Tech-journalist: Stop med at tro, at du skal følge med AI-ræset
"Vi skal lægge følelsen af pres for at følge med, fra os", siger Marie Høst. Foto: Lea Mailandt
Der er én ting tech-journalist og radiovært Marie Høst aldrig ville bruge AI til, og generelt bruger hun kunstig intelligens på en helt anden måde i dag, end for bare et år siden.
Hvis du har lytter til radioprogrammet Prompt (DR’s ugentlige podcast om AI), har du måske hørt historierne om matematikprofessoren, der kastede op, da en AI-agent havde løst en hundred år gamle matematisk gåde, Navier-Stokes-ligningerne, på 88 timer, eller om den ansatte hos Google, der sagde op i protest mod, at Googles navigationssystem blev brugt til droner i krigen i Gaza.
Bag mikrofonen sidder Marie Høst hver uge. Hun er vært på Prompt, forfatter og tech-journalist, og så er hun, lige som mange danskere, bekymret for, hvordan AI ændrer vores liv.
”Jeg læste for nylig en undersøgelse, der viser, at vi er begyndt at bruge færre ord i det offentlige rum. Vi taler simpelthen mindre sammen. Vi har airpods i, når vi handler eller er i toget - også mig. Men det ramte mig. For det er en uhyggelig udvikling,” siger Marie Høst.
”Vi mennesker er grundlæggende ikke så gode til at gøre det, der er bedst og sundest for os”, siger hun og referer en anden undersøgelse, hvor man spurgte folk, om de helst ville sidde alene i offentlig transport eller have samtaler med andre?
”Alle svarede, at de helst ville sidde alene. Men dem, der oplevede at have haft den bedste tur, var dem der havde talt med andre. For vi er sociale væsner,” siger Marie Høst.
Vi misser mange af de små forhandlinger og modstand, når vi spørger chatbotten, der som regel giver os ret.
Vi oplever mindre modstand
Det kan også betyde, at vi taler mindre med vores kollegaer på arbejdspladsen, mener hun, fordi vi spørger AI til råds og sparre med den. Det går ikke kun udover fællesskabet, men også vores evne til at takle modstand og uenighed.
”Vi bliver mindre vant til tage imod kritik og have en dialog med vores kollegaer, og vi misser mange af de små forhandlinger og modstand, når vi spørger chatbotten, der som regel giver os ret”, siger Marie Høst.
AI kan noget, en kollega ikke kan
På den anden side af bekymringerne kalder Marie Høst AI for et meget brugbart og stærkt arbejdsredskab, som kan noget, som ens kollegaer ikke har tid til.
”Jeg bruger Claude til at sparre med og researche. Den finder links til artikler, og hjælper med at sikre, at jeg har fundet alle kilder om et emne, og den faktatjekker hele mit manus. Jeg har indstillet den til altid at udfordre mig med tre blinde vinkler. Dem får jeg så også nu, bare jeg søger på en spaghettiopskrift. Men den tid og de kræfter ville en kollega aldrig have haft mulighed for at lægge i sparring med mig,” siger hun.
”Jeg tror, at alle er overraskede over, hvor hurtigt udviklingen går. Og har en frygt for, at det ikke stopper. Så vi skal beslutte os for at fokusere på, hvilke dele vi vil bruge og bygge noget positivt videre ud af det, og lade andre dele ligge.”
AI uden bullshit
Der er en hel konkret grund til, at Marie Høst har valgt Claude, som arbejdsredskab.
”Den er mere kontant. Virksomheden bag, Athrophic, har i mindre grad antropomorfisede chatbotten (gjort den menneskelig, red.). Så der er mindre bullshit. Den skriver ikke, ”hvor er du god”, og hvis jeg skriver, at jeg skal have et bedre svar, skriver den ikke ”undskyld”. Der kommer bare et nyt svar.
Så det er mere en maskine, jeg arbejder med. Jeg kan ikke lide at tænke på det, som en relation eller bevidsthed. Den er også obs på bias, hvis jeg skriver om Athrophic skriver den ’husk jeg er Claude, bygget af Antrophic, så tjek også andre kilder’”, siger Marie Høst, der allerhelst ville bruger et europæisk værktøj som franske Mistral. ”Men de er desværre ikke gode nok endnu”, siger hun.
Jeg læser fx hellere i dag to gode artikler end tyve resuméer, for ellers kan jeg ikke huske det.
Undgå brainfry - lad AI lave mindre
Marie Høsts brug af AI har dog ændret sig gennem det seneste år. Fordi hun har fået en anden og bedre forståelse af sin egen hukommelse, og hvad der er vigtigt stadig at gøre selv.
”Jeg læser fx hellere i dag to gode artikler om Elon Musk og Starshield end tyve resuméer. For jeg kan ikke huske, hvad der står i det store ’overblik’.” siger hun.
”Vi tror umiddelbart, at supervision af AI-agenternes arbejde er nemt, men det skaber både merarbejde og kognitiv udmattelse, siger Marie Høst.
Undersøgelser viser, at det er mere udmattende at overvåge arbejde end at udføre det. Og det er det, der fører til begrebet ”brainfry”, hvor du er overvældet, udmattet og ikke føler du har lavet noget, fordi du har tjekket AI’ens arbejde i stedet for selv at udvikle det.
AI er en ledelsesopgave
Ifølge Marie Høst er der endelig kommet fokus på, at det er en ledelsesopgave at få AI implementeret på arbejdspladsen på en god måde.
”Det nytter ikke at kaste det over på medarbejderne, og sige: ’I skal bare lege lidt med det’. Som leder skal man beslutte, hvad vi skal bruge AI til, og hvad vi skal holde AI helt fra. Der skal sættes retningslinjer for, hvordan vi bruger det på en god måde, det kan være at vælge at holde AI ude af de første udkast, så vi holder fast i at få vores egne idéer," siger Marie Høst.
Hun råder vidensarbejdspladser til at bryde arbejdsprocesserne ned og vurdere, hvor AI skal ind, og hvor det ikke skal ind, og lave konkrete regler om det.
“Hvis det er uklart fra ledelsen, kommer vi nemlig til at bruge AI steder, hvor det måske ikke er smart”, siger hun.
Der er også steder, hvor Marie Høst aldrig selv vil bruge AI.
”Alt personligt og som handler om relationer til andre mennesker, bruger jeg ikke AI til, fx mails. Det kan også være fristende at bruge AI til fx at tjekke mine egne eller børnenes prøvesvar fra lægen, men jeg lader være. Jeg er bekymret for, om jeg kan stole på, at mine data ikke bliver misbrugt, siger hun.
Ny bog - Genskabt
Marie Høst dykker i sin nye bog Genskabt ned i fænomenet sorgrobotter sammen med professor og filosof Anders Søgaard.
Gennem digitale spor fra en afdød - mails, sms’er og lydfiler - genskabes en afdød person, så du kan tale med vedkommende. Det er stort i Asien, og Marie Høst forudser, at det også kommer til Danmark i en eller anden form.
”Det er en teknologi, der er så kraftfuld og rammer os i sårbare situationer, at forskeren Allan Køster siger, at det at spørge et menneske i akut sorg om de vil tale med den de har mistet igen, kan sammenlignes med at spørge en narkoman om de vil have et fix. Så jeg håber, at det i Danmark bliver gjort på en så etisk måde som mulig fx i samarbejde med læger”, siger Marie Høst.
