Spring menu over

England viser tre veje til at skabe mere natur og biodiversitet

Landmænd Transform

29 deltagere fra TRANSFORM DK rejste i efteråret 2026 til England for at hente inspiration til, hvordan vi kan lykkes bedre med den grønne omstilling af landskabet hjemme i Danmark. Undervejs besøgte de bl.a. South Cotswold Fosse Farm Cluster – et landmandsnetværk, der tilsammen forvalter omkring 21.000 hektar i South Cotswolds. Farm Clusters er et forsøg på at samle kræfterne og stå stærkere sammen. Landmændene deler viden, søger nye finansieringsmuligheder og gennemfører naturprojekter på tværs af bedriftsgrænser. Foto: TRNAFORM.

Grøn trepart Andreas Ebbesen Jensen journalist, DM Bio
Del artikel:

Professor Henrik Vejre har hentet inspiration i England, hvor banker, landmænd og private virksomheder spiller en aktiv rolle i naturgenopretningen. Erfaringerne kan vise nye veje til at finansiere den grønne omstilling af det danske landskab.

I efteråret 2026 rejste 29 deltagere fra det danske forsknings- og innovationskonsortium TRANSFORM til England for at hente inspiration til den grønne omstilling af det danske landskab.

Her fik de indblik i en tilgang, hvor banker, landmænd og private virksomheder spiller en aktiv rolle i at finansiere og gennemføre naturgenopretning.

“Den finansielle sektor kanaliserer milliarder af pund over i den grønne omstilling af landbruget hvert år. De har en helt anden og meget mere liberal tilgang til den grønne omstilling og biodiversitetsfremme, end vi har herhjemme. Og der er altså ting, vi sagtens kan tage ved lære af,” siger Henrik Vejre, agronom og professor i landskabsarkitektur og -planlægning ved Københavns Universitet.

De engelske ordninger og metoder til at måle biodiversitet kan bestemt diskuteres, understreger han. Særligt én ting gjorde indtryk: at private investeringer kan kanaliseres direkte fra anlægsprojekter til lodsejere, der genopretter natur.

“Men helt overordnet set var det inspirerende at få indblik i, hvordan de i England lykkes med at få pengestrømmen til at strømme fra private anlægsprojekter over til private lodsejere. Der er noget, som spiller godt her, og det kan vi måske med fordel tage ved lære af i Danmark,” siger Henrik Vejre.

På turen mødte deltagerne bl.a. banker, landbrugsnetværk og lodsejere, der på hver sin måde forsøger at få økonomi og naturgenopretning til at gå hånd i hånd.

Her er tre erfaringer fra England, som kan inspirere til arbejdet med Grøn Trepart i Danmark.

Lloyd Banking Group
Foto: TRANSFORM

1. Banker gør grøn omstilling til en del af forretningen

I England er natur og klima rykket ind i bankernes kreditvurderinger. 

Lloyds, Storbritanniens største långiver til landbruget, betragter klimaforandringer og tab af natur som økonomiske risici.

Samtidig ser banken investeringer i mere bæredygtige driftsformer som en måde at fremtidssikre landbruget på.

Ved hjælp af kortdata har Lloyds analyseret 5,1 mio. ha landbrugsjord for at identificere klima- og miljøpotentialer hos en stor gruppe af sine største kunder.

Landmænd, der eksempelvis indfører efterafgrøder, pløjefri dyrkning eller reduceret pesticidforbrug, kan få bedre finansieringsvilkår i de første krævende omstillingsår.

For Henrik Vejre var det især bemærkelsesværdigt, at miljøhensyn i stigende grad indgår i bankernes almindelige forretning.

“De økologiske rammebetingelseskrav bliver mere og mere normale i udlånsbranchen i England, og det gjorde stort indtryk på mig,” siger han.

Erfaringen peger på, at bankerne kan spille en aktiv rolle i den grønne omstilling.

Ved at koble viden om den enkelte bedrifts miljøpotentiale med finansiering kan de gøre det lettere for landmænd at investere i nye driftsformer og komme gennem de første år af omstillingen.

Belmont1
Foto: TRANSFORM

2. Landmænd løfter naturen i fællesskab

I South Cotswolds har landmænd organiseret sig i 'South Cotswold Fosse Farm Cluster', et netværk, der tilsammen forvalter omkring 21.000 ha. Her deler de viden, søger finansiering og gennemfører naturprojekter på tværs af ejendomsgrænser.

Det er bemærkelsesværdigt i et land, hvor landmænd historisk har været vant til at klare sig selv.

Henrik Vejre ser netværket som en interessant måde at samle kræfterne på.

“Det er lidt en hybrid mellem en andelsbevægelse og et sognefællesskab. Udvidede erfagrupper, hvor de taler sammen om udfordringer og lægger strategier sammen. Det havde jeg ikke set før,” siger han.

Samarbejdet skal også ses i lyset af en presset landbrugs-økonomi.

Flere af landmændene har andre jobs eller virksomheder ved siden af bedriften for at få økonomien til at hænge sammen. 

Samtidig kan skiftende støtteordninger og tung administration gøre det vanskeligt at deltage i nye finansieringsmodeller som biodiversitets- og kulstofkreditter.

Netværket viser dermed, hvordan samarbejde kan give landmænd bedre muligheder for at dele erfaringer, udvikle fælles projekter og stå stærkere i mødet med nye krav og finansierings-muligheder.

Det er en erfaring, der også kan være relevant for de lokale treparter.

Det er værd at undersøge, om det i Danmark er muligt at lave lignende regulering, som kan skabe et marked, hvor private penge er med til at finansiere reel forandring af landskabet

Henrik Vejre

Belmont Estate
Foto: TRANSFORM

3. Private virksomheder betaler lodsejerne for at genoprette naturen

På Belmont Estate har familien bag ejendommen omlagt tidligere landbrugsjord til vådområder, enge og skov.

På Watercress Farm er der nu registreret over 2.500 arter af dyr og planter, oplyser Belmont.

Naturgenopretningen finansieres bl.a. gennem salg af biodiversitetsenheder til virksomheder.

Den engelske lovgivning om Biodiversity Net Gain (BNG) kræver som udgangspunkt, at nye byggeprojekter øger biodiversitetsværdien med mindst 10 pct.

Hvis gevinsten ikke kan skabes på selve byggegrunden, kan bygherren købe biodiversitetsenheder fra naturprojekter andre steder.

På Watercress Farm er der registreret 372 enheder, og naturindsatsen er juridisk sikret i mindst 30 år.

For Henrik Vejre viser modellen, hvordan private investeringer kan finansiere naturgenopretning direkte hos lodsejerne.

“Jeg kan ikke komme i tanke om andre steder i verden, hvor man har en model, der virker ved, at private virksomheder betaler private lodsejere for at lave natur. Dér er England klart på forkant,” siger han og fortsætter:

“Det er værd at undersøge, om det i Danmark er muligt at lave lignende regulering, som kan skabe et marked, hvor private penge er med til at finansiere reel forandring af landskabet.”

Getty Images Vzcgwt7ff1u Unsplash Web Edit

Skarp pris på forsikringer

Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand

Tjek din løn
Får du den rigtige løn?

Brug DM's lønberegner og få svar nu