Hedeselskabets Mads Flinterup: Vi har talt produktionsskov alt for meget ned

Produktionsskov er blevet gjort til det sorte får i den danske naturdebat. Det er et problem, mener klima- og biodiversitetschef i Hedeselskabet Mads Flinterup. 

Investorerne er motiveret af at bliver anerkendt for at gøre noget godt. Her er urørt skov-dagsordenen klart vinderen.

Omlægningen af arealer til produktionsskov, som Grøn Trepart har gjort til en central del af Danmarks grønne omstilling, halter det derimod med.

Den 29. maj kl. 16 deltager han i debatten ‘Fra korn til (træ)kroner’ på Naturmødet i Hirtshals, hvor spørgsmålet “hvordan får vi plantet 150.000 ha ny skov på privat jord, når både økonomi, kultur og lovgivning spænder ben?” bliver diskuteret. 

SE PROGRAMMET FOR NATURMØDET 2026 HER

"Vi har fået talt produktionsskov alt for meget ned," siger Mads Flinterup, da DM Bio fanger ham til en snak forud for Naturmødet. 

"Mange har den holdning, at produktionsskov er en ‘træmark’, der er lige så skidt for biodiversiteten, som en dyrket mark. Men det er en alt for unuanceret måde at se tingene på," slår han fast. 

Private investorer prioriterer urørt skov

De 150.000 ha produktionsskov, som diskuteres på Naturmødet, er som bekendt ikke grebet ud af den blå luft.

Grøn Trepart har som erklæret mål at få rejst 150.000 ha skov til produktion og 100.000 ha til urørt skov inden 2045.

Rejsningen af 100.000 ha arealer til urørt skov er Mads Flinterup ikke så bekymret for, fortæller han, da vi fanger ham forud for debatten til Naturmødet 2026:

"Private investorer interesserer sig mere for natur end for produktionsskov. De er ikke interesserede i at være træproducenter. Derfor kaster mange private investorer sig også over urørt skov, der kommer biodiversiteten til gode," siger han. 

De 150.000 ha, der skal findes til produktionsskov, er dog en helt anden snak, slår Mads Flinterup fast:

"Hos Hedeselskabet oplever vi ikke, at efterspørgslen til at rejse produktionsskov er stigende. Og det er selvsagt en stor barriere i hele arealomlægningen af det danske landskab," siger han.

Træ er en eftertragtet ressource

Der er ellers god grund til at prioritere at få mere skov til træproduktion herhjemme.

Træer er en ressource, som bliver efterspurgt i hele samfundet. De er en effektiv måde at binde og lagre kulstof på, hvilket kommer klimaet til gode.

Derudover viser mange prognoser, at vi kommer til at bruge meget mere træ i fremtiden til bl.a. nybyggeri og bæredygtig renovering af eksisterende bygningsmasse.

Ifølge den seneste rapport fra Woods Product Market forventes det globale træmarked at stige fra 888 mio. dollars i 2025 til 1.24 mia. dollars i 2030.

Hovedparten af det træ, vi forbruger i Danmark, er importeret. Og som samfund bør vi i langt højere grad blive selvforsynende på det område, slår Mads Flinterup fast.

"De sidste par år har lært os, at klodens forsyningskæder er enormt sårbare. Ved at blive mere selvforsynende med træ til produktion, minimerer vi den sårbarhed. Samtidig får vi skabt mere træ, flere områder til rekreation osv., som hele verden skriger på," siger han.

Derudover vil det mindske presset på biodiversiteten i skovene uden for Danmarks grænser, hvis vi bliver mere selvforsynende.

“En dyrket mark er jo et absolut nulpunkt, når vi taler biodiversitet. Tager man en mark ud af drift og transformerer den til produktionsskov, letter man samtidig presset på nogle af de områder ude i verden, hvor vi importerer vores træ fra i dag – og hvor biodiversitetstabet ofte er større sammenlignet med herhjemme," siger Mads Flinterup.

“Vi gør landmanden uret”

Og så er vi tilbage ved det primære spørgsmål, der skal diskuteres under debatten ved årets naturmøde: Hvordan får vi flere private jordejere til at kaste sig over produktionsskovdrift i Danmark?

"Den helt store barriere er, hvordan vi får de landmænd, som i generationer har investeret penge, blod, sved og tårer i deres landbrug, til at se lyset i en forretningsmodel i skovdrift," siger Mads Flinterup.

Landmanden kommer ud af en ekstremt stærk kultur og en enorm stolthed. Han er vant til at arbejde i en årlig cyklus – ikke i et flow, hvor han først får sin likviditet tilbage, når skovene er vokset til efter 20 år, pointerer Mads Flinterup:

"Vi gør landmanden uret ved at tro, at han i morgen vil identificere sig som skovejer. Det svarer til, at jeg bad en pædagog og en sygeplejerske om at bytte job, fordi de begge to arbejder med mennesker. Det er jo to vidt forskellige ting."

Overordnet arealplanlægning er et must

Med lanceringen af Grøn Trepart steg beløbet på den tilskudsordning, som landmænd kan få penge fra, hvis de omlægger deres areal til produktionsskov.

Etableres skove efter skovlovens regler, kan landmænd få et engangstilskud på 75.500 kr./ha til rejsning af produktionsskov.

Der skal dog mere end en kortsigtet økonomisk gulerod til for at få flere private jordejere til at kaste sig over produktionsskov – og dermed få arealkabalen i Grøn Trepart til at gå op.

"I min optik begik man en stor fejl ved ikke at gennemføre en overordnet arealplanlægning i Grøn Trepart. Man burde have brugt tid og ressourcer på at udpege arealer ift. det behov, de skal opfylde," siger Mads Flinterup og uddyber:  

"Første prioritet bør være arealer til sikring af vores drikkevand. Det er jo det eneste, som vi har mere behov for end fødevarer. Anden prioritet bør være at udpege arealer til fødevareproduktion, som gør mindst skade på natur og biodiversitet. Tredje prioritet bør være på områder med størst potentiale for god biodiversitet," siger han.

Der findes dog værktøjer, som man med fordel kan tage i brug for at få flere landmænd til at se fidussen i at omlægge deres arealer til skovdrift, slår Mads Flinterup fast.

"Man kunne sikre, at CO2-beskatningen på landbrugets udledninger, skulle være baseret på netto-udledning. Hvis man nu trak den kulstoflagring fra, som beplantninger af træer vil give i det endelige CO2-regnskab, vil landmændene også få en større økonomisk gevinst ved at drive produktionsskov," siger han. 

Drikkevandsbeskyttelse og skovrejsning kan gå hånd i hånd

En anden løftestang ift. at få rejst flere træer på privatarealer er ved at kombinere drikkevandsbeskyttelse med produktionsskov. Altså at omfavne multifunktionalitet i langt højere grad, end tilfældet er det mange steder i dag.

Hedeselskabet ejer flere arealer med produktionsskov, der med tiden også er begyndt at tjene som grundvandsbeskyttelse.

Et eksempel er en nåletræsplantage mellem Ringkøbing og Herning, hvor vi har indgået et samarbejde med Ringkøbing-Skjern Forsyning om at lave grundvandsbeskyttelse,” siger han.

Lego-familien har investeret millioner i skovrejsningsprojekter, hvor målet er at beskytte drikkevandet ved at forvandle landbrugsjord til skov.

I Gludsted Plantage, som er ejet af Naturstyrelsen, har man et lignende set-up, hvor drikkevandsbeskyttelse er tænkt ind i forvaltningen af skoven. 

"Så jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke kan lave meget mere produktionsskov i samspil med drikkevandsbeskyttelse," siger Mads Flinterup.

Husk, at alle vil gerne have anerkendelse og ros

Hedeselskabets klima- og biodiversitetschef har ikke dialogen med de enkelte gårdmænd, men rådgiver virksomheder, der ønsker at opkøbe landbrugsjord og transformere den om til noget andet.

Der er dog ingen forskel på, om du er en direktør i en stor virksomhed eller en landmand med ansvar for at drifte din egen gård: når udfører et job, vil vi gerne have anerkendelse og ros for det, slår han fast:

“Og det er måske mit vigtigste budskab i hele den her debat: Lad nu være med at kaste rådne æg og gamle tomater på de mennesker, der faktisk vælger at lave produktionsskov."

"Nej, en produktionsskov er ikke god for biodiversiteten, men den leverer en ressource, vi som samfund har stort behov for. Så anerkend dem for det,” siger Mads Flinterup. 

Hør podcast med Rasmus Ejrnæs og Mads Flinterup om biodiverstitet vs. produktionsskov: