Tænk hvis algoritmer gjorde verden bedre

Vi ved det godt. Sociale medier viser os det indhold, som bekræfter os i de holdninger, vi allerede har, og det vi allerede ved. Og det føles jo rart, erkender Ph.d., psykolog og adjunkt ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet Jason Burton. Men ligesom det i nuet kan være dejligt at spise pommes fritter og slik, så ved vi godt, at det ikke er sundt på lang sigt, og derfor spiser de fleste af os også generelt flere gulerødder. Nogenlunde sådan bør vi også forholde os til algoritmer på de sociale medier. Altså indtage dem med måde, mener Jason Burton, der forsker i bl.a. dømmekraft og beslutningstagning, kollektiv intelligens og social computing.

- De sociale mediers algoritmer ser lige nu ud til at fodre brugerne med indhold, der svarer til junkfood, derfor må vi også se på dem, som vi ser på junkfood: Det smager godt, men vi ved, at det er dårligt for os i det lange løb, siger Jason Burton. Han står, sammen med forskere fra Technische Universität Dresden og Max Planck Institute for Human Development i Berlin, bag en undersøgelse af algoritmer på sociale medier, der viser, at man kan lave algoritmer, der har positive sociale effekter, og som gør en i stand til at træffe bedre beslutninger.

- Det kan virke indlysende, at man kan lave gode, når man kan lave dårlige, siger han, men tidligere undersøgelser har vist blandede resultater. Det handlede dog mest om en algoritme f.eks. kunne virke polariserende, desuden er de tidligere undersøgelser blevet til i samarbejde med sociale medie virksomheder, der jo har en tydelig interesse i resultatet. Et eksempel er en undersøgelse, hvor Meta var involveret og blev kritiseret, fordi det viste sig, at algoritmen var blevet ændret undervejs i undersøgelsen. Så der var tale om lidt af et ”tobacco moment”, siger han og henviser til tobaksindustrien, som var involveret i undersøgelser, der såede tvivl ved skadeligheden ved rygning. Jason Burton påpeger, at hans og hans kollegers undersøgelse er lavet i et kontrolleret miljø, og derfor mere valide.

Alternative algoritmer

Deres undersøgelse viser ganske enkelt, at man kan lave algoritmer, der har positive sociale effekter, og som gør en i stand til at træffe bedre beslutninger. 
- Vi arbejdede med to alternative algoritmer: En der er designet til at mindske polarisering, og en der er designet til at understøtte brugernes objektive viden. 
- I den første kategori stillede vi deltagerne spørgsmål som ”har religion været positivt for menneskeheden?” eller ”skal offentlige toiletter være kønsneutrale?”, hvor der ikke er noget rigtigt svar, men hvor de opslag, de får, kan være med til at forme ens holdning. Her fremhævede den alternative algoritme opslag, som i højere grad byggede bro mellem de forskellige holdninger, forklarer han.

I den anden kategori handlede det om objektiv viden og faktuelle spørgsmål, her spurgte de f.eks. deltagerne en måned før juli 2023, ”om juli ville blive den varmeste juli, der nogensinde var blevet observeret?” (det blev den, red.). Via algoritmen viste forskerne dem nuanceret indhold, der udfordrede deres overbevisninger og gjorde dem bedre i stand til at tage stilling. 
- Og det viste sig, at deltagerne blev bedre til at forudsige resultatet, mens dem med en algoritme svarende til de sociale mediers havde flere fejlagtige svar, siger Jason Burton, der mener, at selvom det måske ikke synes så betydningsfuldt for den enkelte, så kan det have stor betydning kollektivt, fordi det vil sprede sig som ringe i vandet, hvis flere af os får bedre forudsætninger for at træffe beslutninger, få viden og polariseringen vil mindskes.

Middleware 

Men hvordan får man så implementeret den type ”sunde” algoritmer, som de sociale medier umiddelbart ikke har nogen interesse i, fordi de ikke fastholder folk på samme måde som algoritmer, der er designet til at maksimere kliks og anden engagement?
- Det store problem er, at der ikke er nogen algoritme, der løser det hele. Nogle handler om at undgå polarisering og nogle handler om akkuratesse. Men en passende vej fremad baseret på vores resultater, er at give kontrollen til brugerne. Man taler allerede om forskellige løsninger i USA - en form for middleware, der er mellemled mellem platform og menneske. Og her kommer de ”sunde” alternativer til de nuværende algoritmer ind i billedet. 

På den måde kunne en løsning kunne være at adskille platformene fra algoritmerne og lade brugerne vælge, hvordan deres feed skal sammensættes. 

- Man kan forestille sig, at man kan vælge mellem forskellige algoritmer alt efter, hvad man har brug for. Hvis der for eksempel er et valg på vej, og man ønsker information, der kan hjælpe med at træffe et velovervejet og nuanceret valg, kan man vælge en algoritme, der er designet til netop det. Og hvis der er sket noget tragisk i verden, kan man vælge en algoritme, der er designet til at bygge bro mellem mennesker, frem for en algoritme, der er kendt for at forstærke polariseret indhold, forklarer Jason Burton. Han ser samtidig også gerne, at regulering af sociale medier spiller en større rolle i fremtiden. Han nævner bl.a. EU’s Digital Services Act, hvor det fremgår, at der skal være gennemsigtighed om, hvilke kriterier, der er for det indhold brugerne får vist. 
- Jeg tror på et samspil mellem bottom up og top down. Vi er nødt til at give brugerne valgmuligheder og åbne op for mere markedskonkurrence, men det bør suppleres med regulering, siger han.