Geo er en gave og en guldalder for faget, hvis vi griber muligheden
Illustration Pernille Mühlbach
GEO er en gave og en ny guldalder for kommunikationsfaget. Robotterne er vores ven. Men venskabet kræver, at vi rejser os og griber muligheden. Tag imod den. Pak den ud. Brug den. Her får du en artikel, der overbeviser dig, plus link til en guide, der viser dig, hvordan GEO bliver din bedste ven som kommunikatør.
Vi k-folk har gået med et smertefuldt mindreværdskompleks i alt for mange år. Vi har følt os underkendte og uvigtige i forhold til alt det forretningskritiske. Mere en omkostning end en indtægt. Mere nice to have end need to have. Men det er slut nu.
AI bruger vores kommunikation som deres foretrukne råstof. Alt det vi producerer, fra pressemeddelelsen til den lange tankevækkende artikel og analyse, er nu blevet afgørende for, hvordan virksomheder optræder i ChatGPT, Claude og Gemini. Robotterne er vores venner, og de er bare vilde med vores kommunikation. De foretrækker vores velformulerede, faktuelle, kilderige tekster frem for stort set alt andet på nettet.
Men venskabet forpligter. Vi skal udvikle os selv og faget for at gøre os fortjent til det venskab. Vi skal lære at forstå den ny ven, der ikke læser, tænker eller arbejder som vores gamle menneskemålgruppe gjorde.
Det nye samspil og relation har fået et navn. Generative Engine Optimization. GEO.
Hvor SEO handlede om at blive nummer ét på en søgeliste, handler GEO om at blive den foretrukne kilde, når AI'en formulerer sit svar. Vi har svaret, og vi er svaret ifølge vores nye ven.
Vi tabte SEO. Lad os ikke tabe GEO
Lad os lige stoppe op og se på SEO. Den lidt nørdede tekniske disciplin endte aldrig på k-afdelingens bord. Det endte hos IT nørderne. Vi producerede indholdet, men vi mistede både ansvaret og æren for trafikken. Vi var i bedste fald leverandører til IT folkenes infrastruktur.
Den fejl må ikke gentage sig. Vi skal eje GEO og gøre det til en del af vores nye faglighed, ikke et tilstødende felt, som vi outsourcer til IT konsulenter. Forskellen er fundamental denne gang. Hvor SEO handlede om kode og struktur, handler GEO om indhold, kilder, omtale, troværdighed og semantik. Det er vores hjemmebane. Hvis vi ikke kan vinde på hjemmebane, kan vi ikke vinde nogen steder.
PR er forretning, fordi en god artikel arbejder for virksomheden hver gang, nogen åbner en chatbot.
Earned media er nu forretningskritisk
Historisk har vi skelnet mellem ejet og fortjent medieomtale. Owned og earned, som det hedder på konsulent business dansk. Ejet var ens egne kanaler, hjemmesiden, nyhedsbrevet, LinkedIn-profilen. Fortjent var omtalen i Politiken, Berlingske, Børsen. Og det har altid været svært at forsvare den fortjente medieomtale som forretningskritisk på et budgetmøde. Det var omdømme, ja, men også en blød størrelse, som var svær at oversætte til salg og forretning. Direktøren kunne med rette spørge, hvad virksomheden egentlig fik for pengene, når en journalist nævnte virksomheden i et enkelt afsnit i en enkelt sætning.
Det er ændret nu. Prøv selv. Spørg ChatGPT om Novo Nordisk, Mærsk eller Ørsted. Se, hvilke kilder modellen trækker på i sit svar. Læs vores guide om hvordan du arbejder med GEO som kommunikatør
Det er ikke virksomhedernes egne hjemmesider eller LinkedIn-opslag. Det er artikler fra Berlingske, Reuters, Financial Times. Troværdig, uafhængig, redaktionel omtale. En god artikel i Politiken er afgørende for, hvordan virksomheden bliver fremstillet i AI modellernes svar i de næste mange år.
AI foretrækker omtale fra etablerede medier, fordi de er trænet til at vægte troværdige kilder højere end virksomhedernes egen markedsføring. Mekanismen er enkel: modellerne lærer, at kilder, der citeres ofte og konsistent af andre troværdige kilder, er mere pålidelige. Politiken har ingen interesse i, om en virksomhed lyder god eller ej, ergo har Politiken det rette svar.
PR var før nice to have, ligegyldigt eller spild af penge. Nu er PR forretning, fordi en god artikel arbejder for virksomheden hver gang, nogen åbner en chatbot. Forsiden er flyttet. Den er ikke længere virksomhedens hjemmeside, men chatvinduet og Googles AI overview. Studier viser, at under én procent klikker videre fra Googles resumé.
Vi lever i det, forskerne kalder zero click internettet. Nul mennesker klikker længere rundt på hjemmesiderne. Og det er her, gaven ligger. For alt det arbejde, vi altid har lavet uden anerkendelse, er nu blevet omdrejningspunkt for alt i den nye AI verden.
AI vil have det balancerede svar, den brede konsensus, det veldokumenterede synspunkt.
AI er mere Lars Løkke end Messerschmidt
Her er en God GEO pointe, der fortjener at stå alene.
De sociale mediers engagement-algoritmer belønner polarisering, raseri og de mest ekstreme holdninger. Jo mere du skreg, jo mere rakte algoritmen ud. Det straffede vores faglige, faktabaserede, nuancerede tilgang systematisk i årevis. Vi tabte opmærksomhedskampen til dem, der var villige til at ofre præcisionen og sandheden for provokationen.
AI er det strukturelle modsatte. Midtsøgende, faktuel, sammenfattende. Mere Lars Løkke end Messerschmidt oversat til dansk politik. Den vil have det balancerede svar, den brede konsensus, det veldokumenterede synspunkt. Det er ikke en tilfældighed. Det er en arkitektonisk egenskab ved, hvordan modellerne er bygget og trænet. Og det betyder, at den kommunikation, vi altid har vidst var rigtig, nu er den kommunikation, der belønnes strukturelt af fremtidens vigtigste informationsinfrastruktur.
Vi behøver ikke ændre os for at passe til GEO. GEO er bygget til os og vores faglighed. Det kan og skal vi bygge videre på.
Hvad det faglige skifte kræver af os
Gaven kræver en modydelse. Vi skal gå fra omkostning til omdrejningspunkt, fra leverandør til strateg, fra k-folk til GEO folk. Men lad os ikke gentage SEO fejlen og tro, at det sker af sig selv.
Her er hvad det faglige skifte konkret kræver:
Mentaliteten skal ændres først. Vi skal lære at se robotterne som vores nye læsere og målgruppe. Den nye primære målgruppe er ikke længere kun B2C eller B2B, men B2A. Business to AI. Og det går videre end det. I stigende grad er det A2A. AI systemer der kommunikerer med hinanden, uden et eneste menneske involveret. Robotterne læser altså vores indhold, vurderer vores troværdighed og former, hvad mennesker og andre systemer får at vide om os. Det kræver et grundlæggende skift i, hvem vi skriver til hvor, hvordan og hvorfor.
Det er ikke nok at kende GEO som begreb. Vi skal forstå, hvordan de forskellige AI modeller tænker, vægter og svarer forskelligt. ChatGPT, Claude, Gemini og Perplexity er ikke den samme robot med forskelligt navn. De er trænet på delvist forskellig data og vægter autoritet og kildetype forskelligt. Perplexity citerer hyppigere nyhedsartikler fra de seneste 30 dage, mens Claude vægter længere analytiske tekster højere. En virksomhed kan have en stærk position i Perplexity og næsten ingen synlighed i Gemini.
En kommunikatør uden evnen til at forstå, analysere og gennemskue de underliggende modeller, regler og systemer (meta-model literacy) opdager det aldrig. En kommunikatør med meta-model literacy gør det til et strategisk spørgsmål på næste ledermøde. Det er en løbende praksis, der kræver systematisk afprøvning, dokumentation og videndeling på tværs af k-afdelingen.
Pressearbejdet fortjener flere ressourcer og et skarpere fagligt fokus. Det er ikke længere et nice to have ved siden af det rigtige arbejde. Det er det rigtige arbejde. Hver eneste artikel i et troværdigt medie er en mursten i den infrastruktur, virksomheden bygges op omkring i AI tidsalderen.
Hjemmesiden er ikke længere en destination, men en databeholder. Der er færre og færre klik, og lige om lidt ingen. Indhold skal pakketeres bedst muligt, så det er lettest muligt for AI at læse og citere. Folk får svaret i chatvinduet og lukker det igen. Vi skal skrive, så vores pointer overlever sammenfatningen. Den der citeres, vinder. Den nye forside er det svar, modellen giver.
Vi kommer ikke sovende til guldalderen. CFO'en læser ikke om GEO af sig selv, og CEO'en sidder ikke og venter på, at k-afdelingen pludselig bliver vigtig. Vi skal selv banke på døren med tallene, casen og strategien, før IT-folkene gør det først. Vi skal være vores egen lobbyist i organisationen. Og det nytter ikke at brokke sig over IT-afdelingens overherredømme, uden selv at gå på kursus. Vi skal investere i vores egen videreuddannelse og selv være eksperterne, ellers bliver vi kunder hos eksperterne.
Nye jobtitler vil opstå i AI'ens slipstrøm. GEO Lead, Head of Semantic Infrastructure, Chief Citation Officer, AI Visibility Manager og den lidt drilske, men ganske præcise Robot Whisperer. Spørgsmålet er kun, om det er os k-folk eller IT folkene, der besætter dem. Sidst vandt IT i kampen om SEO. Denne gang skal titlerne høre hjemme i k-afdelingen, ikke i en kælder med servere.
Tag imod gaven
Guldalderen ser sådan ud i praksis: K-chefen sidder med ved bordet, når virksomhedens digitale omdømme diskuteres. Ikke som leverandør af en pressemeddelelse, men som strateg med data på, hvad de fire store AI modeller siger om virksomheden, hvilke kilder de citerer, og hvad der skal til for at flytte billedet. Det er vores samtale. Og det er den plads i direktionen, som IT, HR og salg har haft i årtier, og som altid burde have været vores.
Nu har vi et argument og business casen. Endelig er kommunikation blevet fundament og ikke pynt. Det burde ikke komme bag på os. Det burde til gengæld komme bag på alle dem, der i årtier behandlede os som en omkostning.
Her er en GEO guide til kommunikatøren: Sådan kommer du i gang med GEO
Timme Bisgaard Munk
Timme er ph.d, essayist ved landets dagblade, analytiker og ekstern lektor på Københavns Universitet. Han var i mange år redaktør af Kommunikationsforum, nu redaktør af Copenhagen Review of Communication, som er er et uafhængigt tidsskrift om kommunikation, viden og offentlig samtale.