Karriererådgiver: Stol på, at du kan gøre arbejdet bedre end AI
Hvordan udnytter man AI's fordele uden at lade teknologien overtage de opgaver, der udvikler ens faglighed? Ifølge karriererådgiver i DM, Mads Løkke, er svaret ikke at afvise AI, men at bruge den med omtanke.
Der er ingen tvivl om, at adgangen til værktøjer som ChatGPT vil ændre os og vores faglige udvikling, pointerer han.
- Det kan betyde, at vi kommer til at miste nogle kompetencer, da vi ikke får trænet vores faglighed nok, siger han og kommer med to muligheder for at holde sin faglighed ved lige, selvom man bruger kunstig intelligens i sit arbejde.
1. For det første skal man tro på, at AI ikke kan gøre det bedre end en selv
- Du skal have respekt for, at du ikke snyder nogen, ved at lade dig selv lave dit arbejde. Løs opgaverne selv, lav din analyse, din anbefaling, dine slides og stol på, at det bliver bedre end et AI-værktøj. Herefter kan du få AI’s feedback, men når du selv laver det første udgangspunkt, bliver det både bedre, og du bliver fagligt trænet.
Husk, det er dig, der er piloten. AI-værktøjet er kun Co-pilot
2. AI må aldrig være ens primære kilde
- Læs bøger, rapporter, få viden fra et andet sted og lær fra dig. Hvis du gerne vil forsætte med at være god inden for et område, skal du lære at formidle din viden videre til andre, siger Mads Løkke.
Ifølge Mads Løkke er det ikke muligt at undgå AI, men man skal forholde sig kritisk til dens outputs. Man skal bruge den som en second opinion og til at udfordre det indhold, man allerede selv har lavet, ligesom en kollega, der kigger en over skulderen. Det er os, der er piloten. Den er kun en Co-pilot, siger han.
Kom med til DM Digidebat: Hvad betyder AI for din faglighed?
Hvad sker der med vores faglighed, samarbejde og arbejdsglæde, når vi i stigende grad bruger AI?
DM Digi inviterer til fyraftensdebat den 5. oktober kl. 15.30-17.30 i København.
Skarp pris på forsikringer
Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand