5 trin til at inkludere naturens værdier i økonomiske og politiske beslutninger

1. Skift til et grønt BNP som primær indikator for fremskridt i samfundet

Benyttelse af et grønt BNP er et alternativ til BNP. Det inkluderer værdien af en række miljø- og økosystemtjenester samt de samfundsøkonomiske omkostninger ved forurening og tab af biodiversitet.

Siden 1990 har den absolutte forskel mellem BNP og det grønne BNP været nogenlunde konstant. Nogle forbedringer i luft og vandkvalitet har bidraget positivt, mens drivhusgas-udledninger, tab af biodiversitet og udtømning af natur-ressourcer har trukket det grønne BNP ned. Samlet er Danmarks naturkapital forringet fra 1990 til 2020.

2. Stop for skadelig statsstøtte

Der gives i Danmark fortsat betydelige statstilskud til biodiversitetsskadeligt og ikke-bæredygtigt landbrug og fiskeri.

De statstilskud er i vid udstrækning implementeret gennem EU-politikker, herunder bl.a. den fælles landbrugspolitik (CAP). 

Sådanne politikker er ikke længere i overensstemmelse med internationale målsætninger for hverken klima, vandmiljø eller biodiversitet.

En reform af landbrugspolitikken og andre støtteordninger er nødvendig for at sikre, at offentlige midler ikke bidrager til miljøskadelige praksisser.

Økonomiske reguleringer som beskatning af fx forurenende eller biodiversitets- og klimaskadelige aktiviteter kan derudover anvendes til at afspejle de reelle miljøomkostninger. 

3. Udbredelse af forureneren betaler-princippet

I mange sammenhænge er det et dominerende princip, at forureneren betaler.

Herved står virksomheder og sektorer, der belaster miljøet, også til ansvar for de afledte omkostninger. 

Dette princip kan bredes ud til andre miljø- og naturpåvirkninger – og særligt kunne det ændre rammerne inden for arealanvendelsen i de danske land- og havområder. 

4. Naturværdier inddrages af finansieringsinstitutioner og private virksomheder

Kortlægning og regulering af den private og finansielle sektors negative effekt på biodiversitet er afgørende ift. at reducere påvirkningen og samtidig sikre robuste virksomheder.

I disse tider snakker man meget om risikoen ved bl.a. finansielle institutioners investeringer, der er truet af fx tørke, vandmangel eller skovbrande.

Det er derfor, at det Verdens Økonomiske Forum rangerer tab af biodiversitet som den næststørste risikofaktor for virksomhederne på en tiårig horisont (efter ekstreme vejrhændelser).

5. Bindende målsætninger skal bidrage til opfyldelse af globale mål

Danmark kan bidrage til at opfylde de globale mål for biodiversitet ved at tage nationalt ansvar for implementering af målene. 

Målene er udmøntet i EU's biodiversitetsstrategi for 2030, der fx fastsætter mål om 30 pct. beskyttet natur og inkluderer naturgenopretningsforordningen med mål om genopretning af 20 pct. af land- og havområder.

Det vil kunne styrkes af en biodiversitetslov med bindende danske målsætninger, og principper for, hvordan disse målsætninger skal udmøntes.

Dette kan bidrage til, at naturen og biodiversitetens værdi bliver et centralt politikområde og at mere langsigtede mål kan nås. 

Mette Termansen er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, og Lars Dinesen er specialkonsulent ved Sekretariatet for IPBES Danmark.