Ekspert: Sådan bliver du uafhængig af techgiganterne
AI-rådgiver Christian Made Hagelskjær undgår så vidt muligt at bruge techgiganternes digitale løsninger, fordi han ikke vil have, at de kan misbruge hans data. Foto: Canva
Techgiganterne indsamler data, og de bruger dem blandt andet til at tilpasse din oplevelse af deres produkt og at kategorisere dig, fortæller AI-rådgiver Christian Made Hagelskjær. Han opfordrer os til at finde alternative digitale løsninger.
Da Microsoft i sidste uge blev ramt af tekniske problemer og tjenester som Outlook, Teams og Copilot ikke fungerede, blev det tydeligt, i hvor høj grad danskerne har gjort sig afhængige af tech-giganternes tjenester.
Stort set alle danske virksomheder blev påvirket, vurderer Dansk Industri ifølge Ritzau.
En af dem, der ikke blev ramt, er Christian Made Hagelskjær. Han er selvstændig AI-rådgiver og for to år siden tog han en omfattende beslutning.
Han ville ikke længere være afhængig af techgiganternes produkter.
"Jeg har helt grundlæggende ikke tillid til virksomheder som Google. De registrerer ting om mig, og jeg ved ikke, hvad de bruger den viden til," siger Christian Made Hagelskjær.
Betegnelsen techgiganter dækker over store teknologivirksomheder, så som Alphabet, der ejer Google, Microsoft, Meta, Amazon eller OpenAI, der ejer ChatGPT.
Jeg kunne godt ønske mig, at vi fik en større mangfoldighed i, hvad for nogle tjenester folk bruger, så der er flere spillere og færre kæmpestore ’Google-agtige’ virksomheder.
Der bliver indsamlet rigtig mange data, men det er uklart, hvad det sker med dem, siger AI-rådgiveren.
"Derfor prøver jeg at nedbringe mængden af data, de har om mig. Det giver mig en meget god fornemmelse, at jeg har gjort noget aktivt," siger han.
Den måde Christian Made Hagelskjær gør det, er ved så vidt muligt at bruge digitale løsninger, der enten har en mere etisk tilgang til data, eller programmer, der er europæiske og derfor omfattet af GDPR.
"Jeg kunne godt ønske mig, at vi fik en større mangfoldighed i, hvad for nogle tjenester folk bruger, så der er flere spillere og færre kæmpestore ’Google-agtige’ virksomheder," siger han.
Det kan reelt blive farligt
Selvom det er uvist, hvor vores data ender, har der været flere læk de seneste par år, der giver os indikationer på, hvor alvorlig situationen er, siger Christian Made Hagelskjær.
Der er set eksempler på, at Facebook har kategoriseret mennesker, blandt andet ud fra interesse for en bestemt seksuel orientering, uden at de selv har oplyst den.
"Hvis et land, der er imod homoseksualitet, hypotetisk set ville købe sådan en liste gennem en mellemmand, kunne det blive farligt," der var kategoriseret som homosekuelle, siger han.
Også indenfor kunstig intelligens er der nogle indikationer på, hvordan vores data behandles, ifølge Christian Made Hagelskjær.
"Hvis man bruger Googles AI Gemini, skal man være indforstået med, at der kan være menneskelige kontrollører, der gennemgår ens samtaler med chatbotten," siger han og tilføjer:
"Og det er ikke nødvendigvis kontrollører, der arbejder for Google. De kan også arbejde for underleverandører. Men i hvor høj grad det foregår, er virkelig svært at blive klog på."
Alternativerne har udfordringer
Google anvender brugernes data til at tilpasse søgeresultaterne, så brugeren får en individuel oplevelse og fx tilpassede annoncer.
"Det er Google rigtig god til, og det giver et bedre produkt. Og mange synes, at det er et rigtig fint trade-off. Sådan har jeg det ikke med det," siger han.
Det er et valg, jeg har truffet, fordi jeg rent principielt, bare ikke gider have, at Google kan gøre det, de nu gør med mine data, uden at jeg egentlig ved, hvad de gør.
Derfor bruger Christian Made Hagelskjær primært søgemaskinen DuckDuckGo, der ikke gemmer, hvad han søger på, og som derfor ikke kan bruge hans data til noget. Den er dog langt fra lige så god som Google.
"Tit så er den fin, og andre gange, så giver den ikke særlige gode resultater. Så er jeg nødt til at bruge Google i stedet," siger han.
Chatbots udenfor techgiganterne
Der findes også alternative løsninger indenfor chatbots. Mailtjenesten Proton har en chatbot, der hedder Lumo og begge dele er krypterede. Det betyder, at ingen andre end brugeren selv har adgang til dataene – end ikke udbyderen.
Det betyder også, at dataene ikke er sårbare i forbindelse med et hackerangreb, da de ikke kan tilgås.
"Vi har kun virksomhedens ord for, at det er krypteret, og det er vanskeligt for mig at sikre og vide, om det faktisk er krypteret," siger Christian Made Hagelskjær.
Han bruger også Proton som mailtjeneste.
"Det er et valg, jeg har truffet, fordi jeg rent principielt, bare ikke gider have, at Google kan gøre det, de nu gør med mine data, uden at jeg egentlig ved, hvad de gør," siger han.
Liste over alternativer
Det bedste europæiske alternativ
Ønsker man et europæisk alternativ til ChatGPT, så er den bedste mulighed den kunstige intelligens Mistral, ifølge Christian Made Hagelskjær. Virksomheden ligger i Europa, så de skal leve op til GDPR.
"Men derudover tyder intet på, at Mistral opfører sig så meget anderledes end deres amerikanske konkurrenter," siger han.
Generelt er brugerfladerne ikke lige så veludviklet, når man bruger de alternativerne digitale løsninger, og der går lang tid, før der kommer nye features.
"Eller man skal lige trykke en ekstra gang, før programmet reagerer," siger Christian Made Hagelskjær.
Giganterne har for meget magt
En god grund til at bruge andre digitale løsninger er, ifølge Christian Made Hagelskjær, at techgiganterne har formået at samle enormt meget magt på få virksomheder.
"Det er utrygt, at fx Microsoft kan spille en afgørende rolle i Danmark og i statsadministrationen, hvis der opstår en konflikt med USA," siger han.
Hvis statsadministrationen bruger Microsofts digitale løsninger, så som deres e-mail-system, dokumenter og cloud-lagring, og den amerikanske regering lægger pres på virksomheden i forhold til at aflevere dataen, kan det skabe en interessekonflikt med store konsekvenser.
“Lige præcis Microsoft vil nok gøre meget for at være uafhængig af den amerikanske regering. Men der er eksempler på, at techgiganter er meget tæt på den amerikanske regering,” siger Christian Made Hagelskjær.