Spring menu over

Sådan kommer vi til at spise mere i pagt med planeten

Forside Spis I Pagt Med Planeten
Klima Andreas Ebbesen Jensen, journalist
Del artikel:

Vores madvaner belaster klimaet, biodiversiteten og miljøet. Men hvordan gør vi dem grønnere uden at give afkald på smag, mæthed og madglæde? Nanna Hammer Bech fra Tænketanken Frej giver fire råd til, hvordan vi som samfund og som enkelte forbrugere kan fremme den plantevenlige kost.

Hvis alle mennesker levede som danskerne, ville vi have brug for ressourcer svarende til mere end fire jordkloder.

En væsentlig del af overforbruget skyldes den måde, vi producerer og forbruger fødevarer på.

Landbruget er en stor kilde til drivhusgasudledninger.

Drøvtyggende dyr udleder metan, gødede marker frigiver lattergas, og rydning af naturområder til græsning og foderproduktion udleder CO₂.

Samtidig truer landbrugets arealforbrug biodiversiteten, mens udvaskning af kvælstof og pesticider belaster vandmiljøet.

 

Tilmeld dig arrangementet "Hvad smager fremtiden af?" – 24. november

Kom med, når DM Bio og Tænketanken Frej inviterer til en inspirerende aften med gratis mad.

Program:

17.30  Ankomst og mad 
17.45  Velkomst ved Frej 
18.00  Oplæg ved MF for Enhedslisten Pil Christensen: Hvad er mulighederne på de danske arealer og hvordan ser fremtidens livsstil ud? 
18.30  Pause 
18.50  Oplæg ved Direktør for forretningsudvikling i MATR, Rasmus Elm
19.30  Tak for i dag

Tilmeld dig arrangementet her:

Hvad smager fremtiden af?

Hvad smager fremtiden af (FOR STUDERENDE)

Vi skal have flere dyr ud af produktionen og flere planter ind. Det er både godt for vores egen sundhed og for planetens. Det vil betyde alverden for både klima, miljø og biodiversitet

“Giv den gas med bælgfrugter”

Men hvordan kan vi brødføde en voksende verdensbefolkning uden at overskride Jordens økologiske grænser?

”Det kan egentlig siges ret firkantet: Hvis vi skal spise inden for de planetære grænser, skal vi bruge vores fødevareproduktion til at lave mere mad til mennesker end foder til dyr,” siger Nanna Hammer Bech.

Hun er uddannet antropolog og er ansvarlig for Tænketanken Frejs indsatser for og med unge.

Nanna Hammer Bech er særligt optaget af, hvordan vi får skabt en fødevaresektor, der ikke laver overtræk på planetens ressourcekonto.

“Ofte kommer snakken om, hvad vi skal spise i fremtiden, til at handle om, hvad vi ikke skal spise. Men det er et forkert fokus, synes jeg. Vi bør drive samtalen mere hen imod, hvad vi skal spise. Og bælgfrugterne er et godt eksempel på fødevarer, som vi bare skal give den gas med,” siger Nanna Hammer Bech.

Bælgfrugter er bl.a. linser, kikærter, bønner og ærter. Sammenlignet med animalske fødevarer har bælgfrugterne et langt lavere klima- og miljøaftryk.

Bælgfrugter har evnen til at binde noget af det kvælstof, der er i jorden, så det ikke udvaskes i vores vandmiljø.

Og så er det en af de grønne fødevarer, der er enormt rig på protein, hvilket er relevant, når vi skærer ned på andre proteinkilder som kød, slår Nanna Hammer Bech fast.

“Der er virkelig stort potentiale at hente i at få langt flere bælgfrugter ind i sin daglige kost," siger hun og fortsætter:

"Men helt generelt set kan man sige, at vi skal have flere dyr ud af produktionen og flere planter ind. Det er både godt for vores egen sundhed og for planetens. Det vil betyde alverden for både klima, miljø og biodiversitet.” 

Den planetariske sundhedsdiæt

I 2019 udkom rapporten 'Food in the antropocene' i det videnskabelige tidsskrift. 

Her præsenterede en kommission af 37 forskere fra hele verden den såkaldte planetariske kostplan.

Kostplanen viser, hvordan vi kan brødføde omkring 10 milliarder mennesker i 2050 med sund mad, uden at overskride klodens planetære grænser for klima, vand, landbrug og biodiversitet.

Grundtanken bag kommissionens anbefalinger er at lade grøntsager, frugt, bælgfrugter, fuldkorn og nødder fylde mere på tallerkenen og skære ned på især rødt kød og tilsat sukker.

Der er altså ikke tale om en fastlåst madplan, men om et kostmønster, der kan tilpasses forskellige madkulturer og personlige præferencer.

Kommissionens 5 punkter til at sikre de bedste betingelser for ændrede madvaner verden over:

  1. Sundere mad skal gøres lettere tilgængelig for alle befolkningsgrupper (tilskud til udsatte grupper, afgifter på oksekød, informationskampagner, grønnere tilbud i offentlige køkkener m.m.)
  2. Der skal dyrkes en større variation af afgrøder, der tilgodeser sundhed hos både mennesker og miljø. 
  3. Indsatsen mod et mere bæredygtigt landbrug skal intensiveres
  4. Der skal etableres strengere regler for styring af hav og land (fx ingen udvidelse af landbrugsjord)
  5. Indsatsen mod madspild skal forhøjes globalt set.

Bælgfrugternes potentiale er dog langt fra blevet indfriet.

Ifølge Fødevarestyrelsens kostråd bør en voksen person i gennemsnit spise 100 gram tilberedte bælgfrugter om dagen.

Danskernes gennemsnitlige daglige indtag af bælgfrugter ligger på sølle otte gram. 

Det samme billede tegner sig groft sagt for resten af den kost, vi får ind fra planteriget.

Som DM Bio har skrevet om før, så spiser vi i dag mere kød, end vi gjorde for ti år siden. Også selvom mange flere ønsker at spise mere grønt.

Vores madkultur er så gennemsyret af kødholdig mad, at forbrugeren har svært ved at forestille sig – og tilegne sig – grønnere madvaner.

Nanna Hammer Bech fra Tænketanken Frej peger her på fire områder, der skal i fokus, hvis vi skal spise mere i pagt med planeten. 

1. Det skal være nemmere at spise grønt 

Tørrede bælgfrugter skal ofte ligge i blød i op mod 12 timer, før de kan bruges i madlavningen.

Det passer dårligt til den måde, de fleste danskere laver mad på i dag.

Hvis flere skal spise bælgfrugter og andre grønne råvarer i hverdagen, kræver det produkter, der er nemme og hurtige at omsætte til et aftensmåltid.

Her kan detailkæderne spille en nøglerolle.

Gennem aftaler med producenter og landmænd kan de være med til at sikre et større udbud af danske bælgfrugter og grøntsager.

I udlandet findes et bredt udvalg af færdigblødte bælgfrugter, som gør den grønne madlavning lettere.

I Danmark er udvalget stadig begrænset. Meyers sælger eksempelvis danske bønner på dåse, men danskproducerede bælgfrugter og grøntsager burde fylde langt mere på butikshylderne.

Det kræver, at produktionen af danske bælgfrugter skaleres markant op.

For danskerne skal det nemmeste valg også være det sunde og grønne valg. Det gælder både bælgfrugter, frugt og grøntsager generelt.

2. Politikerne og detailkæderne skal gå forrest

Tilgængelighed er enormt vigtigt for at udbrede mere grønt i danskernes kost.

Skoler, uddannelsesinstitutioner og offentlige arbejdspladser serverer millioner af måltider hver dag.

Her bør politikerne gå forrest og prioritere, at der serveres langt mere grønt og mindre kød, end tilfældet er det i dag. 

Politikerne bør også bruge deres indflydelse til at skubbe udviklingen i den rigtige retning gennem regulering, lavere moms på frugt og grønt og offentlige indkøb.

Detailkæderne kan gøre de klimavenlige varer mere synlige og tilgængelige i butikkerne.

Specifikt mener vi hos Tænketanken Frej, at detailkæderne kan gøre følgende for at anspore danskerne til at vælge mere grønt og frugt: 

  • fastsættelse en minimumsandel af pladsen i tilbudsaviser, online bannere og reklamer til promovering af sunde og klimavenlige fødevarer. 
  • Placering af sunde og klimavenlige basisfødevarer (fx bælgfrugter) skal have A-pladser i butikker og online. 
  • Gennemførelse af kampagner, der promoverer sunde og klimavenlige fødevarer 

3. Frugt og grønt skal prioriteres i indkøbskurven  

Det vigtigste er at spise flere fødevarer fra planteriget og færre animalske produkter. Fyld derfor indkøbskurven med frugt, grøntsager og bælgfrugter frem for kød og ost.

Når det gælder grøntsager, er det en fordel at vælge dansk og i sæson. Den danske produktion af frugt og grønt er under pres, og derfor gør det en forskel, når forbrugerne efterspørger lokale varer.

Når det er sagt, behøver du ikke bruge al energi på at gennemskue, om en vare er lokal, økologisk eller i sæson. Transport udgør nemlig kun en lille del af de fleste fødevarers samlede klimaaftryk.

Det kan være svært at finde det perfekte klimavalg. Men vælger du mindre kød og mere grønt, er du allerede kommet langt!

4. Den gode smag skal fremelskes i køkkenet 

Hvis maden ikke smager godt, spiser vi den ikke.

Derfor er det ikke nok, at plantebaserede fødevarer er nemme at få fat i, bekvemme og billige. De skal også være velsmagende.

Det kræver, at vi bliver bedre til at tilberede og sammensætte grønne måltider, så de får den fylde og smag, mange forbinder med det animalske køkken.

Det handler både om maddannelse og om nye vaner i køkkenet.

Mange tænker eksempelvis umami som noget, der kommer fra kød.

Men den eftertragtede smag findes også i planteriget og kan fremhæves med de rette råvarer og tilberedningsmetoder.

Et godt sted at begynde er at bruge flere planter i de retter, du allerede kender.

Linser kan erstatte noget af kødet i kødsovsen, bælgfrugter kan indgå i frikadeller, og ærtemel kan give ekstra fylde til hjemmebagte boller.

Du behøver heller ikke vælge enten eller. Ofte virker princippet "lidt, men godt" glimrende i praksis: lidt parmesan, en smule bacon eller et skvæt fløde kan løfte et måltid med mange grøntsager.

Vil du skrue yderligere op for smagen, kan ingredienser som miso, soja, tang, svampe, Worcestershiresauce, fiskesauce og lagrede oste tilføre masser af umami.

Heldigvis går udviklingen stærkt.

Udbuddet af plantebaserede produkter er i dag markant bedre og mere varieret, end det var for bare få år siden.

Få en nem opskrift på lækker bønnegryde med bacon her

Getty Images Vzcgwt7ff1u Unsplash Web Edit

Skarp pris på forsikringer

Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand

Tjek din løn
Får du den rigtige løn?

Brug DM's lønberegner og få svar nu