Sådan giver vi biodiversiteten lov

Alvoren var til at tage og føle på, da FN’s biodiversitetskonference COP15 blev skudt i gang den 7. december 2022 i Montreal, Canada.

Under åbningstalen beskrev FN’s generalsekretær, António Guterres, menneskeheden som et ”masseudryddelsesvåben” og opfordrede deltagerne til at indgå en ”fredspagt med naturen”.

12 dage senere indgik EU og 195 andre lande den historiske Kunming-Montreal-aftale om en global ramme for biodiversitet. Aftalen har 23 globale mål for naturindsatsen, bl.a. det centrale mål, at 30 pct. af verdens hav og land skal være beskyttet inden 2030.

”Naturen er i krise og har brug for akut førstehjælp. Det her giver os noget at arbejde ud fra, og som ny miljøminister får jeg med aftalen nogle redskaber og konkrete mål, som jeg vil bruge maksimalt,” lød det fra den dengang nyslåede miljøminister Magnus Heunicke (S).

COP15 skulle sætte yderligere skub i arbejdet for en dansk natur- og biodiversitetslov.

I dag, fem år senere, forhandler politikerne stadig om en lov, der skal løfte den skrantende danske biodiversitet til nye højder.

Afsæt flere arealer til varigt beskyttet natur

Spørger man Biodiversitetsrådet – et uafhængigt og forskningsbaseret ekspertorgan bestående af ni eksperter inden for natur- og biodiversitetsområdet i Danmark – er der ikke tvivl om, hvad en biodiversitetslov skal levere.

”Biodiversitetsloven skal sætte klare mål og rammer for den danske biodiversitetsindsats. Indsatserne skal bygge på fire væsentlige biodiversitetsfaglige principper: størrelse, beliggenhed, varighed og kvalitet,” siger Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet.

Hun uddyber:

”Hvis vi skal vende biodiversitetstabet til fremgang, skal der afsættes flere arealer til varigt beskyttet natur. Vi skal have meget mere urørt skov, og etableringen af store sammenhængende naturområder af høj kvalitet skal prioriteres.”

Loven skal målrette pengestrømmen

En af måderne, hvorpå biodiversitetsloven kan sikre en mere effektiv biodiversitetsindsats, er ved at vedtage definitioner af beskyttet og strengt beskyttet natur, der reelt beskytter biodiversiteten.

Mens staten har rapporteret omkring 15 pct. beskyttede naturområder på land og lidt over 31 pct. i havet, ser virkeligheden noget anderledes ud.

Det viser Biodiversitetsrådets analyser.

I rapporten ’Fra tab til fremgang’ (udg. 2022) slår rådet fast, at kun omkring 2 pct. af landarealerne og 2 pct. af havarealet kan betragtes som beskyttet natur.

”Har danskerne ikke en fælles forståelse for, hvilke arealer der er beskyttede, har biodiversiteten et åbenlyst problem, da vi så ikke kan skabe forudsætningerne for at vende tabet."

"Beskyttelse betyder, at det er et område, hvor der er natur og muligheder for at udvikle levesteder. Det er der behov for, at biodiversitetsloven slår fast,” siger Signe Normand. 

Et andet åbenlyst problem, som Signe Normand og Biodiversitetsrådet ønsker, at biodiversitetsloven tackler, er finansieringen af biodiversitetsindsatsen.

Foreløbigt er der sat 44,8 mia. kr. af til biodiversiteten frem til 2050. I Biodiversitetsrådets rapport ’Mere og bedre finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats’, der udkom i efteråret 2025, vurderes det, at der mangler 162 mia. kr. frem mod 2050 for at leve op til kravene fra EU.

Det svarer til 6,5 mia. kr. årligt.

”Det lyder af rigtig mange penge, men der er primært tale om engangsbeløb, som har potentiale til at skabe en masse afledte positive effekter i form af bl.a. renere drikkevand og en reduceret klimabelastning."

"Hvis vi venter ti år med at punge ud, kommer det til at koste endnu mere, og så vil vi have mistet nogle af de mange goder, vi kunne have fået undervejs,” siger Signe Normand.

Støtte- og tilskudsordninger bruges forkert

Ud over det gigantiske finansieringsgab viser rapporten også, at mange af de eksisterende støtte- og tilskudsordninger bliver brugt forkert.

”Biodiversitetsloven kan være med til at målrette pengestrømmen i den retning, hvor vi ved, effekterne er størst. 80 pct. af finansieringsgabet er penge, som mangler til naturgenopretning i form af sø- og vandløbsrestaurering, genopretning af stenrev, genopretning af naturlig græsningsdynamik m.m."

"Vi har ingen geografisk målretning af indsatserne, der fx kunne sikre flere sammenhængende naturområder og mere urørt skov. Og alt for mange penge går til indsatser på små områder, som har ringe effekt,” siger hun. 

Grøn Trepart overser beskyttelsen af rig biodiversitet

Netop sammenhængende naturområder og rejsning af nye urørte skove er nogle af indsatsområderne i Grøn Trepart.

Nye naturnationalparker skal etableres, og ambitionen er at skabe store sammenhængende naturområder til gavn for biodiversiteten. 250.000 ha skov skal rejses, hvoraf 100.000 ha skal udlægges til urørt skov.

Men set med biodiversitetsbriller er indsatsen mangelfuld.

”Urørt skov har en langt større biodiversitetseffekt, hvis den udlægges i eksisterende skov. Det vil tage flere hundrede år, før nye rejste skove får realiseret det fulde biodiversitetspotentiale."

"Grøn Trepart giver lidt flere penge til mere natur, men stort set ingen penge til bedre natur. Og vi har brug for en biodiversitetslov, der kan rykke indsatsen i retning af det sidste,” siger Signe Normand.

Skal ikke skabe ny natur på ringe arealer

Den analyse deler Hans Henrik Bruun.

Han er professor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet og forsker i økologi og biologisk mangfoldighed med særligt fokus på samspil mellem arter i samfund af planter, dyr og svampe.

”Prioriteringen af biodiversitetsindsatser bør laves ud fra princippet om brandmandens lov: Vi skal slukke ilden der, hvor den allermest værdifulde natur allerede eksisterer. Derefter kan vi genoprette eller skabe ny natur."

"Med Grøn Trepart gør man det omvendt og fokuserer på at skabe ny natur på ringe arealer, mens beskyttelsen af eksisterende natur med rig biodiversitet overses,” siger han og fortsætter:

”Danmark har en planlov, som opererer med byzone, landzone og sommerhusområder. Vi mangler en naturzone. Og det er svaret på, hvordan vi finder plads til mere vild natur: Det er en planlægningsopgave. Den skal biodiversitetsloven hjælpe med at løse.”

”Vi snyder på vægten og lyver for os selv”

Vild natur er mildest talt en mangelvare herhjemme. Intet land i EU har mindre natur end Danmark, og størstedelen af den beskyttede natur findes kun på papiret.

Områder, der er udpeget som beskyttet natur, er fyldt med alt fra parkeringspladser og golfbaner til tankstationer og hoteller.

Og inden for de eksisterende naturbeskyttelsesordninger må man gerne fjerne biomasse, fælde træer og etablere landbrug.

”Vi snyder på vægten og lyver for os selv og hinanden om, at vi har lavet naturbeskyttelse. Derfor fortsætter biodiversitetskrisen med at galopere,” siger Hans Henrik Bruun og fortsætter:

”Biodiversitetsloven skal først og fremmest sikre, at vi får mere beskyttet vild natur, som ikke blot er beskyttet på papiret, men også er det ude i virkeligheden.”

Biodiversitetsrådet anbefaler, at en biodiversitetslov ikke bliver et detaljeret værktøj, men derimod en politisk forankret ramme, der skal sikre, at biodiversitet er et prioriteret område i Danmark.

Som rådet formulerede det i en rapport fra 2023, skal en biodiversitetslov fungere som et ”overordnet styringsværktøj, der sikrer en langsigtet, kontinuerlig og sammenhængende biodiversitetsindsats på tværs af sektorer.”

Den analyse deler Lasse Baaner, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og forsker i regulering af natur og miljø, derimod ikke.

”Jeg mener ikke, at en biodiversitetslov skal udmønte sig i bindende politiske mål. For historien har vist, at politikerne ofte er ligeglade med bindende mål, medmindre det er noget, de selv har vedtaget,” siger han.

Regulering på sektorniveau er et must

Historien taler da også sit tydelige sprog.

Skovloven fra 1989, naturbeskyttelsesloven og habitatdirektivet fra 1992 og vandrammedirektivet fra 2000 har alle forsøgt at forpligte politikerne til at nå nogle præcist fastlagte mål. 

”Og de har jo groft sagt overhovedet ikke virket,” siger Lasse Baaner.

Som en slags søsterlov til klimaloven kan biodiversitesloven måske få en lille effekt i forhold til at sætte en overordnet begrebsramme for den nationale biodiversitetsindsats, mener Lasse Baaner.

”Der pågår en kæmpe kamp om interesser på vores arealer, og her skal biodiversiteten altså til at vinde nogle flere slag. Skal vi eliminere de negative påvirkninger af naturen, som allerede er sat i værk og i system, er vi nødt til at ændre i sektorlovgivningen,” siger han.

Biodiversitet er et hensyn, der ofte taber i kampen mod andre samfundsmæssige interesser som fødevaresikkerhed, energiforsyning, erhvervsudvikling, økonomi til velfærd og traditioner for afgrænsning af ejendomsrettens udnyttelse.

Konsekvenserne er, at vild natur historisk set er blevet trampet under fode af pløjemarker og produktionsskov, slår Lasse Baaner fast.

”Menneskets påvirkning på naturens processer er den største trussel mod biodiversiteten. Naturen skaber sig selv, hvis vi lader den være i fred. Det kan regulering hjælpe med ved fx at gøre det lovpligtigt at pille alle eksisterende dræn op af jorden og forbyde marker, hvor der før var strandenge,” siger han og fortsætter:

”Lovgivning, der regulerer aktuelle trusler mod biodiversiteten i Danmark, kommer dog i sagens natur først, når problemerne og årsagerne til nedgangen i biodiversitet bliver bredt politisk anerkendt.” 

Biodiversitetslov må ikke blive endnu et blålys

Rasmus Ejrnæs er professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og en af landets førende eksperter inden for biodiversitet.

Han har i årevis kæmpet for at højne den vilde natur i Danmark gennem rewilding – en naturforvaltningsmetode, der genopretter vilde økosystemer ved bl.a. at udsætte store dyr, som græsser året rundt i naturen med minimal menneskelig indgriben.

”Genintroduktionen af store, vilde dyr i naturen er en vigtig forudsætning for at standse biodiversitetskrisen i Danmark og Europa.

Dyrene skaber variation og sikrer opretholdelse af en mosaik af græsland, krat og skov, som er optimal for de fleste arter,” siger han. 

Rasmus Ejrnæs påpeger, at der i Danmark er en ”grotesk mangel” på lovgivning, som udstikker rammerne for, hvad beskyttet natur er og ikke er.

Derfor mener han, at en kommende biodiversitetslov skal definere et klart regelsæt for arealer, som disponeres til beskyttet og strengt beskyttet natur.

Loven bør desuden specifikt beskrive, hvad der ikke er lovligt i beskyttede naturområder, og hvad der kræves af et område, før man kan kalde det beskyttet natur – fx størrelse, naturtilstand og naturlige processer.

”En biodiversitetslov bør indeholde bestemmelser, som sikrer, at vild natur uden menneskelig indgriben er lovligt – også når det medfører fx væltede træer, døende dyr, oversvømmelser og brande, hvor mennesker er vant til at gribe ind,” siger han.

Om Rasmus Ejrnæs får sine ønsker opfyldt med biodiversitetsloven, vil tiden vise. Ifølge hans kollega biodiversitetsprofessor Hans Henrik Bruun er der dog grund til at være pessimistisk.

”Følger biodiversitetsloven samme fejlslagne kurs som de tidligere love på dette område, kommer den ikke til at batte noget. Så bliver den bare til endnu et blålys. Og historisk set er det desværre sådan, det plejer at gå med naturpolitikken i Danmark,” siger han.