100 kvinder i AI hyldet
- Det er ikke altid dem med fine titler og ledere, der har størst indflydelse på udviklingen. Så et godt råd lød: Byd ind på opgaverne ift. AI, du har mulighed for at indtage nye positioner. Medstifter af CWAI Katrine Bach til fejringen af de 100 kvinder i AI.
Kun 3 % af danskere forbinder AI-eksperter med kvinder. Men de er der. Og det ville Connected Women In AI sætte spot på med projektet ”100 kvinder i AI”, hvor mere end 700 kvinder blev nomineret.
- Kvinder skal indse, at de både har ret til og ansvar for at være med til at forme AI-udviklingen. Og ledere skal forstå, hvor vigtigt det er at aktivere alt talent i denne her udvikling, sagde medstifter af Connected Women In AI (CWAI), Katrine Bach, på scenen til afslutningen på projektet ”100 kvinder i AI” i lufthavnen i juni.
Når danskerne bliver spurgt, hvem de forbinder med AI-ekspertise, så svarer meget få ”kvinder” (kun 3 %) viser en ny undersøgelse, som CWAI har lavet med analyseinstituttet Ipsos.
- Det handler ikke om manglende talent, men om manglende synlighed, derfor ville vi lave et synlighedsprojekt. Og det har virket, det har spredt sig som ringe i vandet, hvor nye stemmer er kommet frem, og mere end 700 kvinder blev nomineret, sagde hun.
Managing director i KPMG, Mads Raahede, understregede, at det bør være et vigtigt fokus i virksomhederne at få alle med og få skabt diversitet.
- Vi får kun de bedste løsninger, hvis vi har adgang til alt talent i udviklingen af AI-løsninger. Så det er ikke bare det rigtige at gøre, det er også det rigtige for bundlinjen, sagde han til fejringen af de "100 kvinder i AI".
Mette Kaagård tidl. CEO i Microsoft Danmark kom med et råd til lederne:
- Den største fejl, man kan gøre, er kun at overlade arbejdet med AI til dem, der rækker hånden op. Det er ikke sikkert, at det er de rigtige. Som leder skal man lave en plan for, hvad man vil med AI, og hvem der skal involveres, sagde hun.
Og som medarbejder skal man spørge sin ledelse: ”Hvilke opgaver er det I forventer, at AI skal klare fremadrettet”, sagde hun.
Ifølge Mads Raahede skal man netop som medarbejder tage nysgerrigheden med til bordet og stille spørgsmål, for ingen af os ved helt, hvor vi skal hen, så vi skal tale om det, sagde han.
Læs mere om CWAI
Skarp pris på forsikringer
Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand