7 ud af 10 kommunikatører søger job, selvom de ikke kan det hele

Kommunikationsfaget er bredt, komplekst og i konstant bevægelse. Arbejdsgiverne efterspørger ofte et utal af kompetencer og mange forskellige opgavetyper i jobopslagene. Derfor er det ikke mærkeligt, at mange kommunikatører indimellem står med det samme spørgsmål: Er jeg egentlig kvalificeret nok til at søge det her job?

Afstemningen om, hvornår kommunikatørerne søger eller ikke søger et job, som var i det seneste nyhedsbrev fra DM Kommunikation, giver et sjældent indblik i, hvordan kommunikatører selv navigerer i det dilemma. 225 medlemmer deltog og billedet er tydeligt:
De fleste søger, selvom de mangler lidt, men ikke for meget:
På tværs af aldersgrupper svarer næsten 7 ud af 10, at de søger, selvom de mangler lidt af det, der efterspørges. Det gælder både de 20–30‑årige (69 %), de 31–45‑årige (71 %) og en lidt lavere andel blandt 46+ (57 %).

Det fortæller, at kommunikatører generelt er gode til at læse jobopslag som det, de ofte er: ønskelister, ikke facitlister.

Men afstemningen viser også, at der er en grænse. Kun få søger, hvis de mangler meget, og særligt blandt de yngste er der en tendens til at holde igen, hvis de ikke kan sætte hak ved det meste.

46+ skiller sig ud: De er både mere forsigtige og mere modige

I gruppen 46+ er der både flere, der kun søger, hvis de opfylder alt (16 %) og flere, der søger, selvom de mangler en del (12 %). Det peger på, at erfaring kan trække i to retninger: Nogle vurderer deres match skarpt og konservativt. Andre ved, at de kan lære nyt hurtigt og tør søge bredere.

Der to strategier, men begge udspringer af samme spørgsmål: Hvornår er man tæt nok på og hvornår er man for langt fra?

Dilemmaet: Hvornår er du “nok”?

Ifølge Mads Løkke Rasmussen, karriererådgiver i DM, er det din opgave som jobsøger at blive det tryggeste valg for arbejdsgiver.

Det betyder, at du ikke skal kunne alt fra dag ét. Men du skal kunne sandsynliggøre, at du kan løse kerneopgaverne, og at du vil trives i rollen.

Ifølge Mads er du er typisk kvalificeret nok, når du kan sige ja til følgende:

Du kan løse hovedopgaverne inden for rimelig tid
Det, du mangler, kan læres hurtigt
Du kan forklare, hvordan du vil gribe opgaven an
Du kan gøre arbejdsgiver tryg gennem konkrete eksempler

Som Mads siger det: 
“Du må gerne være i tvivl, men det må arbejdsgiver ikke”.

Det er altså helt legitimt, at du ikke føler dig 100 % klar. Det afgørende er, om du kan overbevise arbejdsgiver om, at du kan løse opgaven.

Hvornår er du for langt fra?

Der er situationer, hvor det ikke giver mening at søge, og hvor du ikke vil kunne fremstå som det tryggeste valg.

”Det gælder hvor arbejdsgiver ikke TROR du har de relevante kvalifikationer. Og så gælder det hvor arbejdsgiver ikke TROR, du kommer til at trives i stillingen. 

Omvendt kan du godt søge stillinger, hvor du selv er i tvivl, om du har de relevante kvalifikationer. Du kan også søge stillinger, hvor du selv er i tvivl, om du kommer til at trives i jobbet,” siger Mads.

”Men husk: Situationen er ikke en sag mellem dig og arbejdsgiver. Det er en sag mellem dig og arbejdsgiver og arbejdsgivers alternativer. Du kan sagtens leve op til arbejdsgivers kompetenceforventninger, uden at komme til jobsamtale, hvis mange konkurrenter står endnu stærkere end dig.”

Ansøgningen: Sådan gør du arbejdsgiver tryg

Mads peger på, at mange kommunikatører bruger for meget plads på fortiden og for lidt på opgaven:

“Den stærke ansøgning handler ikke om dig og din fortid, men om hvordan du ser opgaven, og hvordan du konkret vil løse den. Det betyder, at du skal bruge CV’et til at fortælle, hvem du er og ansøgningen til at fortælle, hvad du vil gøre. Det gør du ved at give konkrete eksempler på, hvordan du tidligere har lært nyt, og ved at vise, at du forstår organisationens behov.”

Og måske vigtigst, siger Mads:

“De fleste, der kæmper med at komme til samtale, skal skrive færre, men bedre, ansøgninger.”

Her kan du se, hvordan DM kan hjælpe dig med jobsøgningen