Biomasse fra skov kan gavne både klima og biodiversitet – men det kræver at vi tænker os om

Skovdrift og biomasse

© Peter Leth-Larsen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Andreas Ebbesen Jensen, journalist i DM Bio
Del artikel:

Når biomasse høstes i skovene kan det gå ud over både biodiversitet og klima. Men sådan behøver det ikke være. Det mener Anders Tærø Nielsen, der har forsket i skovdrift og CO2 ved KU. “Hvis vi og arbejder klogt og målrettet kan der skabes positive synergier mellem skovdrift, CO2-reduktion og biodiversitet”, siger han.

Biomasse er en vigtig komponent i den grønne omstilling i hele verden, men i Danmark er den særligt afgørende. 

Vi er et af de EU-lande, der anvender mest biomasse pr. indbygger til energiformål, og langt størstedelen af den samlede biomasse kommer i form af brænde, skovflis og træpiller fra træer. 

Ifølge Energistyrelsen brænder danske el- og fjernvarmeværker ti gange så meget træ af i dag, som tilfældet var det ved årtusindeskiftet.  

Det er godt for Danmarks klimaregnskab, men ikke nødvendigvis en gevinst for den globale CO2-reduktion. 

Godt to tredjedele af det totale forbrug af træpiller, træflis og brænde i Danmark er nemlig importeret fra udlandet.  

Og den negative CO2-effekt, som det importerede træ til afbrænding har globalt set, fremgår ikke i de danske klimaberegninger – hvilket bl.a. er blevet kritiseret i Klimarådets seneste Statusrapport 2024 

Import af biobrændsel
Importen af det samlede forbrug af træbrændsler til produktion af el og varme i Danmark er baseret på indberetningsdata fra Energistyrelsen samt importdata fra Danmarks Statistik. Fordelingen er baseret på vægt. © Energistyrelsen

Anders Tærø Nielsen er uddannet fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet med primært fokusområde i skoves påvirkning af CO2-balancen. 

Og han er enig i, at Danmark bør skrue ned for den massive import af træbrændsel til biomasse fra udlandet og i stedet prioritere at høste mere biomasse lokalt - med højere omtanke.  

“Når vi importerer biomasse fra udlandet, ved vi ikke, hvor meget den boner ud på det samlede CO2-regnskab. Derfor bør vi også skrue ned for importen og i højere grad prioritere at fremskaffe biomassen lokalt. Det kræver dog, at vi får et bedre overblik over, hvilken biomasse, der er til rådighed lokalt - og vigtigst af alt prioriterer at få så sund en biomasse som muligt,” siger Anders Tærø Nielsen.  

Små træer giver sund biomasse

Men hvad er sund biomasse egentlig for en størrelse?  

Som tommelfingerregel er det den, der består af restprodukter fra skovdriften, forklarer Anders Tærø Nielsen. 

"Når man fælder træer til tømmerproduktion vil der altid være restprodukter. Det kan være i form af hugstaffald, små træer, som ikke kan komme på et savværk, eller træer, man tager ud for at give plads til gavntræ."

"Hvis træet alligevel var blevet brændt af i skoven efter afdriften, er der stort set ingen klimaeffekt af at bruge det som bioenergi," siger han.  

Generelt er biomassen også mere bæredygtig, jo mindre træet er. Små træer har ikke samme biodiversitetsværdi som store træer. Samtidig har de en langt hurtigere nedbrydning ude i skoven – dvs. de rådner meget hurtigere.  

"Så forskellen på at bruge disse træer til biomasse eller lade dem rådne ude i skoven er relativ lille, og så får du en lille kulstofgæld," forklarer Anders Tærø Nielsen.

Der er også store træer, som ikke kan komme på savværket, fx et stort bøgetræ på 50-70 cm i diameter med store knuder på stammen. Her vil det oftest give god mening at lade træet blive i skoven og rådne, da det har en stor biodiversitetsmæssig værdi, forklarer Anders Tærø Nielsen. 

"Sådan en rådden træstamme er jo guf for biller, svampe og insekter. Og det er de overvejelser, vi i højere grad skal blive bedre til at have med os, når vi laver skovdrift," siger han.  

Skovbrugskonferencen 2024

Vil du høre mere om kulstofgæld, god og dårlig biomasse og synergier mellem biomasse og biodiversitet? 

Så meld dig til Skovbrugskonferencen 2024, der løber af stablen torsdag den 3. oktober i Vingsted.  

Her optræder Anders Tærø Nielsen med oplægget 'Kulstofgæld og tilbagebetalingstider i skov for biomasse.'

Skovbrugskonferencen 2024 har også oplæg fra andre eksperter om alt fra kunstig intelligens som værktøj i skovdriften til skovlandbrug. 

Tilmeld dig Skovbrugskonferencen 2024 her 

 

Stort datagrundlag giver vigtig indsigt

Når et træ fældes og forvandles til biobrændsel eller byggematerialer, flyttes kulstof fra skovens lager til et lager uden for skoven.  

Afhængig af hvad træet bruges til, forgår kulstoflageret uden for skoven over tid og kulstoffet udledes til atmosfæren igen. Dermed sker der et tidsskifte i udledning af CO2.  

Dette kendes også som kulstofgæld.  

Kulstofgældens størrelse afhænger af selve skovforvaltningen samt hvad træet ville være blevet brugt til, hvis det ikke havde indgået i energiforsyningen, forklarer Anders Tærø Nielsen.  

Siden 2022 har han udarbejdet et såkaldt baggrundsnotat om biomassens klimaaftryk til Energistyrelsens 'Global Afrapportering'. 

"Det er det største datagrundlag for brugen af biomasse og dets effekt på klimaet i Danmark, ja måske i hele verden," siger han. 

Rapporten udkommer hvert år til april og skal synliggøre Danmarks globale påvirkning af klimaet på godt og ondt.  

Anders Tærø Nielsens opgave er at belyse, hvilken effekt brugen af biomasse har for klimaet på både kort og lang sigt.  

"Når vi beregner en biomasses kulstofgæld arbejder vi ud fra begreberne ‘Factual’ og ‘Counter Factual’. ‘Factual’ er det, der rent faktisk er sket med træet efter fældning. Altså, at det er blevet kørt op på en lastbil, hakket til flis og brændt af på et biomasseanlæg. ‘Counter factual’ er det, der ville ske med træet, hvis det ikke var blevet brugt til biomasse," siger han og kommer med et eksempel: 

"Hvis du rydder en hel skov med store træer, der har oplagret store mængder CO2, uden at genskabe skoven, står du tilbage med en meget stor klimagæld. I dette tænkte scenarie, vil brugen af biomasse være så “dyr” set i sammenhæng med klima, at brugen af biomasse er værre end fossile brændstoffer som kul."  

Biomasse nettoudledte 12 mio. ton CO2 i 2024  

Energistyrelsens seneste Global Afrapportering (2024) viser, at Danmarks forbrug af træbrændsler til produktion af el og varme i 2022 resulterede i en samlet faktisk bruttoudledning på 12,4 mio. ton CO2. 

Udledningen er forholdsvis ligeligt fordelt mellem forbruget af træpiller og træflis. 

Efterhånden som skovene optager det udledte CO2 og dermed modvirker nye udledninger i CO2 -regnskabet, går nettoudledningen af CO2 i atmosfæren mod nul: 

Efter ti år er mængden af CO2 i atmosfæren, der er knyttet til det konkrete forbrug i 2022, faldet til 6,6 mio. ton (et fald på 47 pct.), efter 20 år til 4,1 mio. ton (et fald på 67 pct.) og efter 30 år er nettoudledningen faldet til 2,7 mio. ton (et fald på 78 pct.). 81 år efter forbrugsåret er kun 1 pct. af de tidsafhængige biogene udledninger tilbage som et øget indhold af  CO2 i atmosfæren.

Når vi diskuterer biomasse vs. klima og biodiversitet bliver debatten ofte meget firkantet og forsimplet. Der fokuseres enormt meget på begrænsninger frem for muligheder

Anders Tærø Nielsen

Afsøg muligheder frem for begrænsninger

Når Anders Tærø Nielsen ikke knuser tal om biomasse for Energistyrelsen , arbejder han som skov- og investeringsdirektør ved Remixed Nature. 

Remixed Nature er et investeringsfirma bestående af bl.a. skovfagfolk og CO2-projektudviklingseksperter, som har en vision om at dyrke naturen og samtidig beskytte klimaet og biodiversiteten i stor skala. 

Biomasse, klima og biodiversitet behøver nemlig ikke være hinandens modsætninger.

"Når vi diskuterer biomasse vs. klima og biodiversitet bliver debatten ofte meget firkantet og forsimplet. Der fokuseres enormt meget på begrænsninger frem for muligheder. Og det er ærgerligt. Hvis vi tænker os om og arbejder klogt og målrettet kan der skabes positive synergier mellem skovdrift, CO2-reduktion og biodiversitet," siger Anders Tærø Nielsen. 

Det siger dog sig selv, at skovdrift og biodiversitet i nogle aspekter er hinandens modsætninger, slår Anders Tærø Nielsen fast.  

"Du kan jo ikke lave et flot overdrev og dyrke grantræer samtidig, ligesom du heller ikke kan etablere et stort og flot rewilding-projekt og samtidig have dyrket skov," siger han.  

I stedet for at fokusere på forskellene, bør vi dog i højere grad rette blikket mod synergierne, mener Anders Tærø Nielsen.  

"Et eksempel på gode synergier kunne være, at lade flere af de store, gamle træer i produktionsskovene få lov til at falde hen og rådne i skoven. Opbygge dødt ved og lukke grøfterne til, hvor der er store, værdifulde moser. Det kan lyde åbenlyst, men de her tiltag er historisk set ikke tænkt ind i skovdyrkning herhjemme," siger han og slutter:  

"Debatten om skovdrift og biodiversitet er kun baseret på begrænsninger, og det er enormt ærgerligt. Vi kunne få så meget mere ud af vores arealer, hvis vi satte os ned og afsøgte mulighederne for at fremme de her synergier i fællesskab."  

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje