AI skulle spare dig tid. For 4 ud af 10 giver det ekstra arbejde

AI skulle gerne gøre arbejdsdagen lettere. Men for mange akademikere betyder det også ekstra arbejde, når svarene skal tjekkes, fejl skal findes og oplysninger skal efterprøves.

41 procent af DM’s medlemmer svarer i en ny undersøgelse, at de bruger meget tid på at kvalitetssikre og rette det, AI kommer med. Og 32 procent har oplevet AI-fejl, som havde eller kunne have haft alvorlige konsekvenser.

Det oplevede Joan Bentzen på sin tidligere arbejdsplads, da hun bad en intern ChatGPT om at lave en liste over årets projekter.

- På min tidligere arbejdsplads "opfandt" vores interne ChatGPT et projekt, da jeg bad den lave en liste over de projekter, vi havde haft i årets løb. Hvis jeg ikke havde opdaget det, var der blevet skrevet om et ikke eksisterende projekt i en ekstern publikation, fortæller Joan Bentzen, der i dag er ansat i en patientorganisation.

- Selv da jeg spurgte kritisk ind til det ikke-eksisterende projekt, skrev den, hvilken forskningsleder, der stod bag og flere andre ting, der var forkerte. Da jeg skrev, at det projekt ikke eksisterede, ”gav den mig skylden” for at have spurgt forkert, siger Joan Bentzen. 

I dag har hun valgt stort set ikke at bruge AI i sit arbejde.

I Joans tilfælde blev fejlen opdaget i tide. Men eksemplet er langt fra enestående. Faktisk har hvert tredje medlem, 32 procent, ”oplevet fejl forårsaget af kunstig intelligens, fx misforståelser eller opfundne oplysninger, som havde eller kunne have haft alvorlige konsekvenser.”

Et medlem i DM’s panelundersøgelse skriver f.eks.:

”Mine kollegaer var kommet frem til helt forkerte oplysninger om invasive arter efter brug af AI søgeværktøj (…), hvilket potentielt kunne have haft alvorlige økologiske konsekvenser for den kommune, jeg arbejder i.”

En anden skriver:

”I forbindelse med booktalk og forfatterinterviews har jeg oplevet, at AI opfinder handlinger og personer”.

Og en tredje:

”Det har blandt andet været fejl vedrørende produktsikkerhed, der kunne have påvirket kunden.”

Eksemplerne spænder fra forkerte oplysninger om natur og produkter til opdigtede personer og begivenheder. Fælles for dem er, at AI’s svar kræver et menneske, der kan gennemskue, om de er rigtige.

Vores dømmekraft svækkes

Men ifølge Christian Otholm er det netop den evne, vi risikerer at svække, hvis vi overlader for mange opgaver til AI.

- Når man bruger generativ AI til f.eks. at producere tekst, bliver teksterne ofte retningsløse uden et standpunkt. De bliver kedeligere, med mindre kant og mindre interessante. Man kan ikke mærke intentionen med teksten eller mennesket bag, siger Christian Otholm der er webredaktør på en uddannelsesinstitution. 

Desuden oplever han, at man (måske naturligt nok) bruger AI til opgaver, man synes er besværlige og kedelige, men at det har en bagside. 

- Vi mister evnen til at vurdere, om AI’s svar er godt eller dårligt. Fordi vi kommer ud af vanen med selv at udføre opgaven. Det kan være at skrive en klar argumentation eller et klart budskab. Man bliver lullet ind i, at det gik jo meget godt sidst, men mister måske evnerne til at vurdere om, opgaven er løst korrekt, siger Christian Otholm, der som kommunikationsfaglig mener, at AI generelt gør os dårligere til at skrive, formulere os og have blik for perspektiverne.

Der er selvfølgelig opgaver, hvor AI er god og gør produktet bedre, understreger han, men så har det som regel ikke taget kortere tid at løse opgaven med AI, end det ville have taget uden AI.

Husk dine egne evner

Christian Otholm mener, at vi bevidst skal træne vores egne evner og faglighed ved indimellem at sige: ”nu laver jeg den her opgave selv.” 

Desuden har AI stadig mange begrænsninger, mener han.

- Vi prøvede at få AI til at teste lixtallet på vores site, den skød ved siden af med 20 lix point. Eller hvis jeg bruger den til opgaver i Excel, oplever jeg at måtte lave stort set alt om. Så vi bliver ikke nødvendigvis mere effektive med AI, men vi producerer helt sikkert mere, spørgsmålet er med hvilken kvalitet, og om det giver mening?, siger Christian Otholm.