Grøn Trepart: Arealomlægningen kan bane vej for produktion af biobaserede byggematerialer

”Der er rigtig gode argumenter for, at man åbner Grøn Trepart for flere hensyn og også inviterer byggeriet ind i overvejelserne om arealomlægningen i Danmark.”

Det siger Karl-Martin Buch Frederiksen, som er innovationsdirektør i arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco og leder af Det Planetære Projekt. 

Han opfordrer til i forbindelse med arealomlægningen at medtænke høsten af regionale biobaserede byggematerialer – også kaldet biogene byggematerialer.

Grøn trepart har som hovedformål at reducere klimabelastning og kvælstofudvaskning samt at skabe mere og bedre natur.

”Biogene byggematerialer har en betydelig mindre klimapåvirkning end mineralske materialer såsom stål, beton og mineraluld – især under fremstillingen. Og så er biogene materialer i stand til at binde CO₂ i bygninger i lang tid fremover,” siger Karl-Martin Buch Frederiksen. 

Hans afsæt er, at byggeriet i Danmark ifølge flere estimater bidrager med ca. 30 procent af den samlede indenlandske CO₂-udledning.

”Desuden er der et ressourcemæssigt potentiale i, at biogene materialer vokser op igen, hvor de høstes. De mineralske ressourcer bliver der hele tiden færre af,” forklarer han.

Blandt de biogene byggematerialer er træ uomgængeligt til bærende konstruktioner. 

Andre biobaserede ressourcer kan bruges som plader og blokke til isolering, vægge, tagdækning og andre elementer. 

Særligt halm og flere arter af græs er gode og hurtigvoksende biologiske ressourcer. Der kan høstes yderligere en vifte af egnede materialer til lands og i havet til byggeri.

Karl-Martin Buch Frederiksen siger videre, hvis byggematerialerne kan hentes inden for landets grænser og gerne fra nærområdet, så øger det Danmarks forsyningssikkerhed i en turbulent tid. 

Hertil kommer, at en kort vej fra kilde til anvendelse sænker CO₂-udledningen fra transport.

Menneskeskabte mønstre

Det Planetære Projekt er et tværfagligt innovationsprojekt, hvor Sweco Danmark udforsker mulighederne for at tilrettelægge Danmarks areal, så brugen holdes inden for de planetære grænser.

Syv af de ni planetære grænser er ifølge Stockholm Resilience Centre i øjeblikket overskredet.

Metoden består i at undersøge menneskeskabte mønstre i landskabet og deres påvirkning af jordklodens økosystem med henblik på forbedring.

Landbrug, skovbrug og byggeri er nogle af disse mønstre – eller pixels, som de kaldes i projektet.

”Vi ønsker at skabe et fælles rum for denne transformation,” siger Karl-Martin Buch Frederiksen.

Flere lag af kort viser mulighederne

Kommunerne og de 23 lokale grønne treparter bruger online-platformen MARS, når de skal vurdere arealers egnethed til forskellige formål.

Platformen samler informationer om de arealbaserede indsatser inden for kvælstofreduktion, udtagning af lavbundsjorder, skovrejsning og natur på ét sted.

”Vi skal undersøge, hvor potentialerne er for at lave yderligere kort, og hvilke udfordringer der er i forhold til for eksempel planloven. Og så skal vi lægge disse kortlag ind over, hvad der findes i MARS. Det kunne blandt andet være et danmarkskort over biogene materialer,” siger Karl-Martin Buch Frederiksen. 

Han ønsker også, at der sker en kortlægning af allerede anvendte materialer i bygninger, og det er for at fremme genanvendelse af byggematerialer.

”Når lagene er på plads, skal interaktionerne mellem lagene undersøges. Det kan man se på i forskellige skalaer. Man kan også medtage de lokale forudsætninger,” siger Martin Buch Frederiksen.

Han peger på, at resultaterne kan blive en hjælp til politikere og planlæggere og til byggesektoren, landbruget og skovbruget og andre aktører, når de skal træffe beslutninger.

Pilotprojekt inden for de planetære grænser

Det Planetære Projekt gør sig erfaringer med fremgangsmåden i et pilotprojekt i Skive om fremtidens bæredygtige byggeri og arealomlægning, hvor elefantgræs, kløvergræs og bark fra træer ser ud til blive mulige byggematerialer. 

Projektet skal føre til et såkaldt egnshus, Spottet, hvor hensigten er at komme så tæt som muligt på at lave et nybyggeri inden for de planetære grænser.

Karl-Martin Buch Frederiksen mener, at der i denne proces er meget lærdom at tage med fra den gamle, regionale byggeskik. Tænk på bindingsværkshuse og tage af strå og tang.

”Vi skal ikke gentage den byggeskik, men derimod genforstå vores landskab og natur for at skabe ressourcestrømme og materialestrømme, som er cirkulære, og som kan føre til en ny bæredygtig byggeskik,” fastslår han.

Fokus på produktion eller natur?

Også Realdania bidrager til en opbygning af viden om biogene byggematerialer. Det sker med indsatsen Veje til Biobaseret Byggeri, hvis analyser spænder over landbrug, skovbrug, byggeri og industri.

Den indsamlede viden er sammenfattet i en interaktiv publikation, som er udarbejdet af JAJA Architects.

”Vi har udvalgt to scenarier for mulig skalering af biobaserede byggematerialer inden for planetære grænser – en produktionsorienteret arealanvendelse og en naturdrevet arealanvendelse,” forklarer projektleder Nielsine Otto, som er Urbanist & Strategic Designer hos JAJA Architects

Scenarierne er bestemt af kravene vedrørende skov og lavbundsjorder, og begge er betinget af en nedskalering af den animalske produktion i det danske landbrug. 

Det er en yderligere faktor, hvor meget der skal bygges af nyt i fremtiden i forhold til graden af renovering og genanvendelse. 

Beregningen viser, at der bliver sparet mest CO₂ i det naturdrevne scenarie med 2050 som skæringsår, mens der bliver lagret mest CO₂ i det produktionsorienterede scenarie.

Men den naturdrevne arealanvendelse resulterer i langt mest natur, og kun dette af scenarierne opfylder EU-målet om 30 pct. natur.

Generelt viser publikationen fra JAJA Architects, at et skifte fra en mineralsk bygning med konventionel byggestil til en ’dyrket’ bygning med biobaseret byggeskik vil give en CO₂-reduktion på 20 pct. set over 50 år.

Forvandling af følsomme jorder er nødvendigt

Nielsine Otto siger om vejene til at skaffe biobaserede byggematerialer, at det handler om at fokusere på de jorder, som er følsomme i forhold til kvælstofbelastning og spredning af pesticider, eller fordi de indeholder rigeligt med kulstof såsom lavbundsjorder.

”De følsomme jorder udgør sammen med natur halvdelen af Danmarks dyrkede areal. Hvis formålet er at fremme nye biobaserede byggematerialer, er det nødvendigt at foretage et strategisk valg af afgrøder på disse jorder, så en praksis med flerårige afgrøder udbredes på bekostning af etårige afgrøder såsom korn."

"Og så skal der generelt ske en udvikling af flere multifunktionelle landskabstyper,” siger Nielsine Otto.

Der er nok halm – og det har et stort potentiale

Emil Dahl Nielsen er ph.d.-studerende på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, og han er hovedmanden bag en Realdania-støttet delrapport om ’råvarepotentialerne’ fra dansk landbrug og skovbrug til biobaseret byggeri. 

Han siger, at landbruget i praksis vil være i stand til hurtigt at levere biogene byggematerialer, fordi omlægningen kan foregå fra år til år. I skovbruget kommer de materialemæssige effekter først i løbet af et antal årtier.

Han ser et stort potentiale i halm som byggemateriale, fordi der allerede kommer mere halm ved kornhøst, end et biobaseret byggeri vil kunne opbruge.

”Men det er klart, at et skifte forudsætter, at halmen ikke længere går til produktion af energi. Der skal være nogen, som vil betale for at bruge halm til byggematerialer. En anden mulighed er støtteordninger,” siger Emil Dahl Nielsen.

Han tilføjer, at der er også en praktisk udfordring med at sikre, hvis halmen skal bruges til byggeri, at halmen er tør. Det kunne måske ordnes ved at lave flerårige lagre under tag.

Blandt de øvrige biogene byggematerialer fra landbrugsarealer fremhæver Emil Dahl Nielsen kløvergræs, elefantgræs, dunhammer og tagrør.

Kvælstofudvaskningen kan blive 5-15 gange mindre

”Kløvergræs giver et betydeligt udbytte. Desuden er kløvergræs oplagt til nitratfølsomme jorder på grund af det permanente rodnet og den lange vækstsæson ligesom hos andre flerårige afgrøder,” siger han. 

En opgørelse viser, at kvælstofudvaskningen fra kløvergræs og græs er 5-15 gange mindre på lerjorder end fra korn og majs.

”Dunhammer og tagrør kan dyrkes i randzonerne til lavbundsjorder, som må forventes at blive vådere efter udtagningen,” siger han med henvisning til, at dyrkningen skal sløjfes på 140.000 ha lavbundsjorder inkl. randområder som følge af Grøn Trepart.

Emil Dahl Nielsen understreger, at det er afgørende at undlade at bruge robuste jorder til byggematerialer, da de bør reserveres til fødevareproduktion.

Der er ikke træ nok

Skovbruget skal, når det gælder biogene byggematerialer, bidrage med primært konstruktionstræ, altså bærende elementer i bygninger.

Her er der den dobbelte udfordring, at op mod 60 pct. af træet fra skovbrug bruges som brændsel til energiproduktion i øjeblikket. Og at cirka 80 pct. af alt forbrug af træ i Danmark dækkes ved import.

Der er ca. 650.000 ha hektar skov i Danmark, og der skal rejses yderligere 250.000 ha skov frem mod 2045 som led i Grøn Trepart. Heraf skal 100.000 ha være urørt skov.

”Vi får rigtig svært ved at lave mængder af træ til byggeri, der imødekommer behovet, medmindre der kommer et egentligt byggestop,” konstaterer Emil Dahl Nielsen.