Forsker: Sådan skaber vi den bedste dyrevelfærd i svineproduktionen

Danmark har verdens mest intensive svineproduktion, og hver dag dør der omkring 25.000 pattegrise af sult, sygdom eller fordi de bliver klemt.

Og mange danskere har fået nok af de elendige forhold, svinene lever under.  

Midtvejs i Folketingsvalget publicerede Dyrenes Beskyttelse en meningsmåling, der viste, at 53 pct. af vælgerne mente, at dyrevelfærd i landbruget havde betydning for deres kryds.  

Politikerne tog danskernes opråb alvorligt, og det nye regeringsgrundlag indeholder markante stramninger og krav for den danske svineproduktion herunder forbud mod ekstrem avl, bedre plads og trivsel, reel håndhævelse af forbuddet mod halekuperinger og udfasning af fiksering. 

Derudover er der også et langsigtet mål om, at dansk svineproduktion primært skal levere til vores eget forbrug og forædling i Danmark. 

"Der findes ikke noget quick-fix"

Den nye regering kan dog med fordel tage forsker Mathilde Coutant med på råd, når vejen til bedre svinevelfærd skal findes.

Hun er postdoc ved Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet og har sammen med sine kollegaer gennemført et studie kollegaer gennemført et studie som en del af EU-projektet mEATquality.  

Projektet blev færdiggjort i foråret og havde som hovedformål at undersøge effekten af plads, rodemateriale og grovfoder på kødets kvalitet.

Mathilde Coutant og hendes kollegaer undersøgte samtidig effekten af disse tiltag på slagtesvins velfærd. Og konklusionen var klar:  

"Der findes ikke noget quick-fix. Man er nødt til at tænke plads, rodemateriale og fodersammensætning sammen for at opnå en reel positiv effekt for svinene," siger Mathilde Coutant. 

Mere foder gav flere mavesår

EU-projektet omfattede 812 slagtesvin fordelt på 60 stier, hvor tre forskellige tiltag blev testet: øget plads, rodemateriale og tildeling af grovfoder.

Ifølge de nuværende regler skal en gris på op til 110 kilo have mindst 0,65 m² plads.

I projektet sammenlignede Mathilde Coutant og hendes kollegaer dog en kontrolgruppe med en smule mere plads, nemlig 0,7 m² pr. gris, og sammenlignede velfærden hos disse grise med grise, der havde henholdsvis dobbelt og tre gange så meget plads.  

"Når arealet pr. svin blev fordoblet, så vi nogle forbedringer, men en tredobling af pladsen medførte en helt klar reduktion i ørebid og halebid," fortæller Mathilde Coutant.  

Samtidig blev stierne mindre tilsølede med urin og afføring, når arealet blev udvidet.

I stier med mindst plads forekom tilsøling i knap 60 procent af tilfældene, mens det gjaldt 40 procent ved dobbelt plads og 25 procent ved tredoblet plads, viser resultaterne.  

Øget plads forbedrede også svinenes adgang til foder. I stier med begrænset plads kunne andre svin blokere adgangen til foderautomaterne i op til 75 procent af tiden.

Med mere plads blev adgangen lettere, men her opstod et nyt problem, fortæller Mathilde Coutant:

"Fordi foderet er meget koncentreret og hurtigt omsættes i kroppen, førte det til dårligere mavesundhed hos nogle af svinene, når de spiste mere. Vi registrerede blandt andet flere mavesår," siger hun.  

Det anvendte foder var fint formalet, hvilket kan øge surhedsgraden i maven og dermed risikoen for mavesår.

Til gengæld viste forsøget, at grovfoder havde en positiv effekt. Stier, hvor svinene fik tildelt grovfoder med højt fiberindhold, havde færre tilfælde af mavesår. 

Hurtige løsninger kan forværre situationen

Halebid opstår ofte, når svinene ikke har tilstrækkelig mulighed for at bevæge sig rundt og udforske deres omgivelser.

For at reducere tilfældene af halebid kan man derfor give svinene adgang til såkaldt rodemateriale – reb, papirposer og træklodser, som dyrene kan bide i frem for at sætte tænderne i andre svin haler, hvilket kan resultere i alvorlige sårinfektioner.  

“Vores forskning viste, at introduktionen  af suboptimalt rodemateriale faktisk kunne forværre tilfældene af halebid. Når der ikke var nok bidemateriale til alle grisene, eller materialerne ikke var tilstrækkeligt interessante og bearbejdelige for grisene, skabte det frustrationer hos dyrene, som førte til endnu flere halebid," siger Mathilde Coutant.  

Hun peger samtidig på, at kontinuitet er helt afgørende. Hvis grise for eksempel får adgang til berigelse som halmstrøelse på én gård, men senere flyttes til en anden gård, hvor de ikke længere får samme muligheder, kan det skabe store problemer med halebid.

"Det er derfor vigtigt at sikre, at de forbedringer og former for berigelse, man giver grisene, følger dem gennem hele livet. Ellers risikerer man, at en ellers positiv indsats får negative konsekvenser senere," siger hun. 

Enkelttiltag kan ikke stå alene

Resultaterne af projektet viser, at forbedringer af dyrevelfærden hos svinene kræver en klog kombination af tiltag frem for enkeltstående ændringer.  

"Det er ikke nok blot at give svinene mere plads. Vi er også nødt til systematisk at forbedre fodersammensætningen og sikre adgang til rodemateriale. Står tiltagene alene kan de resultere i utilsigtede negative konsekvenser," forklarer Mathilde Coutant.  

Hun håber at få finansieret et nyt forskningsprojekt, som videnskabeligt kan redegøre for, hvordan de tre forskellige tiltag – mere plads, bedre fodersammensætning og mere rodemateriale – konkret skal kombineres for at opnå den bedste effekt på dyrevelfærden, samtidig med at andre vigtige hensyn som økonomi og bæredygtighed også tænkes med  

"Forbedret dyrevelfærd i svineproduktionen handler ikke kun om, hvilke tiltag, der skal til, men i lige så høj grad, hvordan de skal implementeres. Hvis man laver hurtige løsninger uden helheden for øje, risikerer man at forværre situationen for svinene," siger hun.