Sebastian Mernild om klimatilpasning: “Det er bydende nødvendigt at få gjort vejen mellem viden og praksis kortere”

Kom til konferencen DM Bio Live om forvandling af byer

Den 20. oktober 2023 raserede en af de værste stormfloder i nyere tid Danmark. 

Sommerhuse blev oversvømmet, lystbåde blev smadret til pindebrænde og adskillige diger blev beskadiget. Skaderne blev anslået til at ende over én mia. kr. 

Stormfloden blev kategoriseret som en såkaldt 100-årshændelse – altså en begivenhed, der statistisk set kun sker en gang hvert hundrede år. I fremtiden skal vi dog vænne os til, at hændelser som disse sker langt hyppigere. 

DMI’s klimaatlas forudser, hvordan forskellige scenarier for udledningen af drivhusgasser påvirker fremtidens klima i Danmark frem mod år 2100.

Og med den kurs vi har nu, vil såkaldte 100-årshændelser gå fra at være noget, som vi har hvert hundrede år, til noget som finder sted hvert andet eller tredje år, viser tallene.

“Så længe vi ikke får bugt med den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren, vil klimaforandringerne kun accelerere – og vi vil kigge ind i et klima, der bliver varmere, vildere og voldsommere,” siger Sebastian Mernild.  

Sebastian Mernild er professor i klimaforandringer og glaciologi, og han har fra 2009 til 2023 været medforfatter på FN’s klimarapporter.

Derudover leder han klimacenteret SDU Climate Cluster, der skal fremme tværfaglighed inden for den klimarelaterede forskning på SDU og med omverdenen – og derigennem forsøge at øge hastigheden af den grønne omstilling.

“I min optik går alting for langsomt,” siger Sebastian Mernild med et smil, men slår hurtigt alvoren i sit udsagn fast: 

“Skal man være lidt grov, går vi ind i fremtiden med bind for øjnene. Vi er slet ikke rustet til at håndtere en ny stormflod af samme kaliber, som den, der ramte os i 2023 – hverken når det kommer til klimatilpasningsløsninger eller vores beredskab.”  

Kystnære købssteder risikerer at drukne

Danmark står overfor adskillige klimaudfordringer, men Sebastian Mernild er mest bekymret for det stigende havniveau, der står til at stige med adskillige meter omkring Danmarks 8.800 km lange kystlinje. 

Havvandet kan fx stå 7, 13 eller 16 meter højere, når man ser helt frem til fx 2250 eller 2300. 

“Medmindre vi finder ud af, hvordan vi skal tilpasse os og beskytte os mod klimaforandringerne, kan vi sandsynligvis godt vinke farvel til idylliske kystnære købssteder som fx Kerteminde og Kalundborg,” siger han og fortsætter:

“Ligesom vi i disse år putter flere penge i forsvaret, fordi der er en stigende trussel udefra, bør vi også allokere flere penge til at håndtere truslen fra havet.”

Derfor glæder det også Sebastian Mernild, at der i regeringens seneste finanslovsforslag er afsat 900 mio. kr. til at sikre hurtigere og bedre kystbeskyttelse. Dette er dog kun en mindre dråbe ift. de udfordringer vi kommer til at se.

Midlerne skal bl.a. gå til miljøundersøgelser, planlægning af et kystsikringsprojekt i hovedstaden og til et helbredstjek af de danske diger.

Sebastian Mernild savner dog en mere klar strategi og køreplan for det fremtidige arbejde med kystsikringen, så pengene bliver brugt mest fornuftigt. 

“Skal vi bygge flere diger og sluser? Og i så fald, hvor skal de bygges henne? Hvilke kystområder er mest kritiske? Og er der steder, hvor vi kan tænke vandet ind i vores byer og landskaber frem for at holde det ude? De spørgsmål skal vi have besvaret – og det kan kun gøres i tæt samarbejde med kommunerne, borgerne og forskningsinstitutionerne,” siger han.  

EU-klimaprojekt sætter borgerne i centrum

Netop borgernes perspektiv på klimatilpasningsløsninger til fremtidens stormfloder, som den vi oplevede i 2023, er fokus i projektet ClimateBlue, som Sebastian Mernild og SDU Climate Cluster står i spidsen for.  

ClimateBlue med en projektstørrelse på 27 mio. kr. er støttet med 17 mio. kr. fra EU’s Interreg Deutschland-Danmark-program og skal gennem borgerinddragelse på tværs af landegrænserne belyse udfordringer og muligheder ved sameksistensen med havet.

I Danmark indgår de fem kommuner Haderslev, Kolding, Middelfart, Guldborgsund og Vejle i projektet.

“Med ClimateBlue vover vi os ud på den tynde is og tager hul på samtalen om, hvordan vi samskaber et fremtidigt samfund, hvor vandet vil ændre landkortet, som vi kender det i dag. Det er vores ambition med projektet at levere indsigter, viden og input til udvikling af lokale, regionale og nationale langsigtede strategier for kysttilbagetrækning. Og til at gøre det, har vi brug for borgernes input og aktive deltagelse,” siger Sebastian Mernild og fortsætter: 

“Skal vi løse problemerne med kystsikring og klimatilpasningstiltag, nytter det ikke, at byrådene presser nogle løsninger ned over hovedet på borgerne. Tværtimod skal borgerne i langt højere grad inddrages i processerne helt fra starten af.”  

Hvordan borgerinddragelse konkret skal masseres ind som gængs praksis ude i kommunerne, skal Sebastian Mernild og hans kollegaer hjælpe med at finde svarene på.

“Jeg er leder af projektet, og sammen med et hold af forskere, der bl.a. tæller eksperter inden for borgerinddragelse, skal vi besøge kommunerne. Vores opgave er bl.a. at hjælpe dem med at facilitere de rette fora og mødesteder, hvor borgere og andre interessenter kan dele erfaringer, input og stille spørgsmål om kysttilpasning,” siger han. 

Når borgerne er blevet inddraget og hørt, og kommunen har fået skabt et solidt overblik over deres specifikke udfordringer med kystsikring, tager Sebastian Mernild og hans kollegaer over. For en stund. 

“Vi forsker i de konkrete problemstillinger ift. kystsikring, som kommunerne i samarbejde med bl.a. borgerne og andre interessenter har kortlagt for os. Lad os sige, at vi har at gøre med et specifikt strandområde. Hvad giver så mest mening at gøre set ud fra et naturperspektiv, når vi taler om havstrømme, sedimentation og sedimentbevægelse. Det spørgsmål – og mange andre – forsøger vi at give et fagligt objektivt svar på, hvorefter vi i samarbejde med kommunen drøfter og samarbejder om en handlingsplan,” siger klimaforskeren.