Sådan får kommunerne mere og bedre biodiversitet
Viljen og værktøjerne til at skabe succesfulde naturprojekter findes i rigt mål ude i kommunerne. Men mangelfulde støtteordninger og utidssvarende lovgivning spænder ben for etableringen af de store sammenhængende arealer, der virkelig gavner biodiversiteten. Sådan lyder vurderingen fra fire kommuner.
Jens Pedersen, biolog og teamleder for Team Natur, Hjørring Kommune
Hvad skal der til for at få mere og rigere biodiversitet i din kommune?
Vi har flere områder med super god natur, som rummer arter, der ikke findes mange steder i Danmark. Den store udfordring er, at de er små og fragmenterede. Vi mangler store sammenhængende områder, så vi får en mere naturlig dynamik.
Vi oplever relativt stor interesse fra lodsejere for at indgå i naturprojekter, men der findes p.t. ikke tilstrækkeligt med støtteordninger, som understøtter arbejdet med at få de gode områder til at hænge bedre sammen.
Den våde natur som søer, moser og vandløb er ligeledes under pres pga. stigende behov for grundvand til både drikkevand og industri.
Hvad skal en biodiversitetslov indeholde for at løfte biodiversitetsindsatserne?
- Større fokus på naturlig dynamik og understøttelse af naturlig succession.
- Bedre sammenhæng med skovloven og lov om landbrugsjorder, så det bliver lettere at etablere ny natur og pleje eksisterende natur.
- Fokus på en reel beskyttelse af beskyttet natur. Det kan være store sammenhængende naturområder, hvor naturen har førsteprioritet.
- Bedre økonomiske incitamenter til private lodsejere til at forbedre biodiversitet.
Hvilke love står i vejen for den gode biodiversitet?
Naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, husdyrloven, skovloven og vandforsyningsloven er ikke konsekvente ift. at understøtte arbejdet med biodiversitet.
I dag modarbejder en del af de forskellige lovgivninger ofte hinanden.
Derfor er der behov for en regelforenkling til gavn for både natur, myndigheder og borgere.
En løsning kan være, at at områder, der udpeges som stærkt beskyttet natur, er fast og dermed ikke kan vokse ind og ud af beskyttelsen.
Det forudsætter at områderne er store og sammenhængende jf. ovennævnte svar.
Biodiversitetsprojekt i Hjørring Kommune
DN og Hjørring Kommune arbejder i fællesskab på en stor fredning af et sammenhængende område ved Skallerup Klitter, der strækker sig over i alt 1.291 ha langs kysten fra Lønstrup i syd til Tornby i nord.
Området rummer et af de største sammenhængende områder i Danmark med de prioriterede habitatnaturtyper grå/grøn klit og enebærklit, der er særligt truede habitatnaturtyper på europæisk plan.
Fredningen vil binde de enestående naturområder sammen ved at udtage omdriftsjord, der fragmenterer området.
Thomas Hæe Mogensen, biolog ved Byg, Natur og Miljø, Aabenraa Kommune
Hvad skal der til for at få mere og rigere biodiversitet i din kommune?
Vi skal have mulighed for at skabe større sammenhængende naturområder.
Dette kan ske gennem ekstensivering/genopretning, men der er samtidig behov for et større økonomisk incitament til at gennemføre naturpleje, fx ved afgræsning.
Der bør også indføres naturzoner, hvor hensynet til bevarelse og fremme af biodiversitet, ved tiltag med det som formål, har prioritet over andre lovgivninger.
Hvad skal en biodiversitetslov indeholde for at løfte biodiversitetsindsatserne?
Lovgivningen skal gøre det muligt at udpege områder, hvor hensynet til biodiversitet kommer først og ikke kan tilsidesættes af andre interesser.
Dette omfatter bl.a. råstofindvinding, landbrugets og industriens interesser samt byudvikling.
Hvilke love står i vejen for den gode biodiversitet?
I visse tilfælde står planloven, råstofloven og lovgivning på landbrugsområdet i vejen.
I de nævnte lovgivninger bliver hensynet til biodiversitet nedprioriteret og fremstår i bedste fald som et ’nice to have’ og ikke som en prioritering.
Der er derfor brug for hjemmel til seriøst at inddrage hensyn og areal til biodiversitet både i lokalplanlægning og anden planlægning samt sagsbehandling.
Alt for ofte ender hensynet til biodiversitet som generiske ’grønne områder’ uden megen naturværdi.
Vi har brug for muligheden for at udpege naturzoner, på linje med land- og byzoner, hvor indsatser for biodiversitet har prioritet over alt andet.
Derudover skal det være muligt at etablere effektive bufferzoner mellem natur af høj værdi og de intensivt drevne landbrugsarealer, hvor der sprøjtes og gødes.
Biodiversitetsprojekt i Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune har i 2023 gennemført et kombineret natur- og klimaprojekt i Bønderengene ved Aabenraa, hvor der er samlet 45 ha naturarealer gennem opkøb og jordbytte.
Her er der hævet og restaureret vandløb, etableret vandhuller, sikret et stort samlet fællesgræsningsareal samt klimasikret kolonihaver.
I Store Jyndevad er der skabt omløbsstryg, hvilket åbnede for mere end 90 km vandløb til gavn for arter i vandløbet.
Samtidig blev 24 ha landbrugsjord udlagt til ekstensivt naturareal.
Per Lynge Jensen, afdelingsleder i Klima og Natur, Haderslev Kommune
Hvad skal en biodiversitetslov indeholde for at løfte biodiversitetsindsatserne?
En kommende biodiversitetslov bør understøtte, at der skabes sammenhængende naturområder, hvor naturen kan være mere fri.
Samtidig er det vigtigt, at den eksisterende lovgivning for det åbne land bliver mindre tung ift. gennemførelse af naturprojekter.
Hvilke løsninger kunne gøre jeres arbejde lettere ift. at få mere og bedre biodiversitet?
Tilbagegangen i antallet af arter og dermed biodiversiteten kan kun bremses, hvis vi giver naturen mere plads og bedre sammenhæng.
Det betyder større områder, hvor naturen får lov til at udvikle sig på egne præmisser – fx ved at vandet igen får lov til at løbe naturligt, og at dyr afgræsser landskabet på en måde, der gavner mange forskellige plante- og dyrearter.
Daniel Einar Harbo Lindvig, afdelingsleder ved Teknik & Miljø, Viborg Kommune
Afsættet for svarene på spørgsmålene er, at øget biodiversitet i Viborg Kommune i de kommende år hovedsageligt vil blive skabt via tiltag, som gennemføres i forbindelse med følgende projektindsatser:
- Det igangværende projekt LIFE IP Natureman – Landmanden som naturforvalter.
- De igangværende lavbunds- og kvælstofvådområdeprojekter.
- Projekter i regi af Grøn Trepart (omlægningsplaner og signaturprojektet Tastum Sø).
- Helhedsplaner (igangværende for Simested Å og evt. kommende for andre områder).
Der er altså ikke svaret ud fra det arbejde, der pågår på arealer ejet af staten, kommunen eller fonde.
Hvad skal der til for at få mere og rigere biodiversitet i din kommune?
For at få bedre biodiversitet i Viborg Kommune skal vi have:
- Lavere tilførsel af næringsstoffer fra arealer i oplandet til vandløb og tilstødende arealer.
- Øget græsning af arealer for at hindre tilgroning og dermed flere og bedre levesteder for planter og dyr.
- Mere naturlig hydrologi ved fx at sløjfe grøfter og dræn samt genslynge udrettede vandløb.
- Større sammenhængende naturarealer via udtagning af arealer fra omdrift i landbruget eller sammenkobling af arealer med eksisterende natur.
Hvad skal en biodiversitetslov indeholde for at løfte biodiversitetsindsatserne?
En kommende biodiversitetslov må meget gerne være indgået af et bredt flertal i Folketinget og indeholde følgende:
- Klare definitioner på beskyttet og strengt beskyttet natur.
- Mere økonomi i eksisterende og evt. nye tilskudsordninger med fokus på biodiversitet.
- Bedre muligheder for at tænke øget biodiversitet ind i eksisterende/nye tilskudsordninger, gerne i synergi med andre formål med tilskudsprojekterne.
- Samtænkning af eksisterende ordninger og lovgivning på både EU-plan og nationalt.
- Klare rammer for fremtidig græsning til fremme af øget biodiversitet – dyretryk, hegnslinjer, muligheder for læ, græsning delvist i skov m.m.
- Mulighed for sparring og opfølgning, når græsningsprojekter eller lavbundsprojekter er afsluttet, så der hele tiden sikres en hensigtsmæssig naturpleje.
Hvilke love og regler står i vejen for den gode biodiversitet?
Vi savner bedre muligheder på tværs af lovgivninger som naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, skovloven, planloven, vandrammedirektivet og habitatdirektivet til at komme med samlede vurderinger af et ønsket tiltag til skabelse af øget biodiversitet.
Lovene spænder ofte ben for hinanden, når vi som myndigheder og lodsejere har et fælles ønske om at skabe mere natur.
Ofte skal både kommuner, styrelser og klagenævn i arbejdstøjet, før et projekt kan realiseres, hvilket skaber lange sagsbehandlingstider.
Biodiversitetsprojekt i Viborg Kommune
Med projektet LIFE IP Natureman har Viborg Kommune etableret et succesfuldt samarbejde med jordejere, dyreholdere og rådgivere ift. skabelse af øget biodiversitet med store synergieffekter.
Med Natureman er der er skabt gode synergier med andre projektindsatser i samme eller tilstødende arealer.
Det kan fx være synergier med konkrete lavbunds- og vådområdeprojekter, som der kommer mange flere af i de kommende år i regi af omlægningsplanerne i Grøn Trepart.
Samlet er der muligheder for at samtænke indsatser til øget biodiversitet på tværs af store sammenhængende arealer i flere kommuner, når Natureman kombineres med omlægningsplanernes projekter i ådalene og tilstødende arealer samt igangværende og kommende helhedsplaner i særligt udsatte områder.
Det giver dialog og samarbejde i praksis på tværs af parter, som skaber gode erfaringer og resultater ude i virkeligheden.
Skarp pris på forsikringer
Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand
