Med røven i klaskehøjde tager Hedeselskabets Mads Flinterup de svære samtaler om naturen

En regnfuld forårsdag i april 2024 gik Hedeselskabets klima- og biodiversitetschef Mads Flinterup gennem Kongenshus, der er et af Danmarks største hedeområder.

Ved hans side gik Camilla Fløjgaard, seniorforsker ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet. 

På universitetets anbefalinger var Hedeselskabet gået i gang med et naturforvaltningsprojekt af et 360 ha stort område på heden, der skulle omlægges til helårsgræsning for at skabe mere variation i området og sætte gang i en større økosystemgenopretning.

Samtalen mellem Mads Flinterup og Camilla Fløjgaard blev optaget, og kommunikationsafdelingen i Hedeselskabet var så begejstrede for resultatet, at de besluttede at lave den enlige podcast-svale til en hel serie.

I dag, to år senere, har podcastserien ‘Mads vil redde verden’ kørt i fire sæsoner. Med tændt mikrofon og masser af skarpe spørgsmål i rygsækken har Mads Flinterup gået ture med forskere og meningsdannere som Connie Hedegaard, Jacob Jelsing og Alexander Holm.

"Det er både inspirerende og motiverende at tale med så mange dygtige mennesker. Og det er mit klare indtryk at både Hedeselskabet og ikke mindst lytterne også får en masse ud af podcasten," siger Mads Flinterup. 

Sætter gerne røven i klaskehøjde i naturdebatten

Spørgsmålene, som Mads Flinterup kredser om i ‘Mads redder verden’, ligger den 49-årige klima- og biodiversitetschef meget på sinde:

Hvordan får vi for alvor sat gang i de tiltag, der skal forbedre klimaet og biodiversiteten?

Hvordan kan og bør vi som samfund, virksomheder og enkeltindivider tage ansvar og handle frem for at tale om de presserende udfordringer?

"Vi skal turde tage de svære samtaler om naturen og give plads til nuancerne, ellers ender vi med skyttegravskrige."

"Og jeg sætter gerne røven i klaskehøjde og tager de samtaler om naturen, som andre er bange for at tage,” siger Mads Flinterup.

Han har netop optaget endnu et afsnit til sin podcast, da DM Bio fanger ham til en snak.

Denne gang gik turen gennem Kongens Have i København sammen med Natasha Ilum Berg, der har været professionel jæger i Tanzania. Det er en profession, som Flinterup i den grad kan relatere til.

Før han kom til Hedeselskabet arbejdede Mads Flinterup i 17 år med vildtforvaltning, natur og biodiversitet hos Danmarks Jægerforbund. Interessen for jagt blev allerede vakt i barndommen, hvor Mads Flinterup først fiskede og siden gik på jagt.

Siden 2004 har han været schweiss-registreret hundefører under Naturstyrelsen, hvilket giver ham lov til at opspore såret vildt med sin specialtrænet hund.

"Glæden ved jagt handler for mig i høj grad om forventningens glæde: at der lige om lidt sker noget helt ekstraordinært. I dag er mit blik på jagt dog blevet mere instrumentelt. Dvs. at jeg ser mere på jagt som et middel til en bæredygtig forvandling af naturressourcer," siger han. 

“Tingene skal dokumenteres”

Mads Flinterup har altid vidst, at han ville arbejde med naturen. 

Efter forstkandidatstudiet blev han i 2003 ansat i Danmarks Jægerforbund, hvor han gennem 17 år arbejdede med vildtforvaltning, natur og biodiversitet.

I 2021 blev han ansat af Hedeselskabet som klima- og biodiversitetschef.

Her har han siden arbejdet med at omsætte ambitionerne om en mere bæredygtig natur til konkrete tiltag og løsninger – blandt andet gennem klimaregnskab, biodiversitetscertificering og rådgivning af virksomheder og organisationer.

"Skovbruget har en meget stærk fortælling om, hvor fantastisk skov er for klimaet. Men det er ikke nok at slå sig på brystet og påstå en masse ting, man ikke har belæg for. Tingene skal dokumenteres," siger Mads Flinterup.

Dokumentation er også omdrejningspunktet for Mads Flinterups arbejde i FSC Danmark, hvor han er næstformand. FSC – Forest Stewardship Council – er en international certificeringsordning for ansvarlig skovdrift.

I 2024 fik Hedeselskabet FSC-økosystemtjenestecertificeret dele af Den Jenssen-Buchske Plantage for biodiversitet.

Den Jenssen-Buchske Plantage strækker sig over i alt 380 ha og omfatter både arealer til skovproduktion samt naturarealer, hvor formålet er en høj biologisk mangfoldighed og naturmæssig værdi.

I alt 58 ha af den jyske plantage er blevet økosystemtjenestecertificeret for biodiversitet gennem FSC.

For at fremme biodiversiteten på de 58 hektar er der skabt sammenhængende, lysåbne korridorer, som sikrer arternes bevægelse og trivsel.

"Certificeringen betyder, at vi allerede fra i år kan sælge træer til industrien med dokumenteret hensyn til fremme af biodiversiteten," siger Mads Flinterup.

Ingen kan redde naturen på egen hånd

Skal FSC-økosystemtjenestecertificeringen for biodiversitet slå igennem i andre private skove, kræver det et marked, som efterspørger produkter med reduceret biodiversitetsaftryk, slår Mads Flinterup fast.

Den efterspørgsel kommer ikke af sig selv. En del af Flinterups arbejde består derfor i at rådgive virksomheder og organisationer, der vil opkøbe landbrugsjord og fx omdanne den til produktionsskov med plads til biodiversitet og klimatiltag.

En bred interessentinddragelse er afgørende for at skabe reel forandring frem for blot symbolske handlinger, mener Mads Flinterup.

"Sandheden er jo, at ingen er stor nok til at løse de udfordringer, vi står overfor, på egen hånd. Man bliver nødt til at få hjælp fra andre," siger han.

Mads Flinterup holder en kort pause og slår dernæst sin ene hånd ned i bordet for ligesom at hamre sin næste pointe fast:  

"Og jeg er meget bevidst om, at definitionen af, hvad der er rigtigt og forkert, ikke er sådan et positivistisk regnestykke med to streger under. Så simpel er virkeligheden ikke."

Biodiversitet skal have en pris

Da Mads Flinterup startede i Hedeselskabet for fem år siden kunne man med hans ord ikke “sparke sig frem for personer og virksomheder, der påstod at de var bæredygtige og klimavenlige uden reelt set at være det”.

Takket være bl.a. strammere EU-krav og lovgivning på området har vi i dag fået det, Flinterup kalder for en “mere ærlig kommunikation” om det faktum, at der er en omkostning ved at drive en forretning, som kan aflæses på klima og i naturen.

"Er din forretning til gavn for samfundet, eller er den kun til gavn for dig selv? Hvis svaret er det sidste, skal du nok ikke forvente at have en forretningen i fremtiden. Fordi dine kunder vender dig ryggen, og dine långivere flygter fra dig," siger Mads Flinterup. 

FSC-certificeringen er et forsøg på at vise, hvordan biodiversitet kan tænkes ind i en eksisterende produktionsskov.

Men om modellen for alvor slår igennem, afhænger af, om villigheden til at betale for biodiversiteten.

Mads Flinterup mener dog, at potentialet er stort. Hedeselskabet råder over tusindvis af hektar skov, hvor certificeringen i princippet kan udbredes.

"Vi har i 2026 i samarbejde med Troldtekt og FSC-Danmark lavet et partnerskab, som skal se, om modellen kan bære. Kan den det, så kan vi skalere den inden for Hedeselskabets egne og vores kunders skove," siger Mads Flinterup.