Fremtiden kan byde på faglig sorg. Derfor skal du tage det alvorligt

Frygter du, at dine yndlings arbejdsopgaver i fremtiden vil blive snuppet af kunstig intelligens? 

Så er du langt fra alene. 

38 procent af DM’s medlemmer frygter, at AI kan reducere efterspørgslen efter deres kompetencer og udvande deres faglighed. 

Undersøgelsen fra DM viser også, at 17 procent af medlemmerne, især de privatansatte, er bekymrede for, at AI overtager opgaver, de er glade for, og dermed mindsker deres arbejdsglæde.

Følelsen, hvis det sker, har fået sit eget begreb, såkaldt ”faglig sorg”.

Og nogle oplever det allerede.

En af dem, der er stødt på det blandt sine kolleger, er professor i datalogi på ITU og medlem af DM Digi-udvalget Peter Sestoft.

- Faglig sorg er de følelser af usikkerhed og eksistentiel tvivl, som undervisere kan opleve ud fra et fagligt synspunkt som en konsekvens af presset fra den nye teknologi. Der er undervisere, der kommer i tvivl om det, de gør, er nyttigt for nogen, eller om de i virkeligheden bare kunne lade være og lade eleverne lære med AI i stedet. Ligesom der er nogen, der har oplevelsen af, at det, de er dygtige til, ikke længere spiller en rolle, fordi folk kan få svarene på ChatGPT osv., siger han.

Det er en trist udvikling, og jeg synes, det er vigtigt, at vi taler om, at man som veluddannet og god til sit arbejde kan komme i tvivl, om det overhovedet giver mening. Jeg har hørt om dansklærere i gymnasiet, der forlader deres fag, fordi de synes, det er meningsløst, siger Peter Sestoft.

I DM’s undersøgelse svarer 50 %, at de er bekymrede for, om deres egen brug af kunstig intelligens kan medføre, at de ikke får trænet deres egen faglighed tilstrækkeligt. Andelen er særligt høj blandt privatansatte (57%) og personer under 40 år (56%), som også er blandt de grupper, der bruger AI oftest. 

Peter Sestoft kommer med et eksempel fra sit eget fag, hvor nogle kompetencer i højere grad overlades til AI, og medarbejderne derfor ikke bruger deres faglighed på samme måde som før.

- Tidligere skulle softwareudviklere f.eks. kunne skrive kode fra bunden, så det var vigtigt at kende syntaksen i et programmeringssprog og vide, om der skulle være ét eller to semikoloner osv. I dag er meget af det automatiseret, og derfor er lige den kompetence blevet mindre vigtig. Omvendt tilføjer han dog, at automatisering af disse har betydet, at test, sikkerhed og domæneviden spiller en større rolle.

- Jeg var ude på en IT-virksomhed, hvor der stort set ikke blev programmeret længere – det havde de agenter til. Men det var så ret tydeligt, at kompetencer på et højere niveau var blevet langt vigtigere, fordi man i højere grad skal have styr på f.eks. test og arkitektur.

Fokuser på fremtiden

Peter Sestoft mener, at sorgen ved at skulle sige farvel til det arbejde eller de opgaver, man engang var glad for, skal tackles med to ting. Dels skal man vende fokus mod nye kompetencer, og dels se på, hvad der egentlig var kernen i de gamle kompetencer.

- Begrebet faglig sorg bør lede til en snak om, hvad det er, man som menneske kan, hvad enten man er historielærer, softwareudvikler eller noget tredje. Der er brug for en modfortælling, hvor man finder ud af, hvad det nu er vigtigt at være god til, når det gamle ikke længere har samme værdi som før. Er man f.eks. historielærer, er det stadig relevant at diskutere menneskelige intentioner og hensigter, samfundsmæssige forhold osv. Jeg mener, at vi skal lade følelsen af tvivl og tab føre til noget positivt ved at identificere, hvad der er fagligt umisteligt. Og blive enige om, at når vi ikke længere kan være stolte af det, vi tidligere har været stolte af, hvad er det så, vi kan være stolte af nu, siger Peter Sestoft. Han ser gerne, at forskellige aktører kommer på banen i den samtale – heriblandt arbejdsgivere, fagforeninger og uddannelsessteder.

- Universiteterne kan f.eks. understrege: ”Vi hører alle de her fortællinger om, at softwareudviklere og dataloger bliver overflødige, men det er ikke korrekt, for der bliver blot mere brug for de højere kompetencer, og vi gør de her indsatser, så uddannelserne bliver ved med at være relevante.”

De dygtigste rammes

Fremtidsforsker og foredragsholder Louise Fredbo-Nielsen beskæftiger sig naturligvis også med de forandringer, AI medfører. Hun mener, at den faglige sorg vil fylde mere og mere generelt på arbejdsmarkedet på tværs af sektorer.

- Undersøgelser viser, at det er de dygtigste, der bliver ramt hårdest. Det vil sige alle dem, der har bygget en stor del af deres identitet op på det, de kan, siger hun og nævner advokater som nogle af dem, der føler sig ramt i dag.

- De har haft den her ekspertidentitet: ”Jeg ved noget om paragraffer”, og lige pludselig oplever de at sidde til møde med kunder, der kommer med en færdiglavet kontrakt udarbejdet af en AI. Så er deres arbejde jo ikke lige så værdifuldt længere. Og vi har kun set begyndelsen, siger Louise Fredbo-Nielsen og fortæller, at hun også selv er udfordret.

- Jeg har brugt en stor del af mit voksenliv på at lave research, og det har været en kæmpe nydelse for mig, men nu kan AI gøre det hurtigere, så det er svært at retfærdiggøre over for mig selv at bruge tid på det.