Nu er der kommet kvælstofkrav til hver landmand – giver det afklaring?
Tre udtagningskonsulenter vurderer, om det giver mere klarhed og mindre usikkerhed efter offentliggørelsen af individuelle udledningsgrænser for arealerne. Især efter en regnefejl fra AU. Og hvad betyder det for processen i Grøn Trepart?
DM Bio har talt med tre af de udtagningskonsulenter, der arbejder med Grøn Trepart og dagligt rådgiver de landmænd, som bliver direkte påvirket af gødskningsloven og kvælstofkravene, der blev offentliggjort den 29. september.
”Da de endelige udledningsgrænser blev offentliggjort, forventede vi, at de enkelte lodsejere kunne begynde at planlægge og se, hvad reguleringen konkret betyder for deres bedrift."
"Planterådgiverne skulle sammen med de enkelte landmænd se på, hvordan de bedst muligt kunne leve op til de nye udledningskvoter og udarbejde deres mark- og gødningsplan for 2027.”
Sådan siger Anita Hingstman Rasmussen, der er fagkoordinator for vådområde- og lavbundsprojekter samt udtagningskonsulent hos Sagro i Sydvestjylland.
”På mange bedrifter i vores område vil det kræve store tilpasninger og ændringer i driften i forhold til det, landmændene har været vant til. Det kræver en omstilling, og det er derfor stadig for tidligt at sige, hvordan reguleringen vil blive modtaget af den enkelte landmand.”
Sagros planterådgivere gik i gang med at regne på de enkelte bedrifter, men kunne hurtigt konstatere, at der var fejl i tallene. Derfor kan de fortsat ikke lave endelige og retvisende beregninger eller færdiggøre mark- og gødningsplanerne for 2027.
Tilliden til systemet har lidt et alvorligt knæk
”Tiden løber, og frustrationen vokser blandt både kolleger og lodsejere, fordi vi fortsat afventer de endelige data. En del bedrifter har efterhånden fået beregnet konsekvenserne flere gange."
"Samtidig bliver det stadig mere presset at nå at udarbejde alle planerne til landmændene. De er derfor nødt til at begynde at lave dem på baggrund af de nuværende data, selvom vi ved, at de formentlig skal tilrettes senere,” fortæller Anita Hingstman Rasmussen.
En del marker er allerede blevet tilsået i løbet af efteråret. Det er sket uden sikkerhed for, om landmanden kan overholde den nye udledningskvote.
”Det er utilfredsstillende for både rådgiver og lodsejer ikke at vide, hvor man står. Det skaber et vanskeligt arbejdsmiljø, og jeg er også bekymret for, at tilliden til systemet har lidt et alvorligt knæk gennem hele dette forløb, som fortsat ikke er afklaret,” siger hun.
Der stadig mange andre uafklarede forhold. Det gælder fx de varslede kompensationer, hvor vi endnu ikke kender hverken beløbene eller den konkrete udmøntningAnita Hingstman Rasmussen, Sagro
Ønske om forudsigelig for at kunne planlægge
”Ud over, at vi fortsat afventer de endelige tal og tilpasninger af systemerne, er der stadig mange andre uafklarede forhold. Det gælder fx de varslede kompensationer, hvor vi endnu ikke kender hverken beløbene eller den konkrete udmøntning,” fortæller Anita Hingstman Rasmussen.
De uafklarede forhold og rammevilkår gør det svært for landmændene at lave langsigtede planer og investeringer for fremtiden.
Samlet set er Anita Hingstman Rasmussen derfor skeptisk over for, om de nye udledningsgrænser, der blev meldt ud den 29. september, skaber en klar vej frem for lodsejerne:
”Jeg forventer ikke, at de nye udledningsgrænser foreløbig vil løse den usikkerhed, der har præget forløbet. De skaber ikke den nødvendige forudsigelighed, som lodsejerne har brug for, hvis de skal kunne træffe beslutninger på længere sigt.”
Nogle troede, de var hårdt ramt – nu har det så vist sig, at det er endnu værreAnna Worm, Fjordland
Store kameler skal sluges for landmændene
”Nu begynder vi at nærme os noget, vi kan arbejde med, og derfra hjælpe landmændene,” siger Anna Worm, der er udtagningskonsulent og afdelingsleder i rådgivningsvirksomheden Fjordland, der dækker Nordvestjylland.
”Der bliver nogle store kameler at sluge for landmændene. Nogle troede, de var hårdt ramt – nu har det så vist sig, at det er endnu værre. Det bliver ikke sjovt for mine kollegaer at skulle viderebringe den besked – og selvfølgelig langt værre for de landmænd, der skal finde ud af, hvad der skal ske herfra.”
Anna Worm peger ligesom Anita Hingstman Rasmussen på, at der mangler afklaring af de mulige kompensationer:
”Det er nødvendigt at kende kompensationsniveauet for at vide, hvor man står. 15 pct. med brak eller græs betyder jo også 15 pct. færre dyr i stalden de fleste steder.”
Det er kun blevet svære at komme i mål
Mikael Kirkhoff Samsøe er udtagningskonsulent i Velas, som dækker store dele af landet. Han tror ikke, at nogen er helt kloge på, hvad der skal ske, trods offentliggørelsen af de individuelle tal for hver landmand.
”Lodsejerne er ikke afklarede, og jeg og andre kan endnu ikke svare på, om det er bedst at være i et udtagningsprojekt eller lægge arealer brak. Jordtype, markretention og vandopland har i den forbindelse stor betydning, så svaret vil være forskelligt fra bedrift til bedrift.”
”Der er altså ingen tommelfingerregel at rådgive ud fra.”
”Der er masser af usikkerhed, og det er ikke blevet lettere at lave projekter. Skal man have byttejord, skal det have samme retention og udlede det samme til vandoplandet. Jord er ikke længere bare jord, så det er kun blevet sværere at komme i mål,” vurderer han.
AU retter i beregninger, efter SEGES havde påpeget fejl
Efter offentliggørelsen den 29. september af de individuelle kvælstoftal, opstod forvirring om tallenes troværdighed.
SEGES Innovation betvivlede nogle af beregningerne fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, der var grundlag for reguleringen.
Efter selv at have dobbelttjekket dem meldte Styrelsen for Grøn Arealomlægning (SGAV) ud, at AU’s data var korrekte.
Imidlertid måtte AU kort efter indrømme at have fundet fejl i egne tal.
”Ved et trippeltjek af datasættene har forskerne fundet en teknisk fejl i indregningen af husdyrgødning og bekræftet det, som SEGES i sidste uge vurderede var en fejl i beregningerne. Fejlen vedrører datasættet for vårbyg med efterafgrøde og har betydning de steder, hvor der bruges meget husdyrgødning,” skrev AU den 13. oktober.
Datasættet bliver nu rettet i samarbejde med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, oplyser AU.
”Troværdigheden og tilliden til Aarhus Universitet har lidt endnu et knæk,” vurderer Mikael Kirkhoff Samsøe fra Velas.
Anna Worm fra Fjordland har undersøgt regnefejlen:
”Der er regnet mellem 15 og 19 pct. for lidt, og det er på husdyrgødningen. Så i områder med høj regulering og mange husdyr, er det altså betragteligt. Det er vårbyg med efterafgrøde, der er regnet forkert på, men det er desværre den, der er model for det hele,” siger hun.
”Det er endnu en rigtig træls sag, som er med til at underminere tilliden til både systemet og den proces, vi står midt i. Det er vand på møllen for dem, der i forvejen er skeptiske. Tillid er noget, der tager lang tid at opbygge, men som hurtigt kan sættes over styr.”
”Og den her sag kommer jo ikke alene. Den lægger sig oven på tidligere fejl, tilbagebetalingssager og andre dårlige erfaringer. Det gør det sværere for os, der skal ud for at omsætte reguleringen til konkrete løsninger sammen med landmændene. For det handler ikke kun om, hvorvidt beregningerne er fagligt korrekte. Det handler også om, hvorvidt landmændene har tillid til, at de er det,” understreger Anna Worm.
”På den lange bane håber jeg, at det blot bliver endnu et bump på vejen, og at vi kan komme videre med et konstruktivt samarbejde."
"For opgaven forsvinder jo ikke, og vi er helt afhængige af, at landmændene og de øvrige lodsejere fortsat vil være med til at finde løsningerne,” siger hun.
Den nye regulering løser ikke Grøn Trepart – folk er sure og opgivendeMikael Kirkhoff Samsøe, Velas
Hjælper de nye tal til fremdrift i Grøn Trepart?
Hvad betyder reguleringen af landmændenes arealer på længere sigt for udfordringer i processen med Grøn Trepart?
Fronterne har især de seneste måneder været meget skarpe efter vedtagelsen af gødskningsloven, hvilket DM Bio tidligere har skrevet om.
”Den nye regulering løser ikke Grøn Trepart – folk er sure og opgivende. Så det gør blot vores opgave som udtagningskonsulenter sværere,” siger Mikael Kirkhoff Samsøe fra Velas.
”Og med det sagt er det lettere nogle steder, fordi lodsejeren bare opgiver og håber, at staten vil købe ejendommen. De gider ikke mere,” fortæller han.
Anita Hingstman Rasmussen fra Sagro håber, at en yderligere afklaring vil hjælpe til fremdrift i Grøn Trepart:
”Vi vil selvfølgelig gøre vores bedste for at navigere i det og arbejde videre med udtagningsprojekterne. Vi håber, at der snart kommer den yderligere klarhed, der er brug for, så vi fortsat kan få projekterne til at lykkes,” siger hun.
”Vi opfordrer lodsejerne til at holde fast i mulighederne og blive i processen. Jeg tror fortsat på, at Grøn Trepart kan nå i mål, men det kræver, at lodsejerne får større klarhed og mere forudsigelige rammer, så de kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag,” understreger Anita Hingstman Rasmussen.
Nogle steder vil det ramme lidt som et granatchok, der skal fordøjes, inden vi kan komme videreAnna Worm, Fjordland
Anna Worm fra Fjordland er i tvivl om, hvorvidt de nye udledningsgrænser hjælper ift. udfordringer i processen med Grøn Trepart.
”Nogle steder vil det ramme lidt som et granatchok, der skal fordøjes, inden vi kan komme videre,” siger hun.
”Men det er jo nu mere tydeligt, hvordan vi kan arbejde med at begrænse udledningerne, når vi ved mere om, hvor de kommer fra. Restriktionerne i de gamle ID15-kort var jo alt for diffuse, men nu bliver det meget konkret på udledningen og ikke kun tildelingen.”
Fjordland er pt. involveret i 120 vådområde- og lavbundsprojekter på forskellige stadier. Og Anna Worm er overordnet håbefuld ift. Grøn Trepart:
”Fagligt er det den rette vej at gå. Men det bliver noget af en kold tyrker for de landmænd, der bliver hårdt ramt – og det kommer helt sikkert ikke til at gøre opgaven nemmere i den kommende tid. Men vådområder m.v. er jo den vej, vi skal, hvis opgaven skal løses,” slår hun fast.
Skarp pris på forsikringer
Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand
