Mange krav til fremtidens skove – er det urealistisk at opfylde?

Kravene til de danske skove vokser.

Hvor skoven tidligere først og fremmest blev drevet med fokus på træproduktion, forventes den i stigende grad også at levere biodiversitet, kulstoflagring, fødevarer og rekreative værdier. 

I Humleore Skov på Midtsjælland er det skovrider Rasmus Halfdan Jørgensens opgave at få de mange ambitioner til at hænge sammen i praksis. 

"Hvis man vil det hele, risikerer man at få noget, der ikke kan noget som helst. Man er nødt til at være pragmatisk. Det er noget, jeg har lært i de to år, jeg har arbejdet her." 

Humleore Skov blev i 2023 overtaget af virksomheden Vanaheimr, som er stiftet og anført af Alex Sonne Andersen med spilmilliardæren Sylvester Rishøj Jensen i ryggen. 

Vanaheimrs vision er at udvikle et resilient landskab, hvor natur, biodiversitet, kulstoflagring, fødevareproduktion og træproduktion understøtter hinanden. 

"Resiliente landskaber giver ikke nødvendigvis økonomisk gevinst i dag, men det gør de måske i fremtiden. Humleore Skovs ejer vil gerne se de systemer udført i praksis, også selvom de altså ikke giver økonomisk gevinst på den korte bane," siger Rasmus Halfdan Jørgensen.  

Nye ejere med nye ambitioner

Humleore Skov skal gerne tjene til inspiration for andre lodsejere. Men for at kunne inspirere, er også økonomisk bæredygtighed en forudsætning, slår skovrideren fast:

"Vi skal først og fremmest sikre, at vi har en sund forretning og en drift, der fungerer. Derefter kan vi løbende skrue op for ambitionsniveauet og eksperimentere," siger Rasmus Halfdan Jørgensen  

Humleore Skov er ikke den eneste skov, der har fanget danske rigmænds opmærksomhed. Flere store private investorer køber i disse år skov- og landbrugsarealer med andre målsætninger end traditionel skovproduktion.

Lego-familiens investeringsselskab, Kirkbi, har lanceret projektet ‘Evergreen’ med et budget på to mia. kr. Målet er at opkøbe og omdanne 10.000 had ansk landbrugsjord til ny skov og natur frem mod 2032.  

Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen er en af Danmarks rigeste mænd og ejer enorme jordbesiddelser i både Skotland og Danmark. I 2024 opkøbte han ​​Sophie-Amaliegård Skov på 448 ha i Østjylland for 80 mio. kr.  

Stifter af biotekvirksomheden Gubra, Jacob Jelsing, opkøbte i 2025 i alt 215 ha landbrugsjord, som skal omdannes til skov og natur.  

"Det handler om at handle og skabe en forandring. Men også om lysten til at prøve grænser af, udfordre mig selv og skabe noget nyt," udtalte Jacob Jelsing til DM om sit jordopkøb.  

Fra forskning til praksis

Sammenlignet med traditionelle landbrugs- og skovejere kommer de nye ejertyper ofte med en helt anden baggrund og med andre målsætninger end strengt økonomiske, forklarer Rasmus Halfdan Jørgensen.  

“De kommer med andre forventninger til, hvad landskaberne skal kunne levere og hvor hurtigt. Og det skal vi som forvaltere vænne os til,” siger han.  

Rasmus Halfdan Jørgensen kommer fra en karriere som lektor på Københavns Universitets Skovskolen, hvor han blandt andet underviste og forskede i planteøkologi, jordbund og skovlandbrug.

Den erfaring bruger han nu til at afprøve nye dyrkningsformer i Humleore. 

På 30 ha eksperimenterer han med pløjefri kartoffeldyrkning, hvor komposteret græs fra biodiversitetsarealer anvendes som dækmateriale.

Samtidig undersøger han mulighederne for at etablere skovlandbrug med bl.a. valnød-, kastanje-, og kejsertræer.

"Kastanjer er jo stivelsesproduktion uden pløjning. Og hvis vi kan få betalt skovlandbrug over de næste fem-ti år med tilskud, kan vi stå med et resilient dyrkningssystem, som ejeren rigtig gerne vil have." 

Der skal også være råd til at eksperimentere

I dag græsser kreaturer og vildsvin på udvalgte områder i Humleore Skov. Der er dog ikke tale om helårsgræsning, hvilket ellers er bedst for biodiversiteten.  

Om vinteren bliver nogle af dyrene slagtet og solgt, og på sigt er det planen at sælge kødet i en lille gårdbutik og derigennem både booste økonomien og få noget værdifuld branding, forklarer Rasmus Halfdan Jørgensen.  

På sigt håber ejeren af Humleore Skov også at udsætte bisoner på græsningsarealerne. Det kan give en wauw-effekt, som potentielt set vil kunne tiltrække flere besøgende til skoven.  

Træflis er der ikke meget wauw-effekt over, men ligesom i andre danske produktionsskove er flis en stor økonomisk drivkraft i Humleore Skov.  

Halvdelen af al træ fra produktionsskove i Danmark ender som træflis til afbrænding. Og skal der være råd til at eksperimentere med biodiversitet, skovlandbrug og lignende tiltag, er træflis én af de kameler, man bliver nødt til at sluge.  

Rasmus Halfdan Jørgensen advarer dog imod at kaste sig hovedløst ud i eksperimenter.  

"Eksperimenterne skal være fagligt funderet, økonomisk realistiske og noget, som jeg kan vise frem til andre fagfolk uden at blive mødt med løftede øjenbryn," siger han.