Spring menu over

Her er 5 egenskaber, der kan gøre dig uundværlig i fremtiden

IMG 8005 2 1920X1154

Forfatter og digital trendanalytiker Christiane Vejlø har senest skrevet bogen: ”Pinlige onkler og andet vi får brug for i en fremtid med AI”. Idéen med bogen er at illustrere, at mennesker kan noget særligt, vi skal holde fast i.

Af Jo Brand
Del artikel:

Jo mere plads AI får i vores liv, desto mere bliver der brug for det særlige, der gør os til mennesker, mener forfatter og digital trendanalytiker Christiane Vejlø. Disse karaktertræk bliver særlige værdifulde i fremtiden – både privat og på arbejdspladsen.

1. Empati

En AI kan godt imitere empati, men er ikke empatisk på samme måde som mennesker. Som mennesker har vi en unik tilpasningsdygtighed og kan reagere ud fra den enkelte situation. Vi kan forstå gråzoner, tilfældigheder og undtagelser, og dermed håndtere helt nye situationer i modsætning til en AI, der skal fodres med regler. Som mennesker ved vi også instinktivt, hvad der gør menneskelivet godt - også det, der ikke kan måles, vejes og sættes i skema. Vi kan give kollegaen det klap på ryggen, der er brug for, og vi kan tilpasse vores adfærd, når vi møder noget, der er udenfor det normale - f.eks. forstår vi, at vi skal opføre os anderledes, når vi står over for et menneske med demens, end når vi møder en rask person. Og det kan godt være, at den slags ikke kan læses direkte på bundlinjen, men indirekte kan det. 

Christianevejloe 33129 (1)
"Vi vil have det autentiske og vide, at der er ægte mennesker bag. Det vil sige, at vi i fremtiden også bliver mere accepterende overfor fejl og ”sokker i sandalerne”, siger Christiane Vejlø.

2. Evnen til at overraske

Man kan næsten ikke forestille sig noget mere kedeligt end en arbejdsplads, hvor alting er forudsigeligt – hvor der ikke er nogen, der kommer med en uopfordret joke eller siger noget skørt. Og sådan vil det være, hvis AI tager over. En AI kommer ikke med noget ”ud af boksen”, fordi den altid baserer sit output på noget, der allerede eksisterer. Derfor vil evnen til at kunne overraske og komme med nye ideer også blive mere og mere efterspurgt, hvor imod dem, der tænker meget forudsigeligt, nemt vil kunne erstattes. Det betyder også, at der på fremtidens arbejdsmarked i højere grad vil blive plads til folk, som ikke er neurotypiske, men hvis hjerner er skruet anderledes sammen, f.eks. dem med ADHD, som associerer på en anden måde, er uforudsigelige og siger ting uden filter. Det vil en AI aldrig kunne.

3. Nærvær

AI byder sig til med noget, der minder om nærvær, og folk, der bruger AI som støtte i livet og til personlige oplevelser, kan opleve det som tilfredsstillende. Men for de flestes vedkommende vil der komme et tidspunkt, hvor man begynder at opleve, at den form for nærvær ikke er tilfredsstillende, fordi det jo ikke er ægte. Og selvom AI kan hjælpe med sparring på mange ting (f.eks. har folk i dårlige ægteskaber brugt AI som støtte og har reddet ægteskabet), så er der også eksempler på det modsatte, bl.a. kan AI isolere folk fra deres familie og i yderste konsekvens har det ført til f.eks. selvmord. Der er også eksempler på, at folk har fået det, man kalder en AI-psykose, hvor de ikke kan skille virkelighed fra fiktion. Også blandt fagligt stærke folk som tekniske eksperter, der bliver overbevist om, at AI’en har en bevidsthed, eller at de med AI’en er i gang med at løse f.eks. en matematisk gåde, fordi AI’en bekræfter dem i, at det, de har gang i, er groundbreaking, så de ender de med at have brugt tre måneder på en matematisk model, der ikke giver mening.

Ligesom vi ikke får større muskler, hvis vi ikke træner, bliver vi heller ikke stærkere, mere tilpasningsdygtige eller empatiske, hvis ikke vi møder mennesker, der er træls og krævende

Christiane Vejlø, forfatter og digital trendanalytiker

4. Ægthed

Fordi der vil være så meget AI-generet indhold i fremtiden, vil alene det, at noget er skrevet eller lavet af et menneske være en indikation af, at man har gjort sig umage. Bare tænk på, hvis du kom til et foredrag, og foredragsholderen sagde: ”jeg har lavet det her foredrag med AI” - gad du høre det? Det gad de fleste ikke. Derfor vil ægthed og langsommelighed få større værdi. Også hvis du som annoncør vil trænge igennem, skal du have det menneskelige med. Da Porsche for nylig lancerede en kampagne, hvor de havde håndtegninger med af deres gamle modeller, blev det en succes. Men da Coca Cola lavede en AI-remake af en gammel ikonisk julereklame, hvor en Coca Cola-truck kører gennem et snehvidt landskab forbi en række ”alt for” nuttede dyr, blev folk sure, fordi det var for meget og for creepy. Som der var en, der skrev på YouTube: ”This advert makes me want a cold glass of Pepsi”. Vi gider ikke have det. Vi vil have det autentiske og vide, at der er ægte mennesker bag. Det vil sige, at vi i fremtiden også bliver mere accepterende overfor fejl og ”sokker i sandalerne”.

5. Lyst til at møde og opsøge modstand

Noget af det, der udvikler os som mennesker, er, når vi møder friktion. Altså modstand i en eller anden form. Det får vi ikke fra en AI, fordi den giver os ret i alt, hvad vi siger og gør, og det hele handler om os selv og vores egne behov. Men ligesom vi ikke får større muskler, hvis vi ikke træner, bliver vi heller ikke stærkere, mere tilpasningsdygtige eller empatiske, hvis ikke vi møder mennesker, der er træls, krævende eller irriterende på andre måder, så det bliver en evne at give og modtage feedback af hinanden og opsøge holdninger, vi ikke er enige i.  

LÆS OGSÅ: 3 eftertragtede medarbejdertyper i fremtiden

1230 800 Lyubomyr Reverchuk Rtd Lcsn6 U Unsplash

Kom med til DM Digidebat: Hvad betyder AI for din faglighed?

Hvad sker der med vores faglighed, samarbejde og arbejdsglæde, når vi i stigende grad bruger AI?

DM Digi inviterer til fyraftensdebat den 5. oktober kl. 15.30-17.30 i København. 

Du kan bl.a. møde:   

  • Astrid Galsgaard, Teknopsykolog med en ph.d. i menneske-AI-samarbejde. Hun forsker i, hvad der sker med vores professionelle identitet, når AI bliver en del af arbejdet.
  • Louise Harder Fischer, ph.d. i it-ledelse fra IT-universitetet. Hun forsker i sammenspillet mellem det sociale og det digitale på vidensarbejdspladser.