5 råd til ikke at lade bekymringer få overtaget
Pia Callesen er psykolog med speciale i metakognitiv terapi og arbejder med, hvordan man tackler bekymrende tanker og frygt.
Du kan træne dig selv i ikke at lade frygten for fremtiden fylde, f.eks. tanker om, hvad AI kan betyde for din arbejdssituation, siger psykolog Pia Callesen.
1. Husk at meget frygt opstår i dine egne tanker
Vi får tanker hele tiden, og hvis vi holder fast i de negative og virkelig grubler og dvæler ved dem, får vi det dårligt, og det kan f.eks. udløse angst og stress. For nogle kan grublerierne blive meget intense og foregå i flere timer om dagen eller det sker om natten, hvor man ligger vågen med svedeture og hjertebanken. Derfor har det stor betydning for ens angst- og stressniveau, at man holder op med overdrevent grubleri. Det gælder uanset, om man bekymrer sig om konsekvenserne af AI, klimaet eller noget tredje.
2. ”Tyg” ikke på tankerne
Du kan betragte dine tanker som sushi på et sushibånd. De kommer hele tiden, men du behøver ikke tage dem af båndet og tygge på dem, du har muligheden for at lade dem passere. Begynder du derimod at vende og dreje den enkelte trigger-tanke (altså en tanke, der udløser grubleri - f.eks. om AI kan overtage dit job), fører det blot til stress og handlingslammelse. Du kan se trigger-tanken som et myggestik. Hvis du lader være med at klø i det, stopper det med at klø efter kort tid, men begynder du at klø, bliver det værre og værre og til sidst kommer der et sår.
3. Start i det små
For mange lyder det umuligt, ikke at hoppe med på de tanker, der kommer. Og det er også noget, der skal trænes. Du kan starte i det små og øve dig på mindre intense trigger-tanker end f.eks. hvilke konsekvenser AI får for din fremtidige jobsituation. En øvelse er, hvis du under et møde begynder at spekulere over, hvad du skal lave til aftensmad, kan du sige til dig selv, at du ikke behøver at tænke på det nu og så vende dit fokus tilbage til mødet. På den måde opdager du, at det rent faktisk kan lade sig gøre at lade dine tanker passere.
4. Sæt tid af til at gruble
En idé kan også være at sætte et tidsrum af på dagen til bekymring. Det kan f.eks. være hver dag mellem kl. 17 og 17.30. Hvis du så bliver ramt af en trigger-tanke uden for det tidsrum, kan du sige til dig selv: ”det behøver jeg ikke tænke på nu. Det kan jeg tænke på kl. 17”. Det styrker også tilliden til, at det rent faktisk kan lade sig gøre at stoppe grubleriet. Og nogle gange sker der så det, at tankerne og frygten lægger sig, og at man så helt glemmer at bekymre sig, når klokken bliver 17, og så må man vente til næste dag kl. 17.
5. Tænk og kom videre
Nogle gange er der selvfølgelig tanker, der er værd og helt nødvendige at tænke over. Er der f.eks. en reel risiko for, at dit job snart bliver overtaget af en AI, så må du overveje, hvordan du tackler det. Skal du f.eks. spørge din chef om efteruddannelse, søge et andet job eller tage en ny uddannelse? Og så lave en plan ud fra det, du beslutter. Det kan du gøre i den tid, du har sat af til at gruble. På den måde undgår du at bruge flere timer om dagen på at gå med negative tanker, og du får handlet på det, hvis det er nødvendigt.
Om Pia Callesen og metakognitiv terapi
Pia Callesen er psykolog, forfatter til en række bøger, bl.a. ”Grib livet - slip angsten”, ”Lev mere - tænk mindre” og senest ”Ro i hovedet”, og snart aktuel med foredragsturneen ”Midt i en bekymringstid”. Hun har speciale i metakognitiv terapi, der fokuserer på, hvordan vi forholder os til vores tanker, fremfor indholdet af dem. Tanken bag er, at bl.a. stress, angst og bekymringer ofte vedligeholdes af overdreven tænkning og grubleri, men at tanker (også de negative og potentiel angstfremkaldende) er normale og ufarlige i sig selv og man kan træne ikke at følge dem.
