Niels frygter, at AI svækker hans faglighed: "Det bliver mere overfladisk"

Da kunstig intelligens gjorde sit indtog på arbejdspladserne, handlede bekymringerne især om fejl, datasikkerhed og hallucinationer.

I dag peger mange brugere på en anden risiko: dem selv.

Det viser ny undersøgelse fra DM. Her svarer 50 procent af medlemmerne, at en risiko ved kunstig intelligens er, at de ikke får trænet deres faglighed tilstrækkeligt.

Bekymringen er særligt udbredt blandt dem, der bruger AI dagligt eller flere gange om ugen.

Det gælder blandt andet Niels Thomas Eriksen, der er lektor på Institut for kemi og biovidenskab på Aalborg Universitet.

Han bruger både AI i sin undervisning og i sine forskningsopgaver, hvor den hjælper ham med at finde litteratur, eksempler eller svarer på spørgsmål, der kræver hurtigt svar.

Men Niels Thomas Eriksen benytter ikke værktøjet uden bekymring.

- Når jeg tænker på min forskning, kan jeg godt være nervøs for, at kunstig intelligens gør, at min faglighed ikke bliver trænet nok, siger han og fortæller, at fremgangsmåden for indsamling af viden var markant anderledes før AI.

Akademisk dovenskab

Før, når Niels Thomas Eriksen selv skulle generere ny viden, begav han sig på biblioteket for at finde relevante tidsskrifter og artikler, som han først skulle læse grundigt for at vurdere, om det var relevant for hans forskning.

- Jeg fik en dybere indsigt i tingene, som jeg ikke får ved brug af AI, der jo er en del hurtigere til at finde litteratur. Jeg giver mig ikke længere tid til at sætte mig ned og læse tingene grundigt på samme måde som før, og det bliver hurtigt til en form for akademisk dovenskab. Det bliver mindre fagligt og mere overfladisk, for når man søger med søgeord gennem AI, finder man jo ikke noget nyt, og man bliver ikke længere overrasket, siger han.

Undervisere har et ansvar for de studerende

I DM’s undersøgelse svarer 38 procent netop, at en risiko ved brugen af kunstig intelligens er, at det underminerer deres faglighed, og kan reducere efterspørgslen på deres faglige kompetencer.

Men udover den faglige dybde, frygter Niels Thomas Eriksen også, at vi mister noget af den passion og interesse, som vores arbejde er drevet af.

- Den grundlæggende viden om et emne bliver måske mere overfladisk viden, som vi skal formidle videre. Derudover prøver vi hele tiden at gøre tingene nemmere for os selv, men jo nemmere tingene bliver, jo færre kompetencer skal vi have. Og spørgsmålet er, om det er godt for et menneskeliv, at man ikke kan ret meget? siger han.

Som lektor mener han, at undervisere har et ansvar for at give de studerende og sig selv nogle gode kompetencer.

- Vi skal ikke bare vide noget, men vi skal kunne noget. Vi kan ikke vide mere end AI alligevel,” siger Niels Thomas Eriksen og pointerer, at han selv prøver at holde fast i nogle af de gamle dyder med at læse videnskabelige artikler.

Skal man hoppe med på AI-vognen?

Bekymringen for fagligheden har også en anden side. 
For i takt med at AI bliver mere udbredt på arbejdspladserne, oplever nogle medarbejdere, at det bliver sværere at vælge teknologien fra.
Det er næsten en nødvendighed, man føler sig tvunget til at omfavne.

Sådan har Mathias Petersen, der arbejder som HR-konsulent.
Selv bruger han primært AI til forslag til tekstforbedringer og feedback, oplever han et pres for at bruge det yderligere.

- Jeg er bekymret for, at min faglighed bliver udfordret af AI, fordi man pludselig skal udvikle sine kompetencer i samarbejde med AI. Der er nogle, som har flair for at bruge værktøjet rigtigt, og jeg ser, at det er dem, der kan levere og eksekvere hurtigere, mens andre, der er mere tilbageholdende over for at bruge AI, kommer til at stå tilbage som de ikke så hurtige og ikke så kompetente, fortæller han.

Mathias Petersen foretrækker at løse sine arbejdsopgaver ved brug af sin egen faglighed, men han oplever, at hastighed i opgaveløsningen er blevet afgørende. 

- Hvis man ikke hopper med på AI-vognen, risikerer man at blive hægtet af, fordi hastighed bliver et benchmark for ens kompetencer, siger han.

Derfor mener han, at det er vigtigt at have i mente, hvordan ens arbejde giver værdi. Skal man komme med en hurtig løsning, kan man sagtens spørge en chatbot. Men når man arbejder med noget, der relaterer sig til mennesker, som for eksempel i HR-problemstillinger, ville han være mere forbeholdende med at ty til AI for at få svar.