Hvad er værdien af biodiversitet?

Et skift i samfundsnormer og bindende politisk vedtagne mål er nogle af de vigtigste veje til at sikre biodiversitet og bidrage til at vende biodiversitetskrisen. 

Men en konklusion af COP17-topmødet for biodiversitet i Armenien i oktober 2026 er, at verden er langt fra at være på sporet af at kunne levere på de 23 globale biodiversitetsmål, der blev vedtaget i Montreal i 2022. 

Målene er sat til indfrielse i 2030, men er de facto ikke bindende, og de nødvendige virkemidler er heller ikke finansieret.  

Det er i så fald tredje gang, det ikke lykkes at nå de mål, verdens lande har vedtaget et årti tidligere. 

Hvorfor er BNP et mangelfuldt mål for udvikling?

Når økonomisk værdi er snævert defineret med BNP som en vigtig indikator for nationalstater og danner grundlag for politiske prioriteringer, vil essentielle og uundværlige naturværdier blive forbigået i beslutningsprocessen.

Ifølge biodiversitetsplatformen IPBES er en grundlæggende og systematisk omstilling af samfundet nødvendig for at vende tabet af biodiversitet til fremgang.

Et af hovedproblemerne er den ringe repræsentation af naturens værdier i økonomiske og politiske beslutninger. Dette gælder også for Danmark.

En omstilling kræver tiltag, der uundgåeligt udfordrer eksisterende økonomiske interesser, som har magt og indflydelse på lokal, national og international økonomisk aktivitet.

Her forsøger vi at give bud på en ny retning med udgangspunkt i IPBES konsensusrapporter og en dansk ekspertudtalelse fra IPBES i Danmark – et dansk universitetssamarbejde om biodiversitet.  

Hvilke værdier har naturen?

For nogle år siden udkom en global rapport fra IPBES om naturens værdier (IPBES 2022). Her blev beskrevet forskellige måder at konceptualisere værdien på. 

I vores del af verden er vi præget af, hvad man kan kalde et kulturkristent paradigme.

En klassisk opfattelse er, at mennesket er skabt i skaberens billede – adskilt og hævet over naturen og med en naturlig ret til at bruge den. 

Denne forståelse er i stigende grad blevet udfordret af en videnskabelig tilgang.

Her anskues mennesker som evolutionært udviklet biologiske organismer, der i kraft af stigende dominans over jordens ressourcer med vores teknologiske og mentale kapacitet bør påtage sig et større ansvar for naturen og deres påvirkning af deres omgivelser.

Det er interessant at sammenligne det kulturkristne natursyn med andre kulturers opfattelser.

Diversiteten i natursyn er formet gennem historien under forskellige naturmæssige og sociokulturelle omstændigheder. 

Hvilke værdier har naturen?

For nogle år siden udkom en global rapport fra IPBES om naturens værdier. Her blev beskrevet forskellige måder at konceptualisere værdien.

I vores del af verden er vi præget af, hvad man kan kalde et kulturkristent paradigme.

En klassisk opfattelse er, at mennesket er skabt i skaberens billede – adskilt og hævet over naturen og med en naturlig ret til at bruge den. 

Denne forståelse er i stigende grad blevet udfordret af en videnskabelig tilgang.

Her anskues mennesker som evolutionært udviklet biologiske organisme, der i kraft af stigende dominans over jordens ressourcer med vores teknologiske og mentale kapacitet bør påtage os et større ansvar for naturen og vores påvirkning af vores omgivelser.

Det er interessant at sammenligne det kulturkristne natursyn med andre kulturers opfattelser.

Diversiteten i natursyn er formet gennem historien under forskellige natur og sociokulturelle omstændigheder.

Resultatet er mange forskellige opfattelser af naturen, relationen mellem natur og mennesker og forståelsen af naturens værdier. Disse kan ifølge IPBES groft sagt inddeles i fire naturperspektiver med global udbredelse (se boks).

Vi kan veksle mellem disse naturperspektiver i forskellige sammenhænge, så de er ikke statiske.

Men de er vigtige til at forstå naturens mangeartede relation til mennesket. 

Hvordan hænger værdier og beslutningsprocesser sammen?

Det har været et mål i årtier at stoppe tabet af biodiversitet. Både tabet af genetisk variation, tab af arter (og lokale bestande) og forringelse af økosystemer.

Her er de fire naturperspektiver interessante og kan bidrage til at forme et nyt værdigrundlag for at skabe ændringer:

1. erkendelse og værdisætning af naturens værdier
2. inkludering af natur og biodiversitet i beslutningsprocesser
3. grundlæggende reform af politikker og love samt
4. et skift mod bæredygtige samfundsnormer og mål.

Et første skridt er at gøre naturens værdier synlige gennem værdisætning.

Således kan der skabes en bred forståelse af naturværdiernes betydning for mennesker og hjælpe til at danne grundlag for at måle konsekvenserne af tabet af biodiversitet.

Dette kræver uddannelse, kapacitetsopbygning og kommunikation samt nye indikatorer til at måle fremgang i samfundet.

Hvordan skal der ændres i regler, afgifter og støtte?

Et næste skridt vil være at lade naturens værdier indgå aktivt i beslutningstagning, både i politiske beslutninger og i erhvervslivet.

Eksempler kan være lovkrav om vurdering af virksomheders påvirkning og afhængighed af biodiversitet eller miljø-økonomiske konsekvensvurderinger i flere centrale beslutninger kommunalt og statsligt.

Dernæst er der behov for en grundlæggende revidering af de politiske og lovmæssige rammer for at skabe incitamenter til, at naturens værdier integreres i forbrugs- og produktions-beslutninger.

Det vil indebære store forandringer i økonomiske instrumenter som støtteordninger og skatteregler.

Det kan være udfasning  af skadelige støtteordninger, indførelse af miljøafgifter som fx CO2-afgift, lovgivningsmæssig regulering af skadelige aktiviteter på naturen og indførsel af økonomisk støtte til at fremme mere skånsom økonomisk aktivitet.

Det fjerde skridt er ændring af de grundlæggende normer og værdier, som former vores økonomiske og politiske systemer.

Det handler om en grundlæggende omstilling af vores fælles forståelse af velstand og udvikling, så vi kan overgå fra materiel vækst, der ødelægger naturgrundlaget, til at fremme menneskets trivsel, bevarelse af biodiversiteten og et kollektivt ansvar for udviklingen.

En sådan omstilling kræver ændringer i beslutningsstrukturer, uddannelsessystemer og den offentlige fortælling, så mådehold med naturens begrænsede ressourcer og respekt for biodiversitetens værdi bliver centrale samfundsnormer.

Mette Termansen er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, og Lars Dinesen er specialkonsulent ved Sekretariatet for IPBES Danmark.