Er Grøn Trepart gået i stå efter ny kvælstoflov? Hør tre udtagningskonsulenters vurdering

”Det virker meget, meget anspændt for ikke at sige brændende lige nu.”

Sådan er stemningen i Grøn Trepart og landbruget ifølge Mikael Kirkhoff Samsøe, der kommer ud til mange lodsejere.

Han er udtagningskonsulent i landbrugsrådgivningsvirksomheden Velas, som dækker store dele af landet og er bindeled mellem lodsejere, kommuner og Naturstyrelsen.

”Man føler som lodsejer, det hele ramler omkring én. Man ved ikke, hvilket ben man skal stå på. Man har den her oplevelse af, at man jo har gjort alting efter bogen,” beskriver han stemningen hos landmændene.

”Jeg oplever også, at når folk får forklaret de ordninger, der faktisk findes, jamen så kan de sagtens se sig ind i det,” lyder hans vurdering af projekterne med at udtage landbrugsjord i Grøn Trepart.

Mikael Kirkhoff Samsøe, der har base i Sorø, mener, at der er nogle fornuftige ordninger, hvor lodsejerne kan få erstatningsjord eller penge ud af systemet, hvis de vil have det.

Stemningen er skiftet markant efter ny kvælstoflov

”For et halvt år siden var der ret meget optimisme ift. Grøn Trepart. Inden nytår havde kommunerne tegnet ind. Stemningen virkede meget positivt rundt omkring.”

Nu er der flere steder i landet fra landbruget side meldt ud, at de lokale treparter er sat på pause. Men hvad betyder det i praksis?

”Jamen, det tror jeg ikke, der er nogen, der reelt ved,” siger udtagningskonsulenten.

”Jeg tror altså, man kan godt sætte sig ned som lodsejer og synes, at det er træls, men man er simpelthen nødt til at kigge fremad. Og jeg siger jo til dem, at der er lys for enden af tunnelen. Men siger også, at ’I er nødt til at forstå, at det her, kære venner, det kommer til at ske’.”

Pressede lodsejere tænker nu på sig, ikke fællesskabet

”Lige nu i forhold til L5, er der jo mange der siger ’jamen, vores arealer kommer ikke til at indgå i et udtagningsprojekt. Vi braklægger og kommer i mål på vores egen bedrift, og alt det kollektive vil vi skide et stykke.’"

"Men vandmiljøet er en kollektiv udfordring. Hvis vi skal i mål, kræver det kollektive løsninger,” understreger Mikael Kirkhoff Samsøe.

”Landbruget er presset, og når man er presset, så tænker man på sig selv først og ikke på fællesskabet. Det er sgu en udfordring.”

Mikael Kirkhoff Samsøe ser især det politiske klima som en årsag til manglende dialog og fælles forståelse for problemerne og løsninger.

”Det er virkelig polariseret lige nu. Debatten er ikke nuanceret.”

”I Grøn Trepart var det positive, at man kunne sidde ved et bord og snakke sammen, så man kunne man finde frem til nogle løsninger sammen.”

”Det hele virker meget, meget anspændt for ikke at sige brændende lige nu. De gode løsninger findes jo, når kloge hoveder snakker sammen og ikke råber og skriger ad hinanden. For det kommer der ingen løsninger ud af,” slår udtagningskonsulenten fast.

Sætter deltagelse på pause eller trækker sig helt fra projekter

”Mange usikkerheder og frustrationer rammer lige nu. Og det er så ærgerligt, for jeg synes faktisk, det har kørt rigtig godt op til sommerferien.”

Sådan siger Anita Hingstman Rasmussen, der er fagkoordinator for vådområde- og lavbundsprojekter samt udtagningskonsulent hos Sagro i Sydvestjylland. 

Mange kommuner i Sagros område var allerede godt i gang inden Grøn Trepart med at få lavet vådområder og lavbundsprojekter. Blandt andet i Varde Kommune, hvor der i flere år har været projekter på venteliste, fordi så mange bød ind med arealer.

Udtagningskonsulenten oplever en stor kontrast i processen med Grøn Trepart sammenlignet med for et par måneder siden:

”Vi har egentlig oplevet en god lodsejeropbakning i vores landsdel og er også kendt for at have et meget godt lokalt samarbejde mellem lodsejere over til kommunerne og Naturstyrelsen.”

”Men nu kan vi mærke, at med alle de her usikkerheder, der opstår omkring landbruget, at de begynder at sætte deres deltagelse på pause eller trækker sig helt fra projekter. Lige nu har de svært ved at lave langsigtet planlægning, som de har efterspurgt.”

Det drejer sig både om forundersøgelser ift. udtagning af arealer og projekter, der er længere i processen.

”Vi har nogle gode projekter, hvor der har været opbakning indtil nu. Men når selv nogle af de lodsejere, som er gode ambassadører derude og meget respekteret blandt kollegaer og i landbruget, de også begynder at trække sig, så begynder det at blive rigtig, rigtig svært,” siger Anita Hingstman Rasmussen.

”Jeg talte med nogle jordfordelingsplanlæggere i sidste uge, som også tydeligt kan mærke den usikkerhed, der er opstået, og at lodsejerne er blevet mere tilbageholdende med at gå ind i en jordfordeling på nuværende tidspunkt for at få erstatningsjord. For lodsejerne ved jo ikke, om der om et halvt år kommer et sprøjteforbud på de arealer, de får som erstatning."

Frustrationer over usikker fremtid som landmand

Det er ikke kun gødskningsloven, men også et kommende sprøjteforbud, grisefirepart og senest stop for udvidelse af svinestalde, som gør fremtiden uforudsigelig for landmændene og investeringer usikre.

”Der er mange frustrationer. De har jo kørt og sået, men de ved jo ikke, om de er nødt til at pløje de såede afgrøder op igen, fordi de ikke kan leve op til udledningskvoten med de afgrøder, de har sået.”

Anita Hingstman Rasmussen kommer med en klar opfordring:

”Der er brug for nogle tydelige rammer og noget forudsigelighed. Noget man kan lave langsigtet planlægning ud fra. Og at der ikke hele tiden kommer nye ting oveni, man skal forholde sig til som lodsejer.”

Set fra Sydvestjylland sammenfatter hun status på Grøn Trepart således:

”Jeg vil ikke konkludere, at den er ved at gå i stå. Men den er gået meget ned i hastighed.”

Hun understreger, at Sagro fortsat arbejder videre med opgaven som udtagningskonsulenter og rådgiver lodsejerne om deres muligheder.

”Vi arbejder videre som hidtil, selvom der opleves en del usikkerheder blandt lodsejerne lige nu,” fortæller hun.

Lodsejere er konstruktive trods træls situation

”Der er ingen tvivl om, at stemningen er rigtig ringe, og der er selvfølgelig stor usikkerhed,” siger Anna Worm, der er udtagningskonsulent og afdelingsleder i rådgivningsvirksomheden Fjordland, der dækker Nordvestjylland.

Hun ser dog ikke så dystert på processen for Grøn Trepart, selvom landbruget ser truende skyer, og der bliver ved med at være ubekendte:

”Jeg oplever faktisk, at ret mange er konstruktive. I forrige uge rejste stor lodsejer sig på et møde og sagde, at han synes, det var virkelig træls med gødskningsloven, og en virkelig træls måde at få den implementeret på. Men det ændrede jo ikke på, at vi havde nogle fælles opgaver, der skulle løses,” fortæller hun.

Det er ikke hendes oplevelse, at mange lodsejere trækker sig ud af trepartsprojekter:

”Måske er det tre i alt. Men vi har mindst 120 vådområde- og lavbundsprojekter på forskellige stadier på nuværende tidspunkt.”

Nogle landmænd kan se fordele og nye muligheder

”Vores rolle som rådgiver er jo på ingen måde at græde sammen med landmændene, selvom vi selvfølgelig skal have indsigt og empati i deres situation. Det er jo vores rolle som rådgiver at hjælpe dem til at finde vejen videre.” 

Anna Worm understreger, at der stadigvæk er rigtig mange gavnlige ting i trepartsaftalen for landmændene. De kan få nogle jordfordelinger, så deres jord ligger bedre og ikke så langt fra hinanden. 

Og landmændene kan bytte jord, så de kommer af med noget af ”det trælse jord”, hvor traktoren kører fast, eller der kun kan høstes hvert andet år.

”Ude til lodsejermøderne oplever vi en balanceret stemning. Det er udtryk for, at de kan se muligheder i det her. Nogle vil ikke blive reguleret så hårdt ved at lave tiltag i tide.”

Landmænd, der ikke oplever deres egen situation så presset, taler ikke højt om det, fordi stemningen generelt er så anspændt for tiden, fortæller Anna Worm.

Unfair at straffe lodsejere for ufærdige projekter

Massiv braklægning som følge af de nye kvælstofkrav har fyldt meget i debatten. Men ifølge Anna Worm er det vigtigt at skelne mellem de forskellige virkemidler.

”Forskellige ting bliver blandet lidt sammen. Går man med i et lavbunds- eller vådområdeprojekt, er rammerne grundlæggende de samme som hidtil, og lodsejeren kan fortsat disponere over arealet inden for projektets vilkår."

"På den øvrige landbrugsjord vil brak kun være ét af flere mulige virkemidler. Græs med lav tildeling kan i mange tilfælde være mindst lige så effektivt, og samtidig kan arealet fortsat have en produktionsværdi,” siger hun.

Udtagningskonsulenten er til gengæld kritisk over for den måde, lavbundsprojekterne er skruet sammen på:

”Udmeldingen var jo, at hvis man gik med i vådområdeprojekterne, så talte det i forhold til kvælstofreduktion. Men det blev så i L5 til, at kvælstofprojekterne skulle være gennemført, før de tæller. Det er jo på en måde fair nok, fordi tiltag jo ikke virker ud i fjorden, før de er gennemført. Det er bare helt ude af landmandens hænder, hvornår projektet bliver gennemført,” siger hun.

”Vi har flere projekter, som er gennemført, og alt papirarbejdet er gennemført. Der mangler bare gravemaskinerne, og det har der gjort længe, så det kan blive færdigt. Men de projekter tæller bare ikke, før projektet er færdigt, og gravemaskinerne er kørt.”

Anna Worm foreslår en model, hvor lodsejere ikke bliver ramt af kvælstofafgift, så længe de aktivt tilkendegiver at være med i vådområdeprojekter – på samme måde som det er tænkt i lavbundsprojekterne. For CO2e stopper jo heller ikke med at afgasse, før der er vand på tørven.

Politisk tidsplan er urealistisk at nå

Ifølge Anita Hingstman Rasmussen fra Sagro er alle enige om, at vi gerne vil forbedre vores vandmiljø, og at der skal ske noget.

Men der skal være balance ift. andre ting i samfundet, i forhold til landbrug, fødevareproduktion og landdistrikterne.

”Jeg kan være bekymret for, at man har så meget fokus på, at det her skal gå hurtigt, og vi skal have noget fremdrift, så man mister blikket for de andre ting, og man måske ikke helt ved, hvad konsekvenserne egentlig er.”

”Hvis vi gør det klogt, er der jo rigtig mange synergier, vi kan få ud af de her projekter. Dem risikerer vi at gå glip af, hvis det hele skal gå for hurtigt. Der skal være balance i tingene,” siger hun.

Anna Worm fra Fjordland kommer også med en kraftig advarsel ift. tidsplanen for Grøn Trepart:

”Det er jo fuldstændig naivt at tro, at man kunne gennemføre det på to år. Ingen af os, der arbejder med det, synes, at tidshorisonten fra regeringens side var bare noget, der mindede om realistisk.” 

”Dertil kommer alle synergieffekter vi misser i farten. Vi har ellers alle muligheder for at gøre det klogt og ikke bare hurtigt,” fastslår Anna Worm.