Forvirring: Universiteter aner ikke, om forskere skal tidsregistrere om få måneder
En EU-dom betyder, at lønmodtagere skal registrere deres arbejdstid fra den 1. juli 2024, men det er fortsat uvist, om universitetsforskere kan blive undtaget. DM og Akademikerne støtter tidsregistrering for at sikre, at hviletidsbestemmelserne overholdes, mens ledelsen på universiteterne håber at undgå tidsregistrering, da man frygter,
at det vil føre til et betydeligt bureaukrati.