Verdensmarkedet mangler raps, men dansk produktion bliver næppe udvidet

Tørke i Canada i 2020-2021 førte til et fald i udbyttet af raps på en tredjedel. Men Danmark kan ikke udfylde det stigende behov, da det er begrænset, hvor meget dansk rapsproduktion kan øges. © Colourbox

Regner Hansen, freelancejournalist
Del artikel:

Krav om efterafgrøder og afstand i sædskifte i landbruget sætter rammer for det danske areal med raps til rapsolie. Og det er uanset den høje pris på olie fra rapsen.

Mens danske landmænd kan glæde sig over en usædvanlig høj pris på raps på grund af global mangel på planteolie, er der ingen udsigt til en markant stigning i den danske produktion. Der simpelthen naturlige rammer for, hvor meget der kan dyrkes på landbrugsjord herhjemme.

Det forklarer Erik Tybirk. Han er ejer af virksomheden Knold & Top, som gennem over 25 år har haft fokus på rapsdyrkning og -forædling.

”På grund af de nuværende krav om efterafgrøder er der ikke plads til mere end et langsigtet gennemsnit på cirka 180.000 ha vinterraps i sædskiftet, da der helst skal være fem år mellem to rapsafgrøder,” oplyser Erik Tybirk.

Rapsolie kan i princippet fint erstatte andre vegetabilske olier, og rapsolie anses ernæringsmæssigt som en af de sundeste olier til menneskeføde. Ydermere er smagen af bitterstoffer elimineret i raffineret rapsolie.

© Colourbox

Udbyttet er steget

Rapsdyrkningen i Danmark skiftede gradvist omkring 1990 fra vårraps til netop vinterraps, som giver et højere udbytte. Det dyrkede areal med raps har svinget mellem 150.000 ha og 200.000 ha årligt.

Den stigende verdensmarkedspris kan være med til at forklare et dyrket areal i Danmark på 162.000 ha i 2021 sammenholdt med 146.000 ha i 2020, men i 2019 var arealet på 166.000 ha. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Høstudbyttet af raps var ifølge Danmarks Statistik på 729.000 ton i 2019, 560.000 ton i 2020 og 651.000 ton i 2021.

Både arealet med raps og udbyttet ventes til at blive noget højere i 2022. Arealet er sat til 198.000 ha af COCERAL – den europæiske sammenslutning af nationale organisationer for handel med afgrøder – og udbyttet til 792.000 ton.

Men set over tid skal rapsproduktionen holde sig i det traditionelle leje.

”I modsat fald er der stor risiko for opbygning af svampesygdommen kålbrok. Og selv om der nu findes rapssorter, som er tolerante over for kålbrok, ville et tæt sædskifte få udbyttet til at falde betragteligt på grund af denne sygdom,” siger Erik Tybirk.

Han tilføjer, at kun ved omlægning af landbrug fra kvægavl til planteavl – eller ændring i reglerne om efterafgrøder – vil den danske rapsdyrkning kunne forventes at blive øget væsentligt sideløbende med mere dyrkning af korn.

To tredjedel af rapsen ender i diesel

Forarbejdningen af raps i Danmark domineres af tre oliemøller, som desuden importerer rapsfrø til formålet. Lidt under en tredjedel omdannes til madolie og indgår fortrinsvis i fødevareproduktion.

”Vi afsætter rigtig meget til smørbare blandingsprodukter, margarine og mayonnaise. Det er primært i Danmark, men også i dele af Skandinavien,” siger Ingolf Nielsen, direktør i oliemøllen DLG Food Oil.

”Vi kan mærke forsyningskrisen derved, at vi får henvendelser fra kunder, der ønsker at købe rapsolie, fordi de ikke kan skaffe tilstrækkeligt solsikkeolie. Men vores kapacitet er fuldt udnyttet,” siger Ingolf Nielsen.

Lidt over to tredjedele af rapsen i Danmark raffineres til biodiesel, som blandes i fossil dieselolie og sælges i Skandinavien. Meget af denne biodiesel er et biprodukt ved fremstillingen af proteinholdige foderkager til kreaturer.

}