Overraskende mange pesticider fundet i naturområder – påvirker det biodiversiteten?

Gennem en del år har der blandt biodiversitetsforskere været den opfattelse, at pesticider ikke har nogen betydning for biodiversiteten i naturlige habitater. Fokus har været på andre faktorer, der påvirker negativt.

I marker, hvor der sprøjtes, samt i de marknære habitater er det veldokumenteret, at pesticider påvirker biodiversiteten negativt. 

Men i den vilde, beskyttede natur har vi ikke anset pesticider for væsentlige ift. tab af biodiversitet.

Her anses de væsentligste årsager til den dårlige tilstand at være det begrænsede areal, der er reserveret til natur, samt fravær af naturlige processer i habitaterne – især fravær af naturlig hydrologi og store græssende dyr.

16 pesticider fundet i naturområder

Der er ikke tvivl om, at det begrænsede areal og fravær af naturlige processer i habitaterne, er væsentlige faktorer, men to tyske undersøgelser fra 2021 dokumenterer, at pesticider også ender ude i naturområder og endda i Natura2000-områder [1,2]. 

Det overrasker mange, at der igennemsnit blev fundet 16,3 forskellige pesticider i prøver fra tyske Natura2000-områder [1]. Spørgsmålet er, om det har betydning for tab af biodiversitet i naturomårderne. Det vender vi tilbage til. 

Først skal vi se nærmere på tabet af biodiversitet og især tabet af insekter, der foranledigede pesticidundersøgelserne – og behovet for at dokumentere årsagerne til tilbagegangen for insekterne. 

Tabet af insekter er markant

I 2017 skabte en tysk undersøgelse [3] overskrifter og fik stor betydning for en fornyet opmærksomhed på tabet af insekter og årsagerne til det.

Undersøgelsen dokumenterede en 75 pct. tilbagegang i biomassen af flyvende insekter i 63 naturområder over en knap 30-årig periode.

Insekterne blev samlet med en fælde, der kaldes en Malaise-fælde (se fig. 1), som var opstillet i naturområdet. 

Selvom et fald i biomasse på 75 pct. er stort, især når det overvejende er mindre insekter, der fanges, siger det ikke noget om tilbagegangen i antallet af arter. Men det har andre undersøgelser belyst [5-9]. 

I en opfølgende undersøgelse [5] har Hallmann og kolleger undersøgt artsantallet af svirrefluer i prøver fra seks af lokaliteterne, der indgik i biomasseundersøgelsen, indsamlet i 1989 og 2014. 

Forskerne finder, at biomassetabet giver et godt estimat på tilbagegang i artsantallet af svirrefluer. Desuden finder de, at tilbagegangen var større for arter, der tidligere var almindelige, end for sjældne arter. 

Forskellige indsamlingsmetoder peger i samme retning

Endnu et tysk studie [6] har undersøgt insektfaunaen i græsland (150 lokaliteter) og skov (140 lokaliteter) i tre regioner i Tyskland i perioden 2008 til 2017 og fundet samstemmende resultater. I dette studie benyttes insektnet til indsamling af insekterne. 

Valget af metode til indsamling af insekter afhænger af, hvilke insektgrupper man er interesseret i at undersøge. 

• Malaise-fælden er en passiv indsamlingsmetode, hvor teltet sættes op og indsamler flyvende insekter i et tidsrum, indtil den tømmes. 
• Insektnettet kræver derimod fysisk tilstedeværelse, hvor nettet svinges gennem luften og i vegetationen, og indsamlingsperioden bliver derfor betydeligt kortere.

Men bortset fra de fysiske og tidsmæssige forskelle imellem metoderne fanger man generelt flere forskellige insektgrupper med insektnettet, fx dagsommerfugle og græshopper og også en række insekter, der ikke flyver, eller som flyver mindre end insekterne, fx blomstertæger, sammenlignet med Malaise-fælden. 

Uanset at resultaterne fra de to undersøgelser omhandler forskellige insektgrupper, er budskabet det samme: Antallet af insektart er gået tilbage.

Flere undersøgelser dokumenterede også, at tabet af insekter ikke er ligelidt fordelt på arter [5,6,8]. Sjældne arter bliver påvirket negativt. 

Men især arter, der tidligere har været almindelige, er gået stærkt tilbage. 

Dette modsiger i nogen grad den almindelige fortælling om, at tab af biodiversitet især handler om tilbagegangen af sjældne arter. På det punkt er der måske også brug for revision af fokus, så tabet af tidligere almindeligt forekommende arter også er i fokus. 

Vi ved desuden, at det er de almindelige arter, der er vigtige for økosystemtjenester som fx afgrødebestøvning [9]. En stor tilbagegang i tidligere almindelige arter kan derfor ikke kun være et tydeligt signal om tab af diversitet, men også være af stor betydning for tab af økosystemfunktion.

Hvorfor er de tyske undersøgelser vigtige i dansk kontekst?

I forhold til forståelse af situationen i Danmark er undersøgelser som dem fra Tyskland særdeles relevante. Arealanvendelsen i Tyskland ligner den danske: langt den største del af landarealet er intensivt landbrug. 

Skovbrug, byer og infrastuktur dækker desuden store arealer med det resultat, at der er et meget begrænset areal med natur og naturområderne er ofte relativt små og fragmenterede.

Det gælder også beskyttede naturområder som Natura2000-områder, og de ligger ofte i en mosaik omgivet af intensivt landbrug. 

Hvis vi skal forstå, hvordan det forholder sig med insektfaunaen i sådanne små naturområder, og hvad der er de væsentligste årsager til tab af arter, er de tyske undersøgelser derfor relevante. 

Hvad siger undersøgelserne om årsagen til tabet af insekter?

Både de tyske undersøgelser [3,5,6] og to meta-studier [7,9] har undersøgt mange forskellige forklaringer i forhold til artstab af inseker. 

De peger på samme årsag til tab af insektbiomasse, tæthed af insekter og tilbagegang i artsantallet. 

Klimaforandringer er ikke den væsentligste årsag. Ligeledes peger undersøgelserne samstemmende på, at årsagen heller ikke er arealanvendelsen til landbrug, by eller infrastruktur i sig selv, der er årsagen. Den har ikke ændret sig markant over den periode undersøgelserne dækker. 

Hovedårsagen er ifølge samtlige undersøgelser derimod intensiveringen af landbrugsdriften, hvor kvælstof er en væsentlig komponent. 

Hvad betyder intensiveringen af landbrugsdriften?

Det areal, der anvendes til landbrug i Danmark og andre lande i Nordvesteuropa, har været relativt uforandret de seneste 100 til 150 år.

En del småbiotoper især i form af små vandhuller og søer, men også diger, overdrev og hegn, er forsvundet. Samtidig er produktionen på arealerne øget. 

Der anvendes store mængder af hjælpestoffer i landbruget i form af gødskning og pesticider, og dyrene græsser ikke længere på markerne, men er på stald i store dele af eller hele året. 

Vi bruger derfor langt hovedparten af landbrugsarealet (ca. 80 pct af arealet) til at producere foder til en stigende animalsk produktion.

Og så er vi tilbage ved indgangsspørgsmålet: Er det fraværet af de naturlige processer (græssende dyr og kontrollen af det hydrologiske kredsløb), der er hovedårsagen til tab af biodiversitet i naturområderne, eller spiller pesticidanvendelsen i landbruget også ind i forhold til tabet af insektarter i naturområderne?

Hvordan påvirker pesticiderne biodiversiteten?

To tyske undersøgelser har dokumenteret, at pesticider også ender ude i naturområder og endda i Natura2000-områder [1,2].

Spredningen af pesticider er således ikke begrænset til de nærmeste markomgivelser, men transporteres også betydeligt længere væk.

I den ene undersøgelse [1] er pesticidindholdet analyseret i ethanolet i Malaise-fælderne for netop at relatere pesticidindholdet til insekterne.

Det vil sige, at de pesticider, man finder i prøverne (de 16,3 forskellige pesticider pr. fælde), er transporteret til fælderne af de flyvende insekter. 

• For det første betyder det, at pesticiderne ikke forekommer i koncentrationer, der er høje nok til at slå insekterne ihjel – de er jo fløjet ind ind i fælden. 
• For det andet er der tale om flyvende insekter, der kan have opholdt sig i omkringliggende marker, mens der blev sprøjtet– selvom det måske er usandsynligt, for hvad skulle de der? 
• Men faktum er, at undersøgelsen ikke dokumenterer, at pesticiderne afsættes i naturområderne. 

EU foreslog at halvere pesticidforbruget

Her bliver den anden tyske undersøgelse af peticidforekomster uden for de sprøjtede marker [2]  interessant. Denne undersøgelse foregik i 2019 og blev iværksat i forbindelse med et EU-Kommisionsforslag om en 50 pct. reduktion af pesticidanvendelsen frem mod 2030. 

I undersøgelsen blev der benyttet passiv indsamling fra luften via filtre, så de indsamlede pesticderne ikke er transporteret af et flyvende insekt, men forekommer i luften i det pågældende område. 

Undersøgelsen omfattede 69 lokaliteter, herunder nationalparker og andre større naturområder (fx Harzen), økologiske marker og byområder.

Den dokumenterede forekomst af 109 pesticider, hvoraf 28 ikke er godkendt til anvendelse i Tyskland. Konklusionen er at pesticider forekommer langt fra anvendelsesstedet. 

Pesticider påvirker levende organismer på mange måder

Der er ikke tvivl om at pesticider er skadelige for levende organismer. 

De er udviklet netop for at dræbe levende organismer. Men forekommer pesticiderne i naturområder i koncentrationer, der har betydning for biodiversiteten?

Ingen af de omtalte undersøgelser inkluderer målinger af pesticidkoncentrationer. Vi ved imidlertid, at pesticider kan påvirke levende organismer fx insekter, selvom de forekommer i ikke-dødelige koncentrationer.

Ved sådanne lave koncentrationer kan fx formering og orienteringsevne påvirkes negativt og på længere sigt kan det have betydning for arters tilstedeværelse. 

Desuden kan den samtidige effekt fra mange forskellige stoffer i lave koncentrationer – den såkaldte cocktaileffekt – resultere i større effekt end summen af de enkelte stoffer. Effekten er ikke bare additiv (1+1+1+1=4) men synergistisk (1+1+1+1=7). Det vil sige de forstærker hinanden. 

Ethanolet i Malaise-fælderne i den tyske undersøgelse [1] indeholdt i gennemsnit 16,3 pesticid. Fælderne blev tømt ugentligt, hvilket betyder, at der hver uge forekommer en cocktail af pesticider i naturområderne. 

Behov for mere viden om koncentrationer af pesticider

Har de fundne pesticider i naturområder betydning for insekterne og for biodiversiteten generelt? Det ved vi ikke. 

Der er behov for at dokumentere forekomsten af pesticider i naturen uden for mark og markomgivelser i Danmark.

Dernæst bør man afdække, hvilke koncentrationer pesticiderne forekommer i, og også om visse artgrupper i særlig grad udsættes for eksponering, samt hvordan stofferne akkumuleres i fødekæderne.

Den eksisterende opfattelse af, at pesticider ikke har nogen betydning for biodiversiteten i naturlige habitater, bør i hvert fald genovervejes.