes på en måde, der frigiver CO₂.

Endelig har projektet også skabt bedre forhold for biodiversiteten og dyrelivet i området. 

Da stormfloden ramte, var Anne Planeta Etzerodt og Faxe Kommune allerede i gang med projektet sammen med Naturstyrelsen.

Siden 1995 havde man flere gange forsøgt at genoprette naturen i området, men uden resultat.

"Hver gang man har forsøgt at gennemføre naturgenopretning ved Orup Bæk, har lodsejere bremset projekterne," fortæller Anne Planeta Etzerodt. 

Med digets sammenbrud gennemførte naturen selv de forandringer, som man i knap 30 år havde forsøgt at gennemføre.

Normalt kører man en rådgiverproces, hvor man tilretter projektet løbende efter lodsejernes ønsker, fortæller Anne Planeta Etzerodt.

"Men med stormfloden fik naturen selv lov til at diktere forandringerne. Den nye tilstand i området var nærmest identisk med det klima-lavbundsprojekt, vi drømte om at lave. Stormfloden tegnede projektet for os," siger hun. 

Naturprojekt måtte gennemføres baglæns

I kølvandet på oversvømmelserne  stemte Landvindingslaget Orup Bæk for at nedlægge laget.

Landvindingslaget havde eksisteret siden 1962 og blev oprindeligt oprettet for at afvande og dæmme lavtliggende områder til landbrug ved Præstø Fjord. 

Når man indgår i et lavbundsprojekt, kan lodsejerne få kompensation for den jord, der står permanent under vand.

I december 2025 blev jordfordelingsplanen godkendt og lodsejernes værditab håndteret af myndighederne.

To ejendomme skal sikres mod med diger, men ellers er vandet blevet liggende i området.

Det betyder også, at lodsejerne gennem et par sæsoner nu har levet med det forandrede naturområde, forklarer Anne Planeta Etzerodt. 

“Lodsejerne har med egne øjne observeret, hvordan landskabet og området ændrer sig gennem forskellige årstider. Og det har nok taget brodden af den frygt og usikkerhed, der ellers typisk opstår i sådanne projekter,” siger hun.

Vandet havde oversvømmet lavbundsområdet, før en eneste tilladelse, dispensation eller jordfordeling var på plads.

Nu skulle Naturstyrelsen og Faxe Kommune få de juridiske og administrative rammer til at følge efter – og det skulle gå stærkt.

"Og når man skal køre et klima-lavbundsprojekt baglæns, bliver projektarbejdet virkelig sat på spidsen," siger Anne Planeta Etzerodt. 

Korte frister satte politikerne under pres

Det akutte digebrud tvang myndighederne og lodsejerne til at arbejde med ekstremt korte frister og hurtige administrative processer.

I stedet for at bruge år på at planlægge og forhandle jordfordeling på tørt land, måtte Naturstyrelsen og Faxe Kommune hastebehandle tilladelser, mens vandet allerede stod på markerne.

"Der blev kørt en enorm stram proces, som til tider var virkelig stressende. Og det var svært at få hjælp eller inspiration udefra, fordi den normale arbejdsgang for den her slags projekter var vendt fuldstændig på hovedet," siger Anne Planeta Etzerodt.

Som projektleder var hendes opgave bl.a. at få kommunalpolitikerne til at godkende de korte frister, Naturstyrelsen gav dem.

"Vi skal altid give politikerne handlemuligheder, men samtidig blev vi i dette tilfælde nødt til at få dem til at forstå, at de ikke havde nogen reel handlemulighed. Og det var en svær nød at knække," siger Anne Planeta Etzerodt.

Det politiske arbejde var med projektlederens egne ord en “mudret proces”, hvor der blev rystet lige lovligt meget på hånden.

"Forløbet har lært mig vigtigheden af at lave en god procesplan og ikke mindst få det politiske niveau og den politiske behandling ind i sin projektstyring så tidligt som muligt," siger Anne Planeta Etzerodt. 

Fuglearter flokkes til Orup Bæk

Klima-lavbundprojektet ved Orup Bæk er efter planen helt færdigt seneste ved udgangen af september 2026.

"Der mangler at blive lavet diger foran to ejendomme herude, og så skal der også kappes nogle af de gamle dræn, der ligger rundt omkring," siger Anne Planeta Etzerodt.

Allerede nu er det dog tydeligt, at naturen har genfundet sig på de tidligere landbrugsarealer.

"Vi så en stor stigning af fuglearter i området fra det øjeblik, stormen ramte i 2023. Viber, sølvhejrer og særligt andefugle er allerede flyttet permanent ind," siger hun.

Fugletællinger fra 2025 viser nu op til 25 forskellige arter i området.