Fremtidens storbyer skal omfavne naturen – ikke være i opposition til den

Kom til DM Bio Live om borgerinddragelse og forvandling af byer

”Hvor vores forfædre hentede inspiration i naturens elementer, må vi finde vores inspiration i den helt nye, mekaniske verden, vi selv har skabt – og som arkitekturen må være det smukkeste udtryk for.”

Sådan blev drømmen om fremtidens storbyer beskrevet i manifestet ‘Futuristisk arkitektur’ for mere end et århundrede siden. 

Manifestet blev udgivet i 1914 og var skrevet af den unge italienske arkitekt Antonio Sant’Ella og Filippo Tommaso Marinetti – grundlægger af den kunstneriske og politiske bevægelse futurismen. 

”Vi må opfinde og genopbygge den futuristiske by efter forbillede af et enormt, travlt skibsværft – hvor alt er smidigt, bevægeligt og dynamisk,” stod der bl.a.

Visionen i manifestet var altså klar: Fremtidens byer skulle designes som velsmurte og hypermoderne maskiner, der omfavnede teknologier, stål og beton.

Naturen derimod blev betragtet som byens antitese – og som noget, der skulle kontrolleres, udnyttes ressourcemæssigt og i sidste ende besejres. 

I dag kan vi konstatere, at de italienske futuristers vision for fremtidens storbyer i det store hele blev til virkelighed. 

Men tiden er kommet til et nyt manifest for fremtidens byer, der genetablerer forbindelsen mellem natur og mennesker og ikke bekæmper naturen, men tilpasser sig den. 

Det mener Nikolaj Sveistrup, stifter af virksomheden Urban Agenda, som arbejder med såkaldt regenerativ byudvikling. 

Regenerativ byudvikling går ud på at omdanne byggerier og byer i det hele taget til aktivt at bidrage til at genoprette økosystemer og derigennem styrke både miljø og samfund.

“At regenerere betyder ikke udelukkende at reducere allerede eksisterende skader, men at genskabe og forny. Vores storbyer er en gigantisk belastning for klimaet og miljøet, og derfor skal vi gentænke de eksisterende systemer, der driver byens puls – fra mad, vand og varme til transport og byggerier,” siger han.

Arkitekter, byplanlæggere og politikere kan med fordel skæve til Singapore for inspiration, mener Nikolaj Sveistrup. 

Her, i den tætbefolkede asiatiske østat, hvor fem mio. mennesker lever sammen på et areal som Bornholm, vokser et bud på fremtidens by nemlig frem i disse år.

I Singapore er naturen vævet ind i byens struktur.

Få skridt fra byens butiksstrøg Orchard Road kan man gå under et tropisk løvtag blandt makakaber, følge en sommerfuglesti mellem skyskrabere eller se guldsmede i alverdens farver danse over engene i Jurong Lake Gardens.

De grønne netværk gør mere end at forskønne byrummet i Singapore – de renser luft og vand, og gør byen mere modstandsdygtig over for klimaforandringer i form af tørke og oversvømmelser. Desuden renser de deres spildevand og genbruger det i stedet for at tære på naturens ressourcer.

Borgerne skal medskabe fremtidens byer

Alt hvad vi bygger – hvad enten der er tale om bygninger, uderum eller infrastruktur – skal øge naturværdien og den biologiske diversitet i byen for at skabe en harmoni.

Sådan lyder Nikolaj Sveistrups overordnede vision for fremtidens byer. 

Skal den vision blive til virkelighed, bør naturen indtænkes i byplanlægningen fra starten af – og borgerne skal blive aktive medskabere af fremtidens byrum.

“Der bliver talt meget om borgerinddragelse. Men vi skal i langt højere grad have mere fokus på borgerdeltagelse. I begrebet borgerinddragelse ligger det implicit, at man fra kommunens side siger: ‘Her har vi en plan for byudvikling, og nu vil vi gerne høre, hvad I synes om den'. Men den går ikke. Vi skal have borgerne helt frem i processen, så de kan blive aktive skabere af visionerne for fremtidens byer,” siger Nikolaj Sveistrup

Kommunerne kan få hjælp til borgerdeltagelse af organisationer som We Do Democracy, der har mange års erfaring med borgerdeltagelsesmetoder, og facilitering af borgersamlinger og borgerting. 

De tager bl.a. udgangspunkt i 11 principper som OECD har udviklet for, hvordan borgerinddragelsesprocesser gennemføres bedst muligt, som kommuner med fordel kan læne sig op ad. 

“We Do Democracy laver virkelig mange fede ting, der gør en forskel, herunder deres fokus på udviklingen af det deliberative demokrati,“ siger Nikolaj Sveistrup.

Han er særligt begejstret for We Do Democracys såkaldte 'Demokratifitness'. 

“Her får borgerne styrket deres demokratimuskler og alle de kompetencer, som man skal have for at agere i et moderne demokrati – noget vi alle kan trænge til,“ siger han. 

Prøv demokratifitness ved DM Bio Live 26/11