Slaget om Sjællands sidste vildmark: Kan klima, natur og lokale interesser finde en fælles vej i Åmosen?

Som et kludetæppe af landbrug, moser, søer, enge og ådale strækker Åmosen sig fra Storebælt og Kalundborg til Store Åmose ved Stenlille og Sorø – Sjællands sidste vildmark.

Det 8.500 ha store ådalsystem rummer noget af det største potentiale for naturgenopretning i Danmark.

Men hvis moser og enge igen skal fyldes med vand, kræver det, at lodsejere, jægere, kommuner og naturinteresser finder fælles fodslag.  

"Der eksisterer stadig aktive landbrug og jagtinteresser herude," fortæller Anders Søgaard.

Han arbejder som naturvejleder i Holbæks Grønne Lunge under UngHolbæk og var fra 2019 og frem til starten af 2026 naturvejleder for Naturpark Åmosen. 

Åmosen huser Sjællands største bestand af kronvildt og er desuden rig på råvildt, harer, fasaner og andefugle.  

“Hvis man laver en gennemgribende vådgøring og naturrestaurering af Åmosen, påvirker man også jagten i området,” siger Anders Søgaard.  

Siden 1960’erne er store dele af Åmosen blevet drænet og omdannet til lavbundsjord – altså landbrugsjord, der indeholder en stor mængde tørv.  

I tørven eksisterer store lagre af kulstof, og når tørven drænes, nedbrydes kulstoffet og sendes op i atmosfæren.

Ved at hæve vandstanden og genskabe de naturlige moser kan man binde store mængder kulstof til tørvejorden og samtidig beskytte truede dyr og planter samt forbedre vandmiljøet i de omkringliggende åer og fjorde.  

Lokal forankring er nøglen

Udtagning af kulstofrige lavbundsjorder er en vigtig indsats for at reducere landbrugets samlede CO2-udledning på landsplan frem mod 2030 og 2050.  

Men klima-lavbundsjordprojekter skal ske af frivillighedens vej, hvilket kræver, at de lokale lodsejere skal overtales til at gå med på ideen. Og det er ikke nogen let opgave.

Ingen lavbundsjorder i Åmosen er taget ud endnu, men forarbejdet er i fuld gang.

De kulstofrige lavbundsjorder udleder store mængder CO₂, når de holdes drænede.

Udtagningen af lavbundsjorder er derfor en central klimaindsats hos de kommuner, som Åmosen strækker sig indover – Holbæk, Sorø og Kalundborg.

“Kommunerne har stor interesse i at få vådgjort de her områder. Det bliver enormt svært for dem at komme i mål med deres klimaindsats, hvis det ikke sker,” fortæller Anders Søgaard.

Holbæk Kommune har fået accept fra lodsejerne til at lave en forundersøgelse af et klima-lavbundprojekt i området Ulkestrup-Undløse nord for Åmose Å.  

Projektet dækker et område på ca. 900 ha nord for Åmose Å.

Naturstyrelsen er i samarbejde med Sorø Kommune ligeledes ved at undersøge muligheden for at gennemføre et klima-lavbundprojekt på et 813 ha stort område i Verup-Sandlyng Mose. 

Kommunernes metode med at sprede vådlægningen af lavbundsjorder ud over flere mindre arealer er en god måde at få lodsejerne med ombord på projektet, vurderer naturvejlederen.

“Dermed bliver vådområderne forankret mere lokalt. Det gør det også lettere at finde nogle foregangsmænd blandt lodsejerne, som kan bære projektet videre og overtale naboerne til at gå med på ideen,” siger Anders Søgaard. 

Genopretning af højmoser viser vejen  

At naturgenopretning kan lykkes i praksis i Åmosen, er der ikke tvivl om.

Gennem bl.a. EU LIFE-projektet ‘Østdanske Højmoser’ har Sorø Kommune i knap et årti arbejdet på at genoprette aktive højmoser i Verup Mose og Sandlyng Mose. 

Arbejdet har blandt andet bestået i at blokere grøfter og etablere en tynd membran på omkring to meter, som strækker sig over hundredvis af meter.  

Tiltagene hjælper med at holde på regnvandet, så det fugtige miljø, som højmosen kræver, kan genskabes. Importerede sphagnum-mosser fra Estland er blevet spredt ud, og i dag er biodiversiteten på vej tilbage i de to højmoser.

"Man kan virkelig mærke forskel, når man går herude i dag. De genoprettede højmoser er fugtige at gå rundt i sammenlignet med de omkringliggende arealer. Og højmoserne er i dag rige på blandt andet næringsfattige planter samt insekter og snoge, som trives i denne særlige naturtype," fortæller Anders Søgaard.

Sorø Kommunes genopretning af højmoserne er et godt eksempel på, hvordan man kan skabe flere gevinster med samme indsats.

Højmoserne styrker ikke blot biodiversiteten og vandmiljøet, men binder også store mængder CO₂ til tørvejorden. 

Den samme synergi håber kommunerne at opnå ved at tage Åmosens kulstofrige lavbundsjorder ud af drift og vådlægge dem. 

"Man kan slå tre fluer med et smæk, hvis man tænker sig om og går til arbejdet med omtanke. Klimarådet har jo sagt det klart og tydeligt: Læg hovedfokus på naturgenopretningen, så følger de andre ting også med," siger Anders Søgaard.  

Naturgenopretning skal komme først

Naturvejlederen henviser til Klimarådets analyse 'Danmarks fremtidige arealanvendelse' fra 2024.

Den viser, at hvis vi ensidigt fokuserer på 100 pct. målopfyldelse af både klima- og vandmiljømål i arealomlægningsplanerne, opnår vi blot 16 pct. målopfyldelse for biodiversitet.  

Planlægger vi i stedet omlægningsindsatsen efter at opfylde mål for biodiversitet og vandmiljø, kan vi opnå 100 pct. målopfyldelse for vandmiljø, 100 pct. målopfyldelse for biodiversitet og 104 pct. målopfyldelse af klima. 

“Indsatsen skal altså planlægges med udgangspunkt i biodiversitet og vandmiljø for at opnå de største gevinster og de bedste synergieffekter,” siger Anders Søgaard. 

For den garvede naturvejleder handler Åmosens fremtid ikke kun om at nå klima- og biodiversitetsmål.

Den kræver en større forståelse af, hvordan et helt landskab kan forandres, og hvordan menneskerne omkring det kan blive en del af løsningen. 

“Jeg tror, mange har brug for hjælp til at forstå de komplekse problemstillinger, arealomlægningen fører med sig. At få lov til at bidrage til den forståelse er noget af det mest spændende ved mit arbejde." 

Tilmeld dig DM Bio Årskonferencen 2026 her