Spring menu over

Sådan kan din arbejdsplads hjælpe dig med pollenallergi

COLOURBOX38486942

Foto: Colourbox

Arbejdsmiljø Andreas Ebbesen Jensen, journalist, DM Bio
Del artikel:

Hvad er dine rettigheder som ansat, når du er lagt ned af pollenallergi? Og hvad kan du i fællesskab med din arbejdsgiver gøre for at mindske generne på arbejdspladsen? Det svarer DM’s arbejdsmiljøkonsulent Søren Bjerregaard Kjær på.

For den ca. million danskere, der lider af pollenallergi, kan arbejdsdagen være en pinsel at komme igennem.

Snotnæse, røde øjne og hovedpine harmonerer bare ikke særlig godt med storrumskontorer og kollegialt snak ved kaffeautomaten.

DM Bio har talt med DM’s egen arbejdsmiljøkonsulent Søren Bjerregaard Kjær om, hvad du kan kræve af din arbejdsplads, når du er lagt ned af pollenallergi.

"Pollenallergi ligger uden for arbejdspladsens kontrol. Det er jo ikke muligt at fjerne pollen fra luften. Men arbejdspladsen kan godt tage en række foranstaltninger, der gør arbejdet for den høfeberramte medarbejder så skånsomt som muligt," siger han.

Tag kontakt til arbejdsmiljørepræsentant eller din leder og læg kortene på bordet: Fortæl, hvor hårdt ramt du er af pollenallergi

Søren Bjerregaard Kjær, arbejdsmiljøkonsulent hos DM

Ligger dit kontor lige ud til en græsplæne eller en masse birketræer, som udløser din pollenallergi, kan det afhjælpe at blive flyttet til et nyt kontor i pollensæsonen, hvor medarbejderen ikke er lige så udsat.

Står der blomster eller lignende på kontoret, som udsender pollen, kan disse med fordel også fjernes. Det vigtigste er, at du som ansat fortæller om problemet, slår Søren Bjerregaard Kjær fast.

"Tag kontakt til arbejdsmiljørepræsentant eller din leder og læg kortene på bordet: Fortæl, hvor hårdt ramt du er af pollenallergi. Så kan I i fællesskab planlægge, hvad der konkret kan gøres for, at du kan arbejde under mere optimale forhold," siger han.

Nogen mennesker er så hårdt ramt af pollenallergi, at de er ude afstand til at arbejde.

Og så er man i sin gode ret til at melde sig syg og evt. indhente en lægeerklæring, slår Søren Bjerregaard Kjær fast.

"Pollenallergi er jo i værste fald en sygdomstilstand, som kan kræve en sygemelding. Og du er ikke forpligtet til at oplyse om din sygdom, før du er klar til at drøfte sygdommen med din leder," siger han.

Søger du job, og lider af kraftig allergi, skal du være opmærksom på at du kan være forpligtet til at oplyse din arbejdsgiver om det.

Du kan læse mere om det her, hvor du også får viden om, hvordan du italesætter det overfor en arbejdsgiver: Sådan fortæller du en kommende arbejdsgiver om sygdom.

Sådan reducerer du pollen på arbejdspladsen: 

  • Undersøg om du kan arbejde hjemme på dage, hvor symptomerne er værst.
  • Luft ud morgen og sen eftermiddag i pollensæsonen. Der er flest pollen i luften midt på dagen.
  • Monter pollenfilter i ventilationsanlægget, hvis kontoret har mekanisk ventilation.
  • Hold godt rent – pollen, kemi og husstøvmider kobler sig til støvet.
  • Fæld evt. pollentræer (Birk, El, Hassel og Elm) i området – og plant i stedet nye træer, der er bestøvet af insekter (frugttræer, nåletræer, Lind, Røn, Syren m.fl.). Nogle kommuner har retningslinjer for dette – bl.a. Aarhus, København, Herning og Fredericia.
  • Skemalæg græsslåning på tidspunkter, hvor det generer mindst – altså gerne uden for arbejdstid eller på aftalte dage, hvor den berørte medarbejder arbejder hjemmefra.

Kilde: Arbejdstilsynet

COLOURBOX66950357

Derfor stortrives pollen i storbyerne og knuselsker klimaforandringer

Getty Images Vzcgwt7ff1u Unsplash Web Edit

Skarp pris på forsikringer

Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand

Tjek din løn
Får du den rigtige løn?

Brug DM's lønberegner og få svar nu