Spring menu over

Da stormfloden ændrede planen

Jørgen Sandby Nielsen

Jørgen Sandby Nielsen

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 10. september 2026 12:30 - 16:00
Sted Roholte Aktivitets- og foreningscenter Vindbyholtvej 30B 4640 Roholte
Tilmeldingsfrist 7. september 2026 - kl. 23:30
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer

Stormflodens betydning for klimalavbundsprojektet Orup Bæk

Stormfloden den 20. oktober 2023 ændrede forudsætningerne for klimalavbundsprojektet ved Orup Bæk markant.

Vandet brød gennem diget og overtog på kort tid et inddæmmet og pumpet lavbundsareal ved Præstø Fjord – før tilladelser, dispensationer og jordfordeling var på plads.

Hvad betyder det for projektet, når naturen realiserer løsningen, før planlægningen er færdig?

På denne ekskursion får du indblik i et projekt, hvor arbejdet i praksis er foregået “baglæns”.

De fysiske forhold er langt hen ad vejen etableret, og projektet er nu ved at indhente de lodsejermæssige, økonomiske og juridiske rammer.

Samtidig pågår det sidste entreprenørarbejde, blandt andet for at sikre veje og omkringliggende ejendomme.

Program 

12.30  Ankomst v. Roholte Aktivitets- og forsamlingscenter og uddeling af sandwich 

13.00  Velkomst og oplæg v. Faxe Kommune, Naturstyrelsen og lokal lodsejer. 

14.00  Ekskursion i projektområdet – husk påklædning efter vejret 

15.30  Drøftelse i plenum om projektets udfordringer  

16.00  Tak for i dag

Kommer du i bil? 

Vi mødes alle ved Roholte Aktivitets- og foreningscenter, hvorefter vi fylder bilerne op og kører ud til udvalgte lokationer.

Kan du have deltagere med i din bil, må du meget gerne skrive til Nick Leyssac på nile@gate21.dk.

Skriv til Nick her

Ekskursionen giver et praksisnært blik på myndighedsarbejdet i et projekt, hvor rammerne har ændret sig hurtigt og uforudset.

Vi begynder med en introduktion til projektet i Roholte Aktivitets- og foreningshus, hvorefter vi bevæger os ud i landskabet – til fods og i biler – for at se både de naturgivne forandringer og det afsluttende arbejde i felten.

Dagen rundes af med en fælles refleksion over de erfaringer og dilemmaer, der opstår, når projekter vendes på hovedet, og naturen selv sætter retningen. 

Som deltager får du: 

  • Indblik i et konkret klimalavbundsprojekt under ekstraordinære vilkår 
  • Erfaringer med myndighedsarbejde, når naturen overhaler planlægningen indenom
  • Mulighed for at opleve projektområdet i praksis og se både naturens og menneskets indgreb
  • Perspektiver på håndtering af uforudsete hændelser i projektarbejde

Hvem er oplægsholderne?

Afbud

Du bedes melde afbud på Mit DM senest to dage før arrangementets afholdelse, så en anden kan nå at få glæde af din plads.

Hvem er DM Bio?

DM Bio er et fagligt fællesskab, der vil udvide din horisont og inspirere til, at grønne fagligheder samles, vidensdeler og debatterer det, der rører sig. Fra natur, klima, miljø og bæredygtighed til by- og arealplanlægning, teknologi og fødevarer. DM Bio er et resultat af fusionen mellem DM, JA og DSL, som har samlet kræfterne for at bidrage til at forme fremtidens arbejdsmarked med viden i fokus.

Læs mere om DM Bio

Kontakt

Cathrine Norup
Møde- og kursussekretær, netværkskoordinator 

cano@dm.dk 
38 15 67 34

Del artikel: