Derfor stortrives pollen i storbyerne og knuselsker klimaforandringer

“Når forårssolen skinner, lever jeg”, afslutter Benny Andersen sit digt “Hilsen til forårssolen”. 

For cirka én million danskere er livet om foråret dog ingen dans på nyudsprungne roser.

En sjettedel af befolkningen lider nemlig af pollenallergi og bruger uger og måneder i forårs- og sommersæsonen på at bekæmpe naturens usynlige “fjender” med øjendråber, næsespray og bjerge af snotpapir. 

Men hvordan kan et mikroskopisk pollenkorn gøre så stor skade på menneskekroppen?

Hvorfor er der kommet flere pollenallergikere?

Og hvad kan både du og din arbejdsplads konkret gøre for at lindre din pollenallergi i hverdagen? 

Det kan du altsammen blive klogere på i denne artikel. 

Men lad os starte med at sætte artiklens usynlige hovedperson under lup:

Hvad er pollen overhovedet for en størrelse? Hvorfor er der kommet mere af den? Og hvorfor stortrives den i storbyerne? 

Hvad er pollen?

Pollen betyder “støv” på latin og er det blomsterstøv, som en plante sender ud i naturen for at formere sig.

På ryggen af insekter eller med vinden som transportmiddel indfanges pollen af støvfanget og transporterer sig vej ned i frøfanget – planters svar på dyrenes ægceller – hvorfra et nyt frø får liv.  

Pollen, der spredes via insekter, er klistret og indeholder meget protein og fedt, som gør det attraktivt at spise for insekterne, mens de transporterer “varen” fra blomst til blomst.

Pollen fra de insektbestøvede planter er tungere og giver sjældent allergi.

Luftbåren pollen er mindre og produceres i langt større mængder, fordi chancen for at ramme en anden plante er så meget mindre. Og det er de vindbestøvede pollen, som primært er allergifremkaldende.

Hvornår er der mest pollen i luften?

Pollen trives bedst i lunt og tørt vejr. Hvis temperaturerne er for høje, bliver pollen brændt af.

Og når det regner, virker det som et rensende brusebad for luften. Pollen bliver skyllet ned på jorden igen af nedbøren.

Planterne frigiver desuden heller ikke ny pollen, når det regner.

Regnen er dog ikke altid pollenallergikerens ven.

Tordenvejr med kraftig regn kan nemlig slå pollenkornene i stykker, så hundredvis af stivelseskorn frigives.

Stivelseskorn indeholder de allergener, som allergikerne reagerer på.

Kornene er så små, at de kan trænge dybt ned i lungerne og give alvorlige astmaanfald, hvis man også lider af astma.

Hvornår starter pollensæsonen?

Pollen kommer fra birk, el og hassel i foråret.

Om sommeren er det græspollen, der regerer luftrummet. Og sidst på sommeren overtager bynke og skimmelsvamp. 

Pollensæsonen starter normalt i februar og varer frem til september.

 Vind og vejr spiller dog en afgørende rolle for, hvornår pollensæsonen præcist begynder.

Er vinteren mild, kan pollensæsonen starte allerede i januar.

En lang sommer kan samtidig betyde, at pollensæsonen strækker sig helt frem til oktober.

Med Astma og Allergi Danmarks pollenkalender kan du se hvilke pollen, der er til stede i Danmark i de enkelte måneder.

Farverne i pollenkalenderen viser koncentrationen af pollen i luften.

Jo mørkere farven er, jo højere er pollentallet. Afhængig af din allergi kan du se, hvilke pollen er almindelige for de forskellige måneder:

Har vi fået mere pollen?

Mængden af pollen i luften er steget markant de seneste 10-15 år, og sæsonerne for pollen er også blevet længere end tidligere.

Det viser tal fra bl.a. Astma og Allergi Danmark.

Stigningen i pollen skyldes temperaturstigninger forårsaget af klimaforandringer.

Når vejret bliver varmere, begynder træer og planter at blomstre tidligere på året.

 Længere perioder med varme kan samtidig medføre mere pollen i luften.

Sammenlignet med perioden 1985 til 2009, er sæsonen for fx. græspollen blevet 18 dage længere.

Samtidig er mængden af græspollen i luften steget med 19 pct. 

Hvad er pollenallergi?

Pollenkorn, der er små nok til at blive båret af vinden, finder vej ind i din krop via slimhinderne i næsen, øjnene eller lungerne.

Når pollen trænger ind i kroppen, går immunforsvaret i gang med at identificere dem.

Allergi opstår, fordi immunforsvaret fejltolker de ufarlige pollen, som noget, der skal bekæmpes som en sygdom.

Immunforsvaret bekæmper pollen ved at udsende histamin fra de såkaldte mastceller, der særligt findes i huden samt i slimhinderne i øjne, næse og lunger.

Der altså ikke pollen i sig selv, der giver rindende øjne og løbende næse, men immunsystemets, der forsøger at bekæmpe pollen som var den en sygdom. 

Hvorfor er pollenallergi værst i byerne?

Umiddelbart skulle man tro, at pollenallergi slår mest ud, når man befinder sig i naturen, hvor der er masser af træer, planter og græs.

Men forskning viser faktisk, at pollenallergi er værst i byerne.

Byer er ofte et-tre grader varmere end de omkringliggende landområder. Det skyldes tæt bebyggelse samt øget varme fra trafik og bygninger.

Desuden er der mere CO2 i byen, end der er på landet. Og jo mere CO2, der er i luften, desto bedre vokser planterne også.

I mange byer har man også valgt ikke at vedligeholde græsarealer, og der findes stadig mange birketræer i og omkring landets boligområder, hvilket bidrager til de øgede pollenmængder.

Forskning viser, at pollen i byerne bliver mere aggressive i områder med høj luftforurening.

Det skyldes, at luftforureningspartikler, som fx. NOx og ozon påvirker allergenerne i de enkelte pollenkorn.

De individuelle pollenkorn udvikler sig altså til en slags hyper-pollen i byerne, hvilket betyder, at mennesker med pollenallergi kan føle sig mere syge, hvis de bliver ramt af netop de pollenkorn.

Hvor kan jeg tjekke pollental henne?

I pollensæsonen offentliggøres dagens pollental hver dag.

Pollentallet angiver, hvor mange pollen der er registreret i en kubikmeter luft det foregående døgn 15 meter over jorden.

Der bliver talt pollen fra såkaldte pollenfælder fra København og Viborg.

Se Dagens Pollental på Astma og Allergi Danmark.

Pollentallet giver dog kun et ret upræcist øjebliksbillede. Men snart kan pollenallergikere følge pollenniveauer næsten i realtid.

I samarbejde med Astma og Allergi Danmark udvikler den verdensførende danske pollenforsker Carsten Ambelas Skjøth en ny avanceret pollentæller, der gør det muligt at få pollental på timebasis. 

"Den medicin, man tager mod pollenallergi, virker bedst et par timer efter, man har indtaget den. Derfør bør den også tages, inden pollenniveauet topper. Og det kan vores nye pollentæller hjælpe med og dermed skabe en forbedret livskvalitet for mange,” siger Carsten Ambelas Skjøth. 

Læs: AI-drevet pollentæller kan komme én million pollenallergikere til undsætning