Arlas kommunikationsdirektør: AI ændrer, hvad vi skal være gode til

“Der er mere i kommunikation end det skriftlige. Noget, mennesker kan, som robotter ikke kan, som at se, røre og lugte.” 

Sådan siger Arla Danmarks kommunikationsdirektør Rune Jungberg Pedersen om, hvordan AI påvirker kommunikationsfaget. 

Pointen går igen i flere kommentarer i DM Kommunikations rundspørge blandt 30 k-chefer. I rundspørgen er k-cheferne blandt andet blevet spurgt til mulige konsekvenser af AI. 

Langt de fleste kommunikationschefer, 83 %, mener, at kunstig intelligens fundamentalt vil ændre kommunikationsfaget. Men K-cheferne er splittede i spørgsmålene om, hvilke konsekvenser AI vil få fremadrettet. Flere peger på, at mennesker kan noget, som kunstig intelligens ikke kan. 

AI påvirker arbejdsopgaverne 

Flere k-chefer peger på, at klassisk produktion bliver mindre vigtig, mens analyse og strategi som arbejdsopgaver bliver mere væsentlige. 

Det ændrer kommunikationsfaget og dermed kommunikatørers arbejdsopgave. Men kommunikatører vil stadig have en vigtig rolle at spille i fremtiden, mener k-cheferne helt generelt. 

“Antagelsen om, at AI erstatter kommunikatører er misforstået, da AI er meget langt fra at kunne udtænke strategier, selv sætte retning og tone og håndtere pres udefra,” skriver én k-chef og uddyber, at antagelsen ikke tager med i ligningen, at der allerede i dag er en større misforståelse mange steder om, hvad kommunikatøren kan nå - jvf. mange kommunikatører i ‘blæksprutte’-stillinger. 

En anden k-chef vurderer, at kommunikatører fremover vil have en afgørende rolle som virksomheders troværdighedsstempel, fordi det bliver langt vigtigere at kommunikere troværdigt. 

En tredje skriver, at k-faget vil ændre sig fundamentalt, fordi relationsbygning, forretningsforståelse og menneskekundskab vil “overstråle klassisk produktionsfaglighed.” 

Det er dog ikke alle k-chefer, som mener, at produktion bliver mindre vigtigt fremadrettet. 

En k-chef skriver, at det stadig er vigtigt for kommunikatører at kunne kommunikere på skrift, og at vedkommende faktisk ser en trussel i brugen af AI, fordi det kan påvirke evnerne til at producere tekst: 

“Den enkelte medarbejders evne og motivation til at skrive kort og præcist er udfordret, idet man overlader for stort ansvar til kunstig intelligens.” 

Når det kommer til konsekvenser af AI for faget, ser k-cheferne både muligheder og risici. Én peger på, at AI skaber for høje forventninger til besparelsespotentiale fra topledelsen. En anden vurderer, at AI kan udvide kommunikationsfaget: 

“Der kan være kommunikatører, som med AI nu kan løse (en stor del af) de opgaver, vores kerne-faglige kollegaer sidder med. Byudvikling, projektudvikling, sagsbehandling og så videre,” skriver k-chefen. 

AI havner på kommunikatørers bord 

Opgaven med at forholde sig til og blive fortrolig med AI-redskaber lander generelt på kommunikatørers bord. 

Det fortæller Mads Løkke Rasmussen, som er konsulent i DM. 

“Mange kommunikatører synes, det er spændende og dejligt med den tillid. Men AI er også samtidig endnu en ting, de skal forholde sig til,” forklarer han. 

Kommunikatører skal jonglere mange forskellige opgaver og værktøjer. Derfor er en del af kommunikatørers arbejde at prioritere. Også i hvordan og hvornår de bruger AI, siger Mads Løkke Rasmussen. 

Han rådgiver generelt kommunikatører til at forholde sig til AI, fordi det er kommet for at blive, og fordi der er potentiale i det. Samtidig er det vigtigt ikke at bruge værktøjerne planløst, siger han. 

Hos Arla Danmark er de ‘meget gode’ til at bruge AI, men kommunikationsdirektør Rune Jungberg Pedersen synes, det skal være en ledelsesmæssig beslutning at bruge det, fortæller han i artiklen om k-chefsrundspørgen, hvor han også efterspørger mere efteruddannelse i AI. 

Nogle opgaver forsvinder, andre dukker op 

En gruppe af medlemmer, som i øjeblikket ikke er glade for AI, er oversætterne, fortæller Mads Løkke Rasmussen. 

“Det er klart. Virksomhedernes lyst til at betale for klassisk oversættelsesarbejde er lav for tiden,” siger han. 

Som karrierekonsulenten ser på det, skal alting nok finde sin vej. Ligesom med tidligere nye teknologier som internettet eller computeren. 

“’Don’t panic’ – alt skal nok blive forandret. Det er det blevet før. Ingen kommunikationsjobs bliver upåvirket. Men måske bliver markedet ændret til noget, vi alligevel ikke kan forestille os,” siger Mads Løkke Rasmussen. 

Som oversætter kan det f.eks. være, at dit job i fremtiden går ud på at effektivisere brugen af AI, fordi kunderne måske ikke er dygtige nok til at bruge det til oversættelsesarbejde. 

Samtidig ser Mads Løkke Rasmussen, hvordan AI ikke altid giver værdi. Og det er en opgave for dig som kommunikatør at gøre ledelsen opmærksom på, minder han om. 

“Man kan godt juble over, hvad AI’en kan gøre, men du skal også være kritisk. Har kunderne egentlig efterspurgt et AI-billede? Giver det værdi?” siger han. 

“Du skal turde sige til virksomheden: ‘Jeg tror, det her bliver svært at tjene penge på’.” 

Tag vores meningsmåling i nyhedsbrevet og se, om du er enig med k-cheferne.